Deres Majestæt.
Kære gæster.
Kære modtagere af Undervisningsprisen 2024.
Jeg er personligt helt vild med den her pris, fordi den handler om noget af det allerfineste i verden og livet, nemlig når et menneske er noget særligt for et andet menneske eller en gruppe af mennesker.
I år er det femte gang, at vi uddeler Undervisningsprisen til hæder for dygtige undervisere på landets videregående uddannelser.
Kritiske tunger ville måske mene, at man kom lidt sent i gang. Undervisning er jo ikke som sådan et nyt koncept – og jeg er egentlig ret overbevist om, at det samme gælder dygtige undervisere.
Men bedre sent end aldrig. Ja, man fristes endda til – i dagens anledning – at huske sig selv på, at det aldrig er for sent at tage ved lære og udvikle sig.
For det er vel i sagens natur dét, som undervisning handler om: udvikling.
Men det er ikke kun de studerende, der udvikler sig. Det gør undervisningen også.
I mange generationer handlede det om udenadslære.
Lær alle flagene.
Lær alle tallene.
Lær teksten fra start til slut. Jeg har også selv siddet med et atlas og terpet europæiske hovedstæder og amerikanske stater.
Men sådan er det ikke længere – og heldigvis for det.
Selvfølgelig er der er stadig elementer, som skal sidde på rygraden.
Men vores syn på læring og undervisning har flyttet sig.
Fra passiv til aktiv.
Fra prædiken til dialog.
Og det er i høj grad takket være jer: de dygtige undervisere.
Jer, der tør have en mere legende tilgang.
Jer, der tør give ordet til de studerende i diskussionens navn.
Jer, der involverer i stedet for bare at eksekvere.
Og det er jer, vi fejrer i dag.
Begavelse og klogskab
Den verdenskendte fysiker, Stephen Hawking, blev engang spurgt, hvad hans IQ egentlig var.
Til det svarede han:
”I have no idea. People who boast about their IQ are losers.”
Det er selvfølgelig også nemt at sige, når man ejer et af klodens allerbedste hoveder, men der gemmer sig alligevel en pointe bag den ret ligefremme konstatering.
Nemlig, at begavelse ikke nødvendigvis er det samme som at være klog.
Og at begavelse ikke nødvendigvis er det samme som evner.
Begavelse kan man være heldig at have med sig fra fødslen.
Men kundskab og klogskab udspringer af fordybelse og aflejres gennem et helt liv som eftertanke – og omtanke.
Der kan være mange grunde til, at man har lyst til at fordybe sig i noget. At man bliver nysgerrig.
Men for mange af os starter det med en underviser, som man møder på det helt rigtige tidspunkt i livet.
En ildsjæl, som antænder en glød af nysgerrighed i vores indre og puster, indtil en lille flamme springer frem.
Det fantastiske ved flammen er, at når først den får fat, så brænder den i alt slags vejr.
Den brænder i badet om morgenen og i drømme om natten.
Den er en evig kilde til inspiration, videbegær og handlekraft.
Og den kan være med til at løse alverdens problemer – store som små.
Men for at den lille flamme kan vokse sig stor, skal den passes og plejes. Så den der vidunderlige nysgerrighed omsættes til viden og kunnen.
For I er fyrpassere for generationer af unge mennesker, som i fremtiden skal lyse vejen op for alle os andre.
Og det skal I hver især have mange tak for.
Prisvinderne
Vashanth, du formår at stimulere de studerendes faglighed med dynamisk og visuel undervisning og skaber en rød tråd hele vejen fra første dag på studiet og ud på arbejdsmarkedet. Og du deler gavmildt ud af din faglighed til studerende såvel som dine kolleger.
Camilla, du får med din ”hands-on” tilgang og problemorienterede undervisning engageret dine studerende i de store globale kriser, som vi skal have løst i fremtiden. Du lærer de studerende at tage udfordringen op – for det er sådan, vi kommer dem til livs.
Iben, du er en stor holdspiller og fokuserer på hvert enkelt studerendes potentiale. Du har selv været med til at udvikle undervisningsmateriale og konceptet ’åben briks’, hvor ældre studerende kan hjælpe de yngre til gavn for begge parter.
Juljana, du indgyder mod og selvtillid i dine studerende, selv når undervisningen kan være kompliceret eller svær. Du går den ekstra mil og hjælper dem med at stå på egne ben, så de er rustet til en dag at holde balancen selv.
Marie, du skaber med dit feedforward-princip et positivt rum for læring, som fokuserer på forbedring og udvikling i stedet for at kigge tilbage på gårsdagens fejl. Du er eminent til at inddrage dine egne oplevelser for at skabe en tættere kobling mellem teori og praksis.
Sofie, de studerende værdsætter måden, du varierer din undervisning på. Det er en kunstart ikke at falde ind i en rytme, men insistere på at vende og dreje materialet, så man er helt sikker på at se det fra nye vinkler. Du formår at skabe trygge læringsrum, hvor det er sikkert at reflektere og diskutere.
Og Jaume, du bruger rollespil og lege i din undervisning og gør det meningsfyldt at møde velforberedt op. Du underviser med et engagement og en iver, der ikke kan andet end at gøre dine studerende lige så interesserede i emnet, som du selv er.
Jeg vil gerne ønske jer alle sammen kæmpe stort og varmt tillykke med Undervisningsprisen 2024.
Da det nu er blot femte gang, vi uddeler prisen, kan I varme jer ved tanken om, at I er top fem bedste generation af undervisere nogensinde i historien.
Og det er jo sådan set ikke så dårligt.
I bidrager på hver jeres måde til, at vi har et af verdens bedste uddannelsessystemer.
Uddannelser på et rigtig højt fagligt niveau, der skaber muligheder for den enkelte og former vores samfund som helhed.
I er spændvidden inden for erhvervsakademierne, professionshøjskolerne, universiteterne, de maritime- og kunstneriske uddannelser.
I repræsenterer vigtige fag lige fra staffeliet til sygesengen og alt, som ligger derimellem.
I sender unge ud i livet med lysten til at opsøge ny viden – og modet til at bidrage med den viden, som de allerede har.
Det kan lyde lidt banalt, men det betyder faktisk alverden for den enkelte studerende, der kommer ud med de kapaciteter, som I har været med til at give dem.
Og igen, tusinde tak for jeres indsats, også ind i vores uddannelsessystem.
Tak skal I have!