Gå til indhold

Nyt fra datavarehuset, september II 2025

Nye data om grønne bevillinger, opdatering af data om ledighed og international mobilitet samt tilbud om online datavarehus-kursus

Ledighed
Der er kommet ledighedsdata for 2. kvartal 2025 fra Danmarks Statistik, og kuben ElevLedighed er derfor blevet opdateret. De nye data gør det bl.a. muligt at opgøre ledighedsgraden for 4.-7. kvartal for fuldførte i 2023. 

Data vil blive opdateret på datavarehus.ufm.dk i løbet af få dage.

Grønne bevillinger
Datavarehus.ufm.dk indeholder nu en Power BI-præsentation med statistik om bevillinger til grøn forskning og innovation.

Power BI-Præsentationen kan ses her: Bevillinger til grøn forskning og innovation

Studie- og praktikophold i udlandet
Kuberne UdvekslBasis og UdvekslElevFuldf er blevet opdateret med 2024-data om studerende på studie- og praktikophold i udlandet (udvekslingsstuderende).

Data er også opdateret på datavarehus.ufm.dk.

Datavarehus-kursus
Vi afholder online-kursus for brugere på uddannelsesinstitutionerne onsdag den 29. oktober kl. 9.30-12. Deltagelsen i et kursus er en forudsætning for at få adgang til datavarehuset (Excel-delen).

Tilmelding til kurset sendes til dvh@ufm.dk senest onsdag d. 22. oktober kl. 12 med oplysning om navn, uddannelsesinstitution, mail og mobiltelefonnr. (skal kunne modtage flash-sms). Af hensyn til den nødvendige brugeroprettelse hos Danmarks Statistik skal tilmeldingsfristen overholdes.

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 23. september 2025