Gå til indhold

La langue structure les individus

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelunds tale til arrangement om sprog på Den Belgiske Ambassade den 19. marts 2024. Talen blev holdt på fransk. Se den franske version nederst på siden.

Det talte ord gælder. 

DANSK VERSION

Det er en interessant tid at tale om sprog. Teknologien har gjort verden markant mindre. Og vi mennesker mere forbundne end på noget andet tidspunkt i verdenshistorien.

Vi har alle sammen telefoner i lommen, der døgnet rundt kan bringe os i forbindelse med mennesker på tværs af landegrænser og tidszoner.

Vi er tættere på andre mennesker og andre kulturer, end vi nogensinde har været før.

Man skulle tro, at flere og bedre sprogkundskaber var en naturlig del af den udvikling. Så vi kan tale med alle de mennesker, vi er kommet tættere på.

Men det er snarere det modsatte. Vi er en del af et EU med flere sprog end nogensinde før, men det er ikke afspejlet i vores sprogkundskaber.

Antallet af studerende på sprogfagene falder. Danske unge bliver bedre til engelsk, men det er på bekostning af alle de andre sprog.

Nogle gange endda det danske.

Måske er teknologien blevet en sproglig sovepude. Vi kan tale ind i vores telefon, som oversætter for os, når vi er på ferie. Og vi kan lade Google Translate klare enhver tekst for os.

Jeg synes grundlæggende, det er fantastisk med de muligheder, teknologien giver. Men vi må ikke tro, at det er det samme, som at tale sammen på et fælles sprog.

20240319_Mtalebelgiskamb_12 kopier.JPG
Uddannelses- og forskningsministeren holder tale på fransk på Den Belgiske Ambassade

Sproget definerer

Sprog er meget mere end en oversættelse.

Det handler om langt mere end at gøre sig forståelig. På samme måde som at læse er meget mere end at sammensætte enkelte bogstaver til ord.

Det handler om den dybere forståelse. Om dybere relationer mellem mennesker.

Jeg taler fransk derhjemme med min franske partner. Det får vi nogle gange skældud for. For hvorfor taler vi ikke dansk, når nu vi bor i Danmark?

Svaret er, at vi mødte hinanden i Paris. Vi kender hinanden på fransk. Det er vores fælles sprog.

Og det ville være unaturligt at ændre på, selvom vi sagtens kan forstå hinanden på dansk.

Jeg tror, mange internationale par og familier kan genkende det.

For sprog er ikke bare et middel til kommunikation. Sprog har en enorm betydning for, hvem vi er, hvordan vi relaterer til hinanden, og hvor vi kommer fra.

Sproget har op igennem historien været med til at definere kulturer, nationalstater og folk.

Frankrig fik sin første officielle sproglov allerede i 1539. Sproglige rettigheder og muligheden for flere officielle sprog har været en hjørnesten i udformningen af den Belgiske uafhængighed i 1800’tallet. Ligesom det var en væsentlig del af Reformationen i Danmark, at sproget i kirken skiftede fra latin til dansk.

Sprog er magt. Sprog skaber relationer. Sprog danner mennesker. Sprog former samfund og kulturer.

Et lille land på et stort kontinent

Det er derfor afgørende for Danmark og vores relation til resten af verden, at vi er dygtige til sprog. Vi er et lille land og sprogområde på et stort kontinent med en enorm sproglig mangfoldighed.

Vi har brug for mennesker, der studerer fremmedsprog. Ikke mindst, så de kan give dem videre til de næste generationer gennem undervisning.

Og vi har behov for, at mennesker, der ikke arbejder med direkte med sprog, alligevel tilegner sig fremmedsprogskompetencer.

Det giver en enorm værdi for en virksomhed, hvis ingeniøren eller konsulenten kan tale med de spanske eller japanske kunder på deres modersmål i stedet for et forsimplet engelsk.

Forskeren får en helt anden forståelse for sit felt, hvis han kan læse de tyske eller græske originalkilder.

Uddannelses- og Forskningsministeren tager sig bare lidt bedre ud, hvis hun kan tale fransk på den belgiske ambassade.

Jeg har ikke alle løsningerne på, hvordan vi får flere unge mennesker til at blive mere interesserede i sprog.

Men jeg tror en stor del af svaret ligger i kulturen.

Det handler om kultur

Jeg tror ikke, at de fleste mennesker forelsker sig i sprog. I hvert fald ikke i første omgang. De forelsker sig i kultur.

Jeg drømte ikke om at lære fransk, fordi jeg har en stor kærlighed til Le Bescherelle og uregelmæssige verber. Jeg forelskede mig i Paris og fransk kultur. Og senere i en franskmand. Det franske sprog fulgte med.

Unge mennesker falder for spanske ”Pedro Almodóvar”-film, det italienske køkken eller japansk manga. Og den ild kulturen vækker, giver energi til at lære sprog.

Det kulturelle udsyn er også afgørende, når man skal lære at bruge et sprog. Man kan lære sin être og avoir skolen. Man kan lære de mange grammatiske regler og de endnu flere undtagelser. Men man lærer først et sprog, når man bruger det.

Jeg havde fransk i 3 år i gymnasiet. Og det lagde et vigtigt fundament.

Men hvis du spørger mig, hvornår jeg lærte at tale fransk. Så er svaret, at det gjorde jeg de første tre måneder, jeg arbejdede på en café i Paris.

Det er, når vi bruger det, at sproget bliver levende.

Det betyder ikke, at vi skal lukke sprogfagene og sende alle i praktik på caféer i Europas storbyer. Selvom det er en fristende tanke.

Men det betyder, at vi skal have respekt for kulturens kraft, når vi taler om sprog.

Verden er i hastig forandring. Vi lever i en kompleks tid med mange store og komplekse udfordringer. Der er nok der splitter os.

Sproget er et middel til at holde fast i hinanden. På tværs af kulturelle og geografiske skel.

Teknologien har forbundet os. Men vi skal ikke lade teknologien kommunikere for os. Med sproget kan vi skabe ægte forbindelser og bygge stærke broer.

Derfor er og bliver sprogkompetencer en hjørnesten - både i vores uddannelsessystem og i vores samfund.

Tak for ordet.

FRANSK VERSION

La langue structure les individus

Nous vivons une période intéressante en termes linguistiques. La technologie a rendu le monde considérablement plus petit. Et nous, les êtres humains, sommes plus connectés qu’à tout autre moment de l’histoire du monde.

Nous avons tous dans nos poches des téléphones capables de nous connecter 24h/24 et 7j/7 avec des personnes sur n’importe quel fuseau horaire.

En théorie, nous pouvons aujourd’hui être plus proches que jamais de notre prochain et des autres cultures.

Logiquement, on pourrait penser qu’un tel développement entraîne naturellement de meilleures compétences linguistiqueet que nous pourrions ainsi parler à toutes les personnes avec lesquelles nous sommes en contact.

Dans la pratique, c’est plutôt le contraire. Nous faisons partie d’une UE qui compte certes plus de langues que jamais, mais la vérité est que cela ne se reflète nullement dans nos compétences linguistiques.

Le nombre d’étudiants dans les matières linguistiques est en baisse. Les jeunes Danois s’améliorent certes en anglais, mais cela se fait au détriment de toutes les autres langues.

Y-compris parfois au détriment même du danois…

Peut-être que la technologie est devenue une prothèse linguistique. Nous pouvons parler dans notre téléphone, lequel traduit pour nous lorsque nous sommes en vacances. Et nous pouvons demander à Google Translate de traiter n’importe quel texte à notre place…

Je vous promets que ce texte est 100% analogique !

Je pense vraiment que la technologie offre des possibilités incroyables mais l’erreur serait de croire que cela équivaut à parler ensemble dans une langue commune.

Le langage, c’est plus que la compréhension

La langue est en réalité bien plus qu’une (simple) traduction.

La langue va au-delà du simple fait de se faire comprendre, de la même manière que lire est bien plus qu’assembler des lettres individuelles pour former des mots.

Il s’agit d’une compréhension plus profonde et, au-delà, de relations plus profondes entre les êtres.

A la maison, je parle Français avec mon partenaire français. Nous sommes parfois vus comme des « originaux » pour cela. Pourquoi, en effet, ne parlons-nous pas danois maintenant que nous vivons au Danemark ?

La réponse est que nous nous sommes rencontrés à Paris. Nous nous sommes connus en Français. C’est notre langue commune.

Et il ne serait pas naturel d'en changer, même si nous pourrions facilement nous comprendre en Danois.

Je pense que de nombreux couples et familles internationaux peuvent s’identifier à cela.

Parce que la langue, ce n’est pas seulement un moyen de communication. La langue a un impact énorme sur qui nous sommes, sur nos relations les uns avec les autres et sur nos origines.

Tout au long de l’histoire, la langue a contribué à définir les cultures, les États-nations et les peuples.

Sur décision de François 1er, le Royaume de France a adopté sa première loi sur les langues officielles dès 1539.

Les droits linguistiques et la possibilité d’avoir plusieurs langues officielles ont été la pierre angulaire de l’indépendance belge au XIXe siècle.

Tout comme le fait que la langue de l’Église soit passée du latin au danois a été une partie importante de la Réforme au Danemark.

Qui dit langue, dit pouvoir. La langue crée des relations. La langue façonne les individus. La langue façonne les sociétés et les cultures.

Un petit pays sur un grand continent

Il est donc crucial pour le Danemark et pour nos relations avec le reste du monde que nous maîtrisions les langues. Nous sommes un petit pays et une zone linguistique limitée sur un grand continent avec une énorme diversité linguistique.

Nous avons besoin de gens qui étudient les langues étrangères. Notamment pour qu’ils puissent les transmettre aux générations futures par l’enseignement.

Et nous avons absolument besoin qu’un nombre le plus large possible acquière des compétences en langues étrangères, même si elles ne travaillent pas directement avec ces langues.

Cela ajoute une valeur énorme à une entreprise si l’ingénieur ou le consultant peut parler aux clients espagnols ou japonais dans leur langue maternelle au lieu d’un Anglais, peut-être grammaticalement correct, mais moins amical.

Le chercheur acquiert une compréhension complètement différente de son domaine s’il peut lire les sources originales allemandes ou grecques.

J’espère aussi que La ministre de l’Éducation et de la Recherche donne plus de profondeur à ses propos si elle sait parler français à l’ambassade de Belgique, à défaut de pouvoir aussi parler Flamand.

 La culture est un raccourci vers la langue

Je n’ai pas toutes les solutions pour intéresser davantage les jeunes aux langues.

Mais je pense qu’une grande partie de la réponse réside dans la culture.

Je ne pense pas que la plupart des gens tombent amoureux des langues. Du moins pas au début. Ils tombent amoureux de la culture.

Je ne rêvais pas d’apprendre le Français à cause d'un amour immodéré pour le Bescherelle et les verbes irréguliers. Je suis tombée amoureuse de Paris et de la culture française. Et plus tard d’un Français. La langue Française a suivi.

Les jeunes craquent pour les films espagnols de « Pedro Almodóvar », la cuisine italienne ou les mangas japonais. Et l'intérêt que cela éveille donne l’énergie nécessaire pour apprendre les langues.

La perspective culturelle est également cruciale lors de l’apprentissage d’une langue. Vous pouvez apprendre les auxiliaires être et avoir à l’école. Vous pouvez apprendre les nombreuses règles grammaticales et encore plus d’exceptions. Mais on n’apprend une langue que lorsqu’on la parle.

J’ai étudié le Français pendant 3 ans au lycée. Et cela a posé des bases importantes.

Mais si vous me demandez quand j’ai appris à parler Français, j'évoquerai mes trois premiers mois à Paris, quand j’ai travaillé dans un café.

C’est lorsque nous l’utilisons que le langage prend vie.

Cela ne signifie pas que nous devons fermer les cours de langues et envoyer tout le monde travailler dans les cafés des grandes villes européennes. Même si l’idée peut sembler attrayante.

Mais cela signifie que nous devons donner toute sa place à la culture lorsque nous parlons de langue.

Le monde change rapidement. Nous vivons une époque compliquée avec de nombreux défis importants et complexes. Il y a des choses qui nous divisent.

La langue est un moyen de se rapprocher les uns des autres. Au-delà des clivages culturels et géographiques.

La technologie nous a connectés. Mais nous ne devons pas laisser la technologie communiquer à notre place. Avec les langues nous pouvons créer de véritables liens et construire des ponts solides.

De mon point, les compétences linguistiques sont et doivent rester la pierre angulaire de notre système éducatif et de notre société.

Merci pour votre attention.

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 20. marts 2024