Du kan få en niveauvurdering af din udenlandske uddannelse fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, hvis...
- uddannelsen er afsluttet,
- uddannelsen er offentligt anerkendt i uddannelseslandet,
- uddannelsen svarer til et trin i landets ordinære uddannelsessystem, og
- du benytter vores ansøgningsblanket og dokumenterer din uddannelse.
Digital ansøgning
Du bedes så vidt muligt benytte vores digitale ansøgningsblanket, hvor du logger ind med NemID eller MitID. Det er hurtigst både for dig og for styrelsen.
Ansøgning med pdf-blanket
Hvis du ikke kan eller vil bruge den digitale ansøgningsblanket, kan du i stedet benytte en pdf-blanket. Det er også den, du skal bruge, hvis du vil give en anden person fuldmagt til at ansøge på dine vegne.