Det talte ord gælder
Kære Frit Forum.
Kammerater.
Jeg tror ikke, I helt forstår, hvor stort det er for mig at være her. Jeg har i mange år drømt om at være en del af 1. maj-fællesskabet – og nu er det endelig lykkedes.
Tak for invitationen. Super underligt er det jo egentlig ikke. Lidt Socialdemokrat er vi jo alle sammen.
Jeg er dog lidt usikker på, om I derfor også tænker, at Moderaterne nu er blevet en del af bevægelsen. Men en slags kammerater er vi jo blevet – nu vi er kommet i regering sammen.
Når man kommer i nyt selskab, skal man jo prøve at sætte sig lidt ind i, hvem de nye venner er. Derfor er jeg – som forberedelse på min tale i dag – gået lidt tilbage i historien for at finde ud af, hvem der har været formand for Frit Forum København gennem tiderne.
Der er flere navne, som senere er blevet kendte i landspolitik – der er ikke mindst flere ministre på jeres imponerende formandsliste. Men noget, som jeg bed særligt mærke i, var, at Erhard Jakobsen var foreningens allerførste formand.
Det var som bekendt Erhard Jakobsen, der senere meldte sig ud af Socialdemokratiet og stiftede Centrum-Demokraterne.
Den logiske slutning på det må jo være, at kloge Socialdemokrater tilsyneladende ender på midten af dansk politik. Der er håb for alle.
For som I ved, er det inde på midten, at vi kan gøre en forskel og rykke samfundet fremad.
Når der skal træffes langsigtede politiske beslutninger, som også skal kunne række udover det næste folketingsvalg, er det en god ide at have midten med.
Lærde kandidatstuderende
Hvor mange er studerende her i lokalet?
(Afvent antallet af hænder i vejret)
Så kan I lægge en ekstra til.
For jeg vil gerne i dag gå til bekendelse og indrømme, at jeg aldrig selv har gjort min uddannelse i Danmark færdig.
Jeg ved ikke, om det teknisk set stadig gør mig til en slags studerende, og jeg har faktisk heller ikke spurgt på Københavns Universitet, om jeg stadig er indskrevet.
(I så fald er jeg nok en af dem, for hvem det med kortere kandidater ikke er slået helt an).
Men det her er i mine øjne bare én blandt flere indikationer på, at vi har noget til fælles.
For jeg kan konstatere, at I har taget endda meget positivt imod regeringens udspil til nye kandidatuddannelser.
Lige før lavede jeg den slutning, at kloge Socialdemokrater ender på midten af dansk politik. Og når vi nu er ved det, så kan det godt være lidt svært at navigere I, hvordan Socialdemokraterne har det med klogskaben.
Jeg ved jo, at man i Socialdemokratiet tidligere har talt om de lærdes tyranni. Der er skrevet bøger om det. Jeg forsøger at forstå tankegangen, men jeg har helt ærligt lidt svært ved at se, hvordan det ligefrem skulle være tyrannisk adfærd at være lærd.
Jeg håber derfor ikke, at det er baggrunden for jeres positive ord om udspillet. For hvis man tror, at udspillet er et opgør med overakademisering, tager man fejl.
Derfor synes jeg også, at det er interessant at høre, hvad de lærde Socialdemokrater her hos Frit Forum egentlig mener om det? Er der virkelig tale om et tyranni?
Min egen tilgang til det spørgsmål er, at danske akademikere selvfølgelig ikke kan være for lærde. Men samtidig skal alle ikke være akademikere.
Her oplever jeg egentlig også, at I har nogle helt andre argumenter for, hvorfor en reform af kandidatuddannelserne er en god ide.
Jeg synes, at det er sigende, at du Kasper, som formand for Frit Forum København i dit indlæg i Berlingske tidligere i år, skrev ” (…) at du oftere taler med din kassedame, end du taler med din professor” som en kritik af de få undervisningstimer og den manglende underviserkontakt.
Det er meget rammende og netop det, som vi vil gøre noget ved. Det skal ikke være et selvstudie at gå på universitetet.
Man skal være en del af et egentligt fællesskab og ikke bare en del af en stor masse, der engang imellem befinder sig i samme store auditorie.
Jeg tror faktisk på, at det, vi foreslår, har en større klangbund ude blandt jer studerende, end det umiddelbart kan se ud til.
For mig handler det netop ikke om, at vi skal skære i universiteterne – eller at vi som befolkning er blevet for akademiserede.
Det er en utrolig succeshistorie, at universiteterne har evnet at tiltrække så mange flere studerende gennem de sidste 30 år. Det har haft stor betydning for, hvor vi som samfund står i dag.
Men med langt flere, der går på universitetet, bør der også være flere valgmuligheder. Hvorfor er det lige, at der kun skal være én skabelon for kandidatuddannelserne, som alle skal følge?
Som studerende er I en meget forskellig gruppe med forskellige ønsker og drømme for jeres liv og karriere, og det skal uddannelserne passe til.
Jeg tror og håber på, at mange af jer, hvis I havde haft muligheden allerede nu, gerne ville have taget forskellige kandidatuddannelser.
Nogle af jer ville tage en kandidat, som peger mere direkte ud på arbejdsmarkedet.
Andre vil endnu tættere på arbejdslivet med en erhvervskandidat.
Og så er der helt sikkert også nogle, som gerne ville tage en kandidat, der var mere specialiseret og måske en ph.d. efterfølgende.
Flere af jer har sikkert allerede i løbet af jeres bacheloruddannelse løftet det ene ben ud på arbejdsmarkedet på et studiejob, som allerede fører jer i en bestemt retning. Det skal vi blive bedre til at understøtte, og vi skal aktivt koble studie og arbejdsliv.
Vi skal være lærde med udsyn
Vi skal samtidig have et uddannelsessystem, der i langt højere grad understøtter, at vi lærer hele livet – og det kræver et kulturskifte både på jeres studier og på jeres kommende arbejdspladser
Det må ikke være sådan, at du kun har ét valg i livet, og at dørene i uddannelsessystemet herefter lukker i, hvis du gerne vil videreuddanne dig senere eller skifte spor.
Vi har også brug for hele tiden at blive klogere, hvis vi skal kunne konkurrere internationalt.
Danmark er et lille land i en global verden. Det er vigtigt, at vi kan se ud over vores egne grænser.
Derfor mener vi i regeringen, at det giver mening med flere engelsksprogede uddannelser – både så danske studerende kan få en uddannelse, der kan bruges internationalt, og så Danmark kan få flere internationale studerende ind på universiteterne på de områder, hvor erhvervslivet efterspørger højt specialiseret arbejdskraft.
Mennesker, viden og uddannelse bevæger sig på tværs af grænser, og vi skal være i stand til at følge med.
Mit gæt vil være, at en anden af Frit Forum Københavns tidligere formænd – nemlig Mogens Camre – nok ville have været ret uenig med mig i netop det synspunkt.
Men jeg håber alligevel på, at I godt kan se jer selv i et værdifællesskab, hvor blandt andet frihed, internationalt udsyn og mangfoldighed er vigtige pejlemærker.
Jeg tænker i hvert fald, at tilværelsen kan blive noget trist, hvis vi danskere hverken må være lærde eller være sammen med en udlænding.
Gør gode tider bedre
Der skal være mulighed for at søge henimod det, som man bedst egner sig til – uden at noget skal være finere end noget andet.
Det er forkert at sige, at akademiske uddannelser er finere end erhvervsuddannelser – men det modsatte – altså at for eksempel håndværksfag eller velfærdsuddannelser skulle være vigtigere og mere meningsfulde end akademiske uddannelser – er mindst lige så forkert.
Vi skal hver især forfølge vores evner og drømme. Det tror jeg trods alt, at vi får både de dygtigste og mest meste helstøbte mennesker ud af.
Vi skal styrke alle led i uddannelsessystemet. For mig er det netop ikke et nulsumsspil, hvor vi tager fra nogen for at give til nogle andre. I stedet skal vi gøre hinanden stærkere.
Vi skal have et tæt samarbejde mellem ingeniøren og maskinarbejderen og mellem laboranten og kemikeren. Det er netop med til at give Danmark sin unikke styrke og konkurrencekraft.
Kæden er er ikke stærkere end det svageste led. Vi egner os alle til noget forskelligt, og det skal vores uddannelsessystem afspejle og understøtte.
På denne 1. maj vil jeg afslutningsvis ønske jer en god kampdag. Jeg er sikker på, at vi i fællesskab – og ved at mødes på midten i dansk politik – kan gøre gode tider bedre.
Med de utrolig mange partier, som efter valget i 2022 er repræsenteret i Folketinget, fristes man næsten til at sige SVM-regering eller kaos.
I hvert fald er der brug for, at alle gode kræfter forener sig i kampen for et bedre samfund. Ikke mindst i kampen for bedre uddannelser.
Endnu engang tak for invitationen. Og tak for ordet.
Rigtig god 1. maj.