Nye nøgletal om VEU
Kuben AMR_BUA er tilføjet to nye VEU-nøgletal, som for befolkningen belyser VEU-aktivitet i løbet af seneste fuldførte uddannelse udtrykt som antal personer hhv. årselever. Desuden er alle VEU-nøgletallene i kuben nu reorganiseret i mapper, som skal øge overblik og forståelse af mulighederne.
De nye nøgletal åbner mulighed for at belyse omfanget af efteruddannelse knyttet til en specifik uddannelse og giver mulighed for at sammenligne uddannelser og se hvilke, som har mere eller mindre efteruddannelse. Sagt på en anden måde kan man i AMR_BUA nu se hvor mange i befolkningen, som får/ikke får efteruddannelse, herunder det generelle omfang. Skal man herefter kende detaljer om efteruddannelse for dem, som rent faktisk modtager den – dvs. se de specifikke kurser ift. seneste fuldførte uddannelse – skal man fortsat bruge kuben VEUbasis.
Justering af nøgletal om ledighed
Ledighedsmålet vist på datavarehus.ufm.dk er nu justeret, så udvandrede er fjernet af opgørelsen. Det blev besluttet i forbindelse med aftalen om reduktion af videregående engelsksprogede uddannelser at gennemføre denne ændring i ledighedsopgørelsen i den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel. Målet ændres nu også på datavarehus.ufm.dk for at skabe konsistens mellem det ledighedsbegreb, der benyttes til dimensionering og det ledighedsbegreb, der benyttes i datavarehuset. Ledighedsmålet, hvor udvandrede indgår, er stadig tilgængelig i excel-delen (kuben Elevledighed).
Online-kursus for institutionsbrugere
Vi afholder kursus for brugere på uddannelsesinstitutionerne onsdag den 30. november kl. 12-16. Deltagelsen i et kursus er en forudsætning for at få adgang til datavarehuset (excel-delen).
Tilmelding til kurset sendes til dvh@ufm.dk senest onsdag d. 23. november med oplysning om navn, uddannelsesinstitution, email og mobiltelefonnr. (skal kunne modtage flash-sms, derfor ikke Skype eller fastnet).