Danmarks Statistik stiller krav om, at alle brugere på deres forskermaskine, inklusiv brugere af UFM's datavarehus, skal certificeres pr. 3. oktober 2023. Alle brugere bør have modtaget en mail fra Forskningsservice d. 10. juli, men for en sikkerheds skyld informeres også i dette nyhedsbrev.
Yderligere information om Danmarks Datavindue og certificeringen findes i Nyt fra Forskningsservice 2. kvartal 2023.
Certificeringen foregår via Danmarks Datavindue, der findes som et ikon på oversigtsiden, efter at man har logget på Danmarks Statistiks Remote Gateway. I Danmarks Datavindue vælges fanen Læring og certificering.
Certificeringen består af en prøve, som indeholder en række spørgsmål om datasikkerhedsreglerne. Reglerne findes her: Danmarks Statistiks sikkerhedsregler. Bemærk særligt informationer om virksomhedsdata, som brugere af UFM's datavarehus normalt ikke anvender, men som er en vigtig del af certificeringen.
Du har tre forsøg til at bestå, og spørgsmålene ændrer sig fra forsøg til forsøg. Hvis du efter 3. oktober ikke består certificeringen på tre forsøg, bliver din adgang låst frem til certificeringen er gennemført. Efter 24 timer får du tre nye forsøg til at bestå. Når prøven er bestået åbnes der for din adgang. Frem til d. 3. oktober vil adgangen ikke blive låst, hvis du ikke består inden for de 3 forsøg.
Brugere af UFM's datavarehus, der ikke har bestået testen senest 3 måneder efter d. 3. oktober, vil vi betragte som inaktive og derfor nedlægge.
Spørgsmål til certificeringen og adgang til Danmarks Datavindue skal rettes til Danmarks Statistiks Forskningsservice: telefon 3917 3130 eller mail: forskningsservice@dst.dk
Del gerne denne information med kollegaer, som bruger UFM's datavarehus.