Gå til indhold
Du er her: Forside Ministeriet Whistleblowerordning

Whistleblowerordning

Her kan du læse om whistleblowerordningen for Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Kontakt
Anette Gramstrup
Chefkonsulent
Tlf.: +45 72 31 80 79
Email: antt@ufm.dk

Uddannelses- og Forskningsministeriets whistleblowerordning omfatter ministeriets departement, Uddannelses- og Forskningsstyrelsen samt Danmarks Akkrediteringsinstitution, Studievalg Danmark, Dansk Dekommissionering, Studenterrådgivningen, Arkitektskolen i Århus samt Det Kongelige Akademi - Arkitektur, Design og Konservering.

Ordningen giver disse myndigheders og institutioners ansatte og faste samarbejdspartnere mulighed for at indsende oplysninger om ulovlige eller kritisable forhold til en upartisk enhed i ministeriet uden at skulle frygte for negative konsekvenser som følge af en indberetning.

Oplysningerne sendes pr. mail til e-postkassen whistleblower@ufm.dk eller via brev til Uddannelses- og Forskningsministeriet, att. Whistleblowerenheden, Postboks 2135, 1015 København K.

Ved fremsendelse af almindelig mail over det åbne internet sker der sædvanligvis ikke kryptering. Vi anbefaler derfor, at du sender oplysningerne sikkert via e-Boks.

Oplysningerne skal afgives i god tro, og det forudsættes, at du har viden om eller begrundet mistanke om de forhold, som du oplyser om.

Vi gør opmærksom på, at der kan være adgang til at få aktindsigt i oplysninger i sagen, herunder i navnet på den person, der indgiver oplysninger, hvis indberetningen ikke er anonym. Du kan læse mere om muligheden for at være anonym under linket ”Anonymitet”.
I forbindelse med indberetningen behandler ministeriet dine personoplysninger.

Se spørgsmål og svar ang. whistleblowerordningen 

Formålet med whistleblowerordningen

Whistleblowerordningen i Uddannelses- og Forskningsministeriet giver mulighed for, at ansatte og samarbejdspartnere kan ytre sig om ulovlige og kritisable forhold uden at skulle frygte for negative konsekvenser. Målet er at opdage og tage hånd om eventuelle forhold, som ministeriet ikke får kendskab til via andre eksisterende kanaler.

Ordningen er et supplement til den direkte og daglige kommunikation på arbejdspladsen, som også omfatter kommunikation om eventuelle fejl og utilfredsstillende forhold.

Hvem kan bruge whistleblowerordningen?

Whistleblowerordningen kan bruges af alle ansatte i Uddannelses- og Forskningsministeriet, Uddannelses- og Forskningsstyrelsen samt følgende institutioner under ministeriet: Danmarks Akkrediteringsinstitution, Studievalg Danmark, Dansk Dekommissionering, Studenterrådgivningen, Arkitektskolen i Århus samt Det Kongelige Akademi - Arkitektur, Design og Konservering.

Ordningen gælder også for tidligere ansatte i forhold til oplysninger, som vedkommende er kommet i besiddelse af i den periode, personen arbejdede for én af de nævnte myndigheder eller institutioner.

Derudover gælder ordningen for personer, der endnu ikke er begyndt at arbejde for én af de opregnede myndigheder eller institutioner, og som indberetter oplysninger, der er erhvervet i forbindelse med ansættelsesprocessen eller førkontraktretlige forhandlinger.

Faste samarbejdspartnere og disses ansatte kan også gøre brug af ordningen.

Hvad kan indberettes?

Whistleblowerordningen omfatter oplysninger om alvorlige forhold, som er af betydning for ministeriets og de omhandlende myndigheders og institutioners opgavevaretagelse. Det vil være en konkret vurdering, hvorvidt der er tale om et sådant forhold. Almindeligvis vil det omfatte oplysninger om:

  • Strafbare forhold, som f.eks. overtrædelse af tavshedspligten, misbrug af økonomiske midler, underslæb og bedrageri.
  • Grove eller gentagne overtrædelser af lovgivningen, som f.eks. forvaltningsloven, offentlighedsloven og databeskyttelseslovgivningen.
  • Grove eller gentagne overtrædelser af forvaltningsretlige principper, som f.eks. krav om saglighed og magtfordrejningsgrundsætningen.
  • Grove eller gentagne overtrædelser af væsentlige interne retningslinjer, som f.eks. retningslinjer for gaver, tjenesterejser eller regnskabsaflæggelse.
  • Grove personrelaterede konflikter på arbejdspladsen, som f.eks. chikane.
  • Seksuel chikane, f.eks. enhver form for uønsket verbal, ikke-verbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.
  • Bevidst vildledning af borgere og samarbejdspartnere.

Det betyder, at oplysninger om følgende forhold typisk ikke vil være omfattet af ordningen:

  • Overtrædelse af interne retningslinjer om f.eks. sygefravær, rygning, alkohol og brug af kontorartikler m.v.
  • Mindre grove personrelaterede konflikter.

Sådanne forhold håndteres i andet regi som f.eks. af nærmeste leder, HR-afdelingen, arbejdsmiljørepræsentanten eller tillidsrepræsentanten.

Whistleblowerordningen kan ikke bruges til indberetninger af klassificerede oplysninger omfattet af Justitsministeriets sikkerhedscirkulære (cirkulære nr. 10338 af 17. december 2014 om sikkerhedsbeskyttelse af informationer af fælles interesse for landene).

Såfremt oplysningerne ikke falder ind under ordningens anvendelsesområde, vil whistleblowerenheden kontakte dig og vejlede dig om, hvor din henvendelse i stedet bør håndteres.

Hvordan indsender jeg oplysninger?

Oplysninger indsendes enten via mail til den særlige e-postkasse whistleblower@ufm.dk eller ved brev til Uddannelses- og Forskningsministeriet, att. Whistleblowerenheden, Postboks 2135, 1015 København K.

Oplysninger, der sendes via almindelig mail over det åbne internet, krypteres ikke. Vi anbefaler derfor, at du sender oplysningerne sikkert via e-Boks. Du skal dog være opmærksom på spørgsmålet om anonymitet, som du kan læse om under linket ”Anonymitet”.

Anonymitet

Vi behandler alle indberetninger fortroligt.

Du kan sende oplysninger uden at oplyse din identitet. Hvis du ønsker at være anonym, skal du være opmærksom på ikke at indgive oplysninger, der kan henføres til dig, eller i øvrigt at sende oplysninger på en måde, der kan henføres til dig.

Hvis du f.eks. anvender IT-udstyr fra din arbejdsplads og/eller sender oplysningerne via arbejdspladsens netværk, kan aktiviteten blive logget, og du er dermed ikke anonym. Du er heller ikke anonym, hvis du sender oplysningerne via e-Boks.

Vi opfordrer generelt til ikke at indgive oplysninger anonymt, idet det da vil være vanskeligere at foretage en tilbundsgående undersøgelse af oplysningerne, ligesom whistleblowerordningen ikke for nuværende understøtter kommunikation med en anonym whistleblower.

Du skal dog være opmærksom på, at der kan være adgang til aktindsigt i oplysninger i whistleblowersagen efter de almindelige regler om aktindsigt, herunder i navnet på den person, der indsender oplysninger til whistleblowerordningen.

Hvem behandler oplysningerne?

Oplysningerne behandles af få udvalgte medarbejdere i ministeriets whistleblowerenhed samt eventuelt i den myndighed eller institution, indberetningen vedrører. Enheden er upartisk i forhold til ministeriets opgavevaretagelse.

Hvis en indberetning vedrører departementschefen, en direktør, vicedirektør eller direktionsmedlem, vil den blive behandlet i koncerndirektionen uden vedkommendes tilstedeværelse.

Hvordan behandles indberetninger?

Når whistleblowerenheden har modtaget din indberetning, vil du modtage en kvitteringsskrivelse.

Whistleblowerenheden vil hurtigst muligt og inden for almindelig kontortid se på henvendelsen og foretage en indledende vurdering af sagen.

Hvis der er grundlag for at gå videre med en henvendelse, iværksætter whistleblowerenheden en nærmere undersøgelse af forholdet. Det vil bero på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, hvordan sagen bedst muligt håndteres. Det kan f.eks. være relevant at inddrage oplysninger internt fra ministeriet eller relevante eksterne myndigheder. Der kan også være brug for at stille dig spørgsmål i forhold til at få sagen tilstrækkeligt oplyst.

Når sagen er afsluttet, vil den person, der har indgivet oplysninger, som udgangspunkt blive orienteret herom.

Beskyttelse af whistleblowere

De personer, der i god tro indgiver oplysninger til whistleblowerordningen, er beskyttet mod negative konsekvenser forbundet med indgivelse af selve indberetningen.

Hvis du oplever at blive mødt med negative konsekvenser som følge af en indberetning, kan du rette henvendelse til whistleblowerenheden, din tillidsrepræsentant eller faglige organisation.

Uberettigede konsekvenser, som følge af en indberetning til whistleblowerordningen, kan udløse erstatning, godtgørelse eller økonomisk kompensation efter de til enhver tid gældende regler herom.

Hvilke rettigheder har whistleblowere og indberettede personer?

De almindelige forvaltningsretlige regler finder anvendelse i forhold til håndtering af indberetninger til whistleblowerordningen. En indberetning vil dog ikke i sig selv medføre, at en whistleblower bliver part i sagen og dermed opnår partsrettigheder.

De indberettede personer vil normalt blive underrettet om indgivelse af oplysninger om vedkommende. Personen vil også modtage underretning, hvis sagen henlægges, ligesom personen vil blive involveret i forløbet, hvis sagen realitetsbehandles.

Databeskyttelsesreglerne finder anvendelse på de indsendte personoplysninger.

Efter databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven har de personer, som ministeriet behandler oplysninger om, en række rettigheder. Det gælder f.eks. retten til at få at vide, hvilke oplysninger, der behandles om vedkommende. Endvidere kan den pågældende gøre indsigelse mod behandlingen af oplysninger, samt anmode om at oplysninger slettes, berigtiges eller begrænses.

Du kan læse mere om ministeriets behandling af personoplysninger her.

Aktindsigt

Der kan være adgang til at få aktindsigt i oplysninger i whistleblowersagen efter de almindelige regler om aktindsigt, herunder i navnet på den person, der har indgivet oplysninger, hvis indberetningen ikke er anonym. 

Oplysninger indgivet i ond tro

Der må ikke bevidst indgives urigtige eller vildledende oplysninger. Indberetninger, der er indgivet i ond tro, kan medføre politianmeldelse, ligesom det kan få negative ansættelsesretlige konsekvenser eller medføre kontraktretlige konsekvenser for den person, der har indgivet oplysningerne.

Nyttige links

Senest opdateret 30. oktober 2020