I lyset af krigen i Ukraine er mange ukrainere flygtet til europæiske nabolande, og der er opstået et akut behov for at sikre integration og velfærd gennem adgang til uddannelse.
Rapporten viser blandt andet, at:
- Hovedparten af landene har støttetiltag rettet specifikt mod ukrainske flygtninge og andre nyankomne flygtninge.
- Udover anerkendelse af kvalifikationer, er sprogundervisning, økonomisk støtte og reserverede studiepladser blandt de hyppigst anvendte tiltag for at støtte ukrainske flygtninge.
- Støttetiltagene finansieres offentligt eller af de videregående uddannelsesinstitutioner.
Eurydice har ligeledes udgivet en tilsvarende rapport om politikker og tiltag, som nationale myndigheder har udviklet for at støtte skoler med at integrere børn og unge fra Ukraine.