Euroguidance Danmark
Euroguidance Danmark fremmer den internationale dimension i vejledningen og bidrager til udvikling af netværk og samarbejde blandt vejledere på tværs af landegrænser i Europa.
Euroguidance Denmark varetager en række opgaver med henblik på at fremme den internationale dimension i uddannelses- og erhvervsvejledningen, herunder formidling af information om internationale aktiviteter og forhold, der kan være af relevans for danske vejledere. Hertil kommer udarbejdelse af informationsmateriale.
Målet er at fremme mobilitet i Europa, bl.a. ved at formidle information om uddannelse og erhverv i de europæiske lande for at give vejledere i Europa et bedre grundlag for at vejlede om mobilitetsspørgsmål.
Euroguidance Danmarks aktiviteter
-
Videreformidling af information om danske og europæiske uddannelses- og vejledningssystemer og om mobilitet i Europa
- Afholdelse af kurser og seminarer med et internationalt indhold målrettet vejledere
- Afholdelse af oplæg om den internationale dimension i vejledningen og om uddannelse og arbejde i udlandet
- Planlægning af studieophold i Danmark for udenlandske vejledere
- Besvarelse af henvendelser fra danske og udenlandske vejledere
- Opdaterering og videreudvikling af danske data i EU-Kommissionens uddannelsesportal ”Learning Opportunities and Qualifications in Europe”.
Study in Denmark
Besøg Grib Verden
Learning Opportunities and Qualifications in Europe
Handlinger tilknyttet webside
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Senest opdateret
23. juni 2024