Gå til indhold

Stærke rødder, spirende fremtid

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensens tale ved Aarhus Universitets årsfest den 13. september 2019.

Det talte ord gælder

Kære rektor
Kære bestyrelse og prismodtagere
Kære gæster

Det er dejligt at være her. Tillykke med fødselsdagen.

Jeg har jo selv læst på KU… ja, beklager. Det var en dårlig start på talen, det ved jeg godt. Men sådan artede det sig nu engang i mit liv.

Da Aarhus Universitet kom til verden for 91 år siden, var Københavns Universitet bekymret. Man frygtede, at den nye, jyske opkomling ville ride afsted med alle ressourcerne.

Også andre byer var misundelige. For den her fejde om at være konkurrent til hovedstaden havde varet i flere hundrede år. Der var for eksempel en provst ved navn Tychonius. Han mente, at Viborg var en fuldstændig oplagt by for et nyt universitet. Her blev man ikke distraheret af hovedstadens talrige forførelser. Viborg var en smuk by med den "allerreneste luft", som han skrev.   

Så da Aarhus' daværende borgmester, Jakob Jensen, lagde den tredje og sidste grundsten til Aarhus Universitet, valgte han sine ord med omhu: 

"Dette Universitet er ikke rejst for Jyder alene" sagde han.

"Det er et dansk Universitet, der er rejst i Jylland, og jeg haaber, at det maa blive besøgt af Unge fra hele Landet."

Og det må man sige, det blev.

Aarhus Universitet blev til ud fra en tankegang, som vi stadig skal værne om: En tankegang om, at det videnskabelige liv skal spredes ud over hele landet. At vi har brug for gode uddannelser og fremragende forskning i hele Danmark. Så vi kan give alle danskere mulighed for at uddanne sig, blive klogere og få et bedre liv.

Universiteterne har en vigtig samfundsbærende rolle

Et universitet som jeres har et stort samfundsansvar. I skal uddanne vores unge til et arbejdsmarked, vi endnu ikke kender. De skal være fagligt dygtige, men de skal også have kritisk sans, selvstændighed og nysgerrighed på verden.

Vores demokrati er dybt afhængigt af menneskers evne til at stille sig kritisk og nysgerrigt over for verden. Derfor skal de studerende kunne se problemstillinger fra flere vinkler. De skal kunne tage stilling, modsige og udfordre. Og de skal kunne skelne rigtigt fra forkert. 

Universiteterne er sat i verden for at sikre ny, uafhængig og troværdig viden. Derfor skal jeres forskere kunne formidle deres resultater frit og ufiltreret. Det er vigtigt.

Og jeg tror også, det er noget, I har været lidt optagede af på det seneste. Hvis jeg ikke tager meget fejl. Jeg er glad for at se, at I har diskuteret det og tager det seriøst. Det vil jeg gerne sige tak for.  

Vi har brug for forskningen til at skabe en mere bæredygtig verden

Danmark er i dag et af de stærkeste forskningslande i verden. Det har jeres forskere blandt andet en del af æren for. Senere i dag skal vi hædre nogle af dem, og det glæder jeg mig til. For det er forskere, der hugger diamanter ud af viden. Modige forskere, som går forrest og hjælper os med at løse nogle af de udfordringer, vi står over for som samfund.

Som alle her i salen ved, forandrer klimaet sig. 2015, 16, 17 og 18 er de varmeste år, vi nogensinde har haft. Vandstanden i verdenshavene stiger. Dyr og planter er i fare for at uddø.

Den regering, jeg er en del af, ønsker at gøre noget ved det. Vi vil knække klimakoden, før den knækker os. Derfor har vi sat os det mål, at vi vil nedbringe Dammarks udledning af CO2 med 70 procent inden 2030. Det er et meget ambitiøst mål, og særligt den sidste del fra 65 til 70 bliver svær at nå. Det vil kræve virkemidler, vi endnu ikke kender.

En ting er sikkert: Vi har brug for jer!

Min datter sad på bagsædet af bilen på vej herover i dag. Da vi kørte forbi nogle vindmøller på vejen, vinkede hun til dem. Vi har gjort det før, vi kan gøre det igen.

Vi har brug for forskningen, hvis vi skal finde nye, grønne løsninger. Derfor vil vi også øge midlerne til grøn forskning i de kommende år.

Vi skal kunne tale om det svære  

For vi har brug for innovative forskere. Og det begynder allerede på studierne, hvor de studerende skal turde gå forrest og tænke selvstændige tanker. 

Derfor bliver jeg bekymret, når jeg hører, at så mange studerende i dag har ondt i livet. Hver femte studerende føler sig presset og stresset. Ikke bare op til eksamen, men også på en helt almindelig mandag. To af jeres tidligere studerende har lavet en ny podcastserie, "Kære medstuderende" hedder den.

Værterne undrer sig over, hvorfor man kun tør tale åbent om sin karakter, hvis man har fået 10 eller 12. Hvorfor kan man ikke sige højt, at man er lykkelig for at lande et 4-tal? Eller har nedtur over et 7-tal?

Jeg vil godt sige åbent her i dag: Jeg har dumpet en økonomieksamen. Endda på statskundskab på KU, som hvis man spørger her i byen, burde være lige til at klare. Men lad os lade den strid ligge i dag. Det er jo en festlig dag. 

Det at snuble på vejen skal være noget, vi kan tale højt om. Noget vi ikke skammer os over.

Vi må ikke blive så optagede af at jagte 12-taller, at vi går ned med stress og angst. 

Vi er netop nu i gang med se på hele karakterskalaen. Jeg tror ikke, ideen om at udvide karakterskalaen med et 12+ var nogen god ide. Jeg ved fra de studerende, at mange så det som endnu et konkurrenceparameter.  

Vi vil også gerne afskaffe uddannelsesloftet. Det var et forkert signal, at de unge ikke måtte vælge om.     

Sidst men ikke mindst vil vi se på optagesystemet.

Vi skal holde op med at bilde hinanden ind, at det er de uddannelser med de højeste gennemsnit, der helt automatisk er de bedste og vigtigste.

Fællesskaber er vigtige

Men vi politikere kan ikke gøre det alene. Også på universitetet skal I tage præstationskulturen alvorligt og skabe nogle rammer, der giver de studerende mulighed for at tale om det, der er svært.

Når tusindvis af studerende mødes til den årlige kapsejlads, hygger sig og fester sammen, får de mulighed for at danne fællesskaber, som senere kan komme dem til gavn.

Det samme gælder de nye studieboliger, I bygger her på campus. Her kan de studerende – helt fra starten – blive en del af et fællesskab, som de kan få glæde af, når kravet om præstationer begynder at melde sig.

Et universitet af verden

Meget er sket, siden borgmester Jakob Jensen lagde den tredje og sidste grundsten til universitetet.   I 91 år har I været hjemsted for unge, der har fordybet sig og forundret sig.    I 91 år har I skabt forskning, der er kommet hele verden til gavn.   

I 91 år har de mennesker, der arbejder her, været med til at puste ånd og liv i de gule murstensbygninger.

I har i den grad bevist, at I ikke kun er et universitet for den jyske befolkning. Eller et universitet kun for Danmark. I er et universitet af verden.

Tillykke med fødselsdagen.

Tak for opmærksomheden.  

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 25. september 2023