Iværksætteri – Universiteternes iværksætterbarometer 2006
: Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling
: 2006
: 17
Som i 2003, 2004 og 2005 har ministeriet bedt analyseinstituttet WEBPOL gennemføre en e-mail baseret undersøgelse blandt de studerende ved landets 12 universiteter. I alt 4.738 studerende har i år svaret på undersøgelsen.
Både i år og de tre foregående år er der i undersøgelsen stillet spørgsmål om den studerendes iværksætteraktiviteter og uddannelsesinstitutionens påvirkning i form af følgende tre primære forhold:
Aktuel iværksætteraktivitet, dvs. om den studerende inden for de seneste 3 1/2 år har startet en ny virksomhed eller forretningsenhed i en eksisterende virksomhed.
Iværksætterpotentiale, dvs. om den studerende er i gang med eller overvejer at starte en ny virksomhed eller forretningsenhed i en eksisterende virksomhed.
Fag eller kurser på uddannelsesinstitutionen, der er direkte rettet mod studerende med interesse for opstart af egen virksomhed.
Handlinger tilknyttet webside