Gå til indhold

Miljø og bekæmpelse af klimaforandringer

Den tværgående prioritet ’Environment and fight against climate change’ har til formål at fremme bæredygtighed og den grønne omstilling.

Hvad betyder det mere konkret?

Som ansøger kan det handle om at tænke bæredygtighed ind i både projektets indhold og den måde, det gennemføres på. Det kan være alt fra at reducere klimaaftrykket i rejser og materialeforbrug til at udvikle aktiviteter, der giver deltagerne ny viden og kompetencer, der kan bidrage til grøn omstilling. Fokus er både på adfærdsændringer hos deltagerne og på, hvordan projektet kan inspirere andre til at handle.

 

Eksempler på potentielle projekter

 

  • To erhvervsskoler fra forskellige lande udviklede en app, hvor borgere kan indberette lokale miljøproblemer og koordinere frivillig indsats.
  • Et netværk af voksenuddannelsescentre oprettede et “grønt læringsforløb” for kursister, der kombinerede teori om klima og bæredygtighed med konkrete tiltag som etablering af skolehaver, energibesparelsesprojekter og affaldssortering.
  • Danske og tyske skoler samarbejdede om at lade elever tage vandprøver ved deres lokale kystlinjer og sammenligne resultaterne i naturfagsundervisningen. Aktiviteten gav eleverne nye faglige færdigheder og skærpede deres forståelse af miljøudfordringer i nærområdet.

 

Tips til at inkludere den grønne dimension i et projekt

  • Planlæg aktiviteter med lavt klimaaftryk – brug fx tog fremfor fly, vælg lokale leverandører og minimer affald.
  • Indarbejd bæredygtighed som læringstema i projektet (fx workshops, klimarelaterede cases).
  • Overvej digitale mødeformer som alternativ eller supplement til rejser.
  • Mål og dokumentér jeres klimaindsats – og del erfaringerne.
  • Søg inspiration hos aktører, der arbejder med grøn omstilling i din sektor.

Husk: Grøn omstilling i projekter kan fx både handle om, hvad man lærer, og hvordan man gennemfører aktiviteterne i praksis.


Nyttige links

Kontakt

Alexander Theis Kjærby Andersen
Fuldmægtig
Tlf.: 72318905
Email: atka@ufm.dk

Handlinger tilknyttet webside

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Senest opdateret 08. september 2025

Afsendere