Ændringer i statens kontoplan
I 2026 foretager Økonomistyrelsen en række ændringer i statens kontoplan for it-omkostninger samt afskrivninger og nedskrivninger.
Standardkonto 23
Som oplyst i nyhedsbrevet fra den 3. september 2025, har Økonomistyrelsen indført en ny standardkonto 23 it-omkostninger, hvortil der er oprettet fire nye regnskabskonti:
- 23.10 It-drift
- 23.20 It-vedligehold
- 23.30 It-udviklingsrelaterede omkostninger
- 23.40 Køb af IT-varer til forbrug
De nye konti på 23.xx erstatter de gamle konti 22.60 og 22.65 til køb af it-varer og it-tjenesteydelser. Varekøb videreføres uændret på konto 23.40, mens it-tjenesteydelserne på 22.65 splittes op på udvikling, drift og vedligeholdelse.
De nye konti kan benyttes fra 2026. Afledt af oprettelsen af de nye konti udgår regnskabskonto 22.60 Køb af IT-varer til forbrug for 22.65 Køb af IT-tjenesteydelser og må ikke benyttes i 2026.
Statens Administration har oplyst til UFS, at de nye artskonti først frigives til Navision, når finansår 2026 åbner, dvs. forventeligt medio november 2025.
Afskrivninger og nedskrivninger
Derudover har Økonomistyrelsen i deres seneste nyhedsbrev om ØAV’en oplyst, at de generelle regnskabskonti til afskrivninger (20.30) og nedskrivninger (20.50) udfases i resultatopgørelsen. I stedet oprettes specifikke regnskabskonti til hver anlægsgruppe.
For afskrivninger betyder dette oprettelse af følgende nye regnskabskonti:
- 20.31 Afskrivninger bygninger
- 20.32 Afskrivninger infrastruktur
- 20.33 Afskrivninger transportmateriel
- 20.34 Afskrivninger produktionsanlæg og maskiner
- 20.35 Afskrivninger it-udstyr
- 20.36 Afskrivninger inventar
- 20.41 Afskrivninger færdiggjorte udviklingsprojekter
- 20.42 Afskrivninger erhvervede koncessioner
For nedskrivninger sker der tilsvarende oprettelse af følgende nye regnskabskonti:
- 20.51 Nedskrivninger bygninger
- 20.52 Nedskrivninger infrastruktur
- 20.53 Nedskrivninger transportmateriel
- 20.54 Nedskrivninger produktionsanlæg og maskiner
- 20.55 Nedskrivninger it-udstyr
- 20.56 Nedskrivninger inventar
- 20.57 Nedskrivninger grunde og arealer
- 20.58 Nedskrivninger anlægsarbejder for egen regning
- 20.61 Nedskrivninger færdiggjorte udviklingsprojekter
- 20.62 Nedskrivninger erhvervede koncessioner
- 20.63 Nedskrivninger udviklingsarbejder for egen regning
Ændringerne betyder, at opsætningen for hver anlægsgruppe i institutionernes anlægsmoduler skal justeres, så der fremover peges på den relevante afskrivnings- og nedskrivningskonto og ikke som hidtil de generelle 20.30 og 20.50. Der sker ikke andre ændringer på anlægs- og donationsområdet. Neutralisering af donationsafskrivninger (eller indtægtsførsel) fortsætter ligeledes som hidtil.
De nye konti kan benyttes fra 2026, mens regnskabskonto 20.30 Afskrivninger alle aktiver og 20.50 nedskrivninger alle aktiver ikke må benyttes i 2026.
I starten af 2026 indarbejdes de tekstmæssige referencer til de nye konti i ØAV-beskrivelserne for balancekonti 50.X3 Nedskrivninger immaterielle anlægsaktiver, 51.X3 Nedskrivninger materielle anlægsaktiver, 50.X5 Afskrivninger immaterielle anlægsaktiver og 51.X5 Afskrivninger materielle anlægsaktiver.
Statens Administration har oplyst til UFS, at de nye artskonti først frigives til Navision, når finansår 2026 åbner, dvs. forventeligt medio november 2025.
Forhøjelse af aktiveringsgrænse for anskaffelser fra 2026
Økonomistyrelsen har udmeldt, at aktiveringsgrænsen for anskaffelser og bunkning forhøjes til 100.000 kr. fra finansåret 2026.
I kan læse mere på Økonomistyrelsens hjemmeside.
Frivillig aktiveringsgrænse for mindre it-systemer fra 2026
Økonomistyrelsen har udmeldt, at der indføres en frivillig aktiveringsgrænse for mindre it-systemer på 1 mio. kr. fra finansåret 2026.
Det skal fremgå af institutionens regnskabsinstruks, hvilken regnskabspraksis, der anvendes på området.
I kan læse mere på Økonomistyrelsens hjemmesiden.
Forandringer i teamet
Pernille har valgt at søge nye udfordringer, og er derfor trådt ud af Team Formålsfordeling og Enhedsomkostninger. Hun er heldigvis ikke rejst så langt, da hun er flyttet ind til vores naboer i styrelsens interne økonomikontor. Vi skulle hilse og sige tak til jer alle sammen for det gode samarbejde.
Spørgsmål
I er som altid velkomne til at skrive til os, hvis I har spørgsmål eller bemærkninger til nyhedsbrevet. Hvis I har spørgsmål vedrørende den fælles kontoplan, kan I skrive til faelleskontoplan@ufm.dk.
Hvis I har spørgsmål til årsrapporter mv., kan I skrive til institution.regnskab@ufm.dk.
I må meget gerne opfordre nye kollegaer til at abonnere på nyhedsbrevet.