De vil have karakter af arbejdsmøder, hvor der vil være mulighed for at gå i dybden med arbejdet med opgørelsen på delformål, og finder sted:
- Den 24. marts 2023 på Syddansk Universitet (for universiteter)
- Den 20. april 2023 på VIA University College (for professionshøjskoler)
- Den 21. april 2023 på IBA Erhvervsakademi Kolding (for erhvervsakademier samt kunstneriske og maritime institutioner)
- Den 26. april 2023 på KEA - Københavns Erhvervsakademi (for erhvervsakademier samt kunstneriske og maritime institutioner)
Indkaldelse af data på delformål
Styrelsen takker for de mange gode input i forbindelse med høringen af materialet til indkaldelse af omkostninger på delformål. Alle institutioner, som har stillet spørgsmål, har fået svar, og indkomne input er i videst muligt omfang indarbejdet i den endelige version af skabelonen. Materialet forventes udsendt i sin endelige form ultimo februar 2023 med indkaldelsesfrist den 2. juni 2023.
Posteringslisten fra brevportalen
I et samarbejde med Styrelsen for Udvikling og Kvalitet (STUK) har vi fået indsat nye felter i posteringslisten, som kan trækkes på brevportalen: https://brevportalen.uvm.dk/. De nye felter omfatter:
- UDDANNELSESKODE
- BETEGNELSE_I_UDDANNELSESREGISTRET
- NOTELINJE
- NOTELINJE_TXT
Felt 1 og 2 er ment som en hjælp til opgørelse på delformål. Felt 3 og 4 er ment som en hjælp til opstilling af note 1 til årsregnskabet.
Vær opmærksom på, at der er en midlertidig fejl i punkt 3. Feltet er formateret som en dato, så f.eks. note 1 linje 2 (”1-2”) fremstår som ”1-feb”. Fejlen vil blive rettet hurtigst muligt. Udtrækket kan stadig anvendes.
Nyt medlem i team Formålsregnskab og Enhedsomkostninger
Karen stopper pr. 1. marts 2023, så vi har fået Nina Alimooti som nyt medlem i team Formålsregnskab og Enhedsomkostninger.
Nina, som har mange års erfaring i UFM, kommer primært til at arbejde med koordinering på de større opgaver, der relaterer sig til formålsregnskab og opgørelser på delformål, samt arbejdet med konterings- og fordelingsvejledningen og ERFA-grupperne. Derudover vil Nina, som resten af teamet, hjælpe med besvarelse af de mange gode spørgsmål, vi løbende får ind.
Vi skulle hilse fra Karen og sige tak til alle jer i sektoren for det rigtig gode samarbejde de sidste par år!