Seminar: Sådan bruges 'lump sum'-modellen inden for KA2 i Erasmus+
- https://ufm.dk/uddannelse/tilskud-til-udveksling-og-internationale-projekter/deltag-i-arrangementer/2022/seminar-ka2-sadan-bruges-lump-sum-modellen
- Seminar: Sådan bruges 'lump sum'-modellen inden for KA2 i Erasmus+
- 2022-11-02T00:00:00+01:00
- 2022-11-04T23:59:59+01:00
- Det cypriotiske Erasmus+-kontor inviterer til et tværsektorielt seminar målrettet nye og erfarne ansøgere, der vil søge tilskud til samarbejdsprojekter. Seminaret fokuserer på Cooperation og Small-scale Partnerships, hvor der tages højde for de forskellige administrations- og afrapporteringskrav.
- Tid og sted
- Hvornår 02. november 2022 til 04. november 2022
- Hvor Cypern
Målgruppe
Nye og erfarne ansøgere til samarbejdsprojekter, det vil sige KA2-projekter i Erasmus+: Cooperation Partnerships eller Small-scale Partnerships.
Formål
Formålet med seminaret er at tilbyde vejledning i, hvordan 'lump sum'-modellen bruges til at forberede og implementere kvalitets- og omkostningseffektive KA2-projekter i overensstemmelse med Erasmus+-programmets regler.
Seminaret sigter både mod teoretisk og praktisk viden. Deltagerne vil få erfaring med, hvordan det mest passende lump sum-beløb vælges til at dække projektomkostningerne ud fra det identificerede behov og forventede resultater. Herudover, hvordan de aktiviteter, der skal udføres, beskrives.
Ved afslutning af seminaret vil deltagerne være i stand til at estimere det nødvendige budget til implementering af et samarbejdsprojekt.
Praktisk
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har mulighed for at tilmelde 3 deltagere til seminaret. For at komme i betragtning skal du udfylde nedenstående ansøgningsskema, hvor du kort begrunder din motivation for at deltage.
Udgifter dækkes af Erasmus+-programmet.
Der er ankomst den 1. november 2022 og afgang den 4. november 2022.
Seminaret afvikles på engelsk.
Ansøgning
Der er ansøgningsfrist den 26. juni 2022.
Ansøg om at deltage i seminaret nederst på SALTOs hjemmeside. Bemærk, at du skal oprette dig som bruger, hvis det er første gang, at du skal tilmelde dig et seminar via SALTO.