Gå til indhold

LEARN

Læringsbarometer er en justeret udgave af undersøgelsen "LEARN", som er udviklet og anvendt af forskere fra Finland. LEARN og har tidligere været testet i Danmark. Det bruges i dag til at udvikle uddannelserne og de studerendes læring flere steder i Finland

LEARN afdækker de studerendes tilgang til læring, dvs. hvilken adfærd de studerende har på studiet, og de studerendes oplevelser af undervisnings- og læringsmiljø. LEARN er udviklet og valideret på Helsinki Universitet og er en videreudvikling af det britiske Experience of Teaching and Learning Questionnaire (ETLQ). Spørgsmålene i LEARN er inddelt i ni indikatorer med forskellige temaer, som forskningen viser har betydning for de studerendes læring. LEARN er valideret i flere lande og på flere faglige områder. I Danmark er konceptet valideret af forskere fra samfundsfagligt fakultet (BSS) på Aarhus Universitet.

Forskningen bag LEARN viser, at studerende, der oplever et positivt læringsmiljø, er bedre til at lære og lærer mere. Studerende, der er gode til at lære, har en dybdelæringstilgang og organiseret læringstilgang til deres studier. 

Indikatorer

Spørgsmålene i LEARN er opdelt i ni indikatorer (se tabel). De ni indikatorer er opdelt i to temaer: Læringsmiljø og læringstilgang. Når spørgsmålene i spørgeskemaet er inddelt i indikatorer, betyder det at flere spørgsmål til sammen udgør den enkelte indikator. I Læringsbarometeret er der 4-5 spørgsmål i hver indikator. Indikatorerne går igen i valideringsanalyser af LEARN i forskellige lande, og også i valideringen af Læringsbarometeret.

 

Tema

Indikator

Læringsmiljø

Interesse og motivation
Støtte fra medstuderende
Underviserinteraktion
Læring for forståelse
Overensstemmelse
Konstruktiv feedback

Læringstilgang

Dybdelæringstilgang
Organiseret læringstilgang
Overfladelæringstilgang

Kontakt

David Vestergaard Eriksen
Chefkonsulent
Tlf.: +45 72 31 79 83
Email: dav@ufm.dk

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 28. september 2020