Gå til indhold

Aktiviteter med ungedeltagelse

Her kan du læse mere om, hvad du kan få tilskud til og under hvilke betingelser

Organisationer eller uformelle grupper af unge kan søge om tilskud til aktiviteter, som styrker unges demokratiske deltagelse på lokalt, regionalt, nationalt eller europæisk niveau.

Youth Participation Activities_Valgmoede9348.jpg

Hvilke aktiviteter kan man søge tilskud til?

Aktiviteter med ungedeltagelse kan eksempelvis være fysiske og/eller online workshops, debatter, rollespil, kampagner, kurser, møder mellem unge mennesker og beslutningstagere, webinarer og hackathons. Formålet med aktiviteterne er blandt andet at styrke unges personlige, sociale og digitale kompetencer, og at facilitere unges demokratiske deltagelse på lokalt, regionalt, nationalt eller europæisk niveau.

Aktiviteter med ungedeltagelse kan foregå tværnationalt eller nationalt. Tværnationale aktiviteter med ungedeltagelse involverer organisationer eller uformelle grupper af unge fra forskellige lande og implementeres i et eller flere af disse lande. Nationale aktiviteter med ungedeltagelse involverer en eller flere organisationer eller uformelle grupper af unge baseret i Danmark eller Grønland og implementeres i Danmark eller Grønland.

Deltagerne er unge mellem 13 og 30 år, som bor i de lande, der er involveret i projektet.

Uanset om aktiviteterne foregår tværnationalt eller nationalt, skal aktiviteterne tydeligt bidrage til et eller flere af følgende mål:

  • At give unge mulighed for at engagere sig i samfundet (både i deres daglige liv men også i det demokratiske liv med henblik på meningsfuld social, kulturel, økonomisk og politisk deltagelse af unge mennesker fra alle baggrunde, inklusiv unge med færre muligheder)
  • At øge unges bevidsthed om fælles europæiske værdier, herunder fundamentale rettigheder, og bidrage til den europæiske integrationsproces blandt andet gennem bidrag til et eller fra af de europæiske ungdomsmål
  • At udvikle unges digitale kompetencer og medieforståelse (især kritisk tænkning og evne til at vurdere og arbejde med information) med henblik på at øge unges resiliens over for misinformation, fake news og propaganda
  • At bringe unge og beslutningstagere sammen på lokalt, regionalt, nationalt og transnationalt niveau og/eller bidrage til EU's ungdomsdialog

Aktiviteter med ungedeltagelse består af fire faser: planlægning, forberedelse, implementering og opfølgning. De unge, som deltager i aktiviteterne, skal have en aktiv rolle i så mange af faserne som muligt. Der opfordres til brug af digitale værktøjer undervejs for at understøtte projektets forskellige faser.

Læs mere om aktiviteter med ungedeltagelse og kravene til at søge tilskud i programguiden for Erasmus+ (under Key Action 1: Youth Participation Acticities):

Hvilke typer af tilskud uddeles? 

Som grundsats vil organisationen modtage et projekttilskud (project management) på 500 euro per måned. Hvis projektet indeholder fysiske events, modtager organisationen endvidere 100 euro per deltager per event. Hvis projektet indebærer rejseaktiviteter, kan der endvidere søges om tilskud til dækning af rejseudgifter (travel) ligesom overnatning udløser et tilskud per person per overnatning, eksempelvis på 81 euro i Danmark.

Herudover er det muligt at søge inklusionstilskud (inclusion support for organisations), hvis projektet involverer deltagere med 'færre muligheder' (fewer opportunities). Der findes to typer af inklusionstilskud. Det ene tilskud er et fast tilskud på 125 euro per deltager ved rejseaktiviteter. Det andet tilskud dækker de faktiske ekstraomkostninger i projektet til deltagere med særlige behov.

Du finder alle tilskudssatser i programguiden for Erasmus+.

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har udarbejdet en strategi for øget inklusion og større mangfoldighed i Erasmus+ samt tilhørende handlingsplaner inden for de enkelte sektorer omfattet af Erasmus+. 

    Hvem kan søge?

    En deltagende organisation kan være: en almennyttig organisation, en forening, en NGO, en europæisk ungdoms-NGO, en socialøkonomisk virksomhed, eller en offentlig instans på lokalt, regionalt eller nationalt niveau. Det kan også være en uformel gruppe af bestående af mindst fire unge mellem 13 og 30 år. Vi anbefaler altid, at uformelle grupper henvender sig til os, før de sender en ansøgning ind, da der er særlige aspekter, de skal forholde sig til. Organisationen eller gruppen, som er koordinator og søger om tilskud på vegne af partnerskabet, skal være baseret i Danmark eller Grønland. Bemærk, at enkeltpersoner ikke kan søge om tilskud.

    Hvis jeres projekt kun består af nationale aktiviteter, behøver jeres projekt ikke at involvere andre organisationer eller uformelle grupper af unge end jer selv. Hvis jeres projekt består af transnationale aktiviteter, skal jeres projekt involvere minimum jer selv og én anden organisation eller uformel gruppe af unge fra en EU-medlemsstat,  eller et tredjeland, der er associeret med programmet eller et  tredjelande, der ikke er associeret med programmet, men som grænser op til EU.

    Som formelt uddannelsessted kan I søge om tilskud i Erasmus+ Ungdom, men for at kunne blive indstillet til tilskud kræver det, at aktiviteten i jeres projekt foregår uden for normal skoletid, inddrager ikke-formelle/uformelle metoder og ikke er en del af pensum. Såfremt I som formelt uddannelsessted ikke opfylder de oplistede krav, men stadig ønsker at søge tilskud til et projekt i Erasmus+, henviser vi til de andre sektorer.

    En organisation må højst deltage i fem ansøgninger om et projekt med aktiviteter med ungedeltagelse pr. ansøgningsfrist, uanset om det er som ansøger eller partner

    Hvorhen?

    Aktiviteter med ungedeltagelse kan involvere EU-medlemsstater, eller et tredjeland, der er associeret med programmet, eller et tredjeland, der ikke er associeret med programmet, men som grænser op til EU.

    EU-medlemsstater:

    Belgien

    Grækenland

    Luxemburg

    Spanien

    Bulgarien

    Holland

    Malta

    Sverige

    Cypern

    Irland

    Polen

    Tjekkiet

    Danmark

    Italien

    Portugal

    Tyskland

    Estland

    Kroatien

    Rumænien

    Ungarn

    Finland

    Letland

    Slovakiet

    Østrig

    Frankrig

    Litauen

    Slovenien

     

    Tredjelande, der er associeret med programmet:

    Nordmakedonien

    Liechtenstein

    Serbien

    Island

    Norge

    Tyrkiet

    Følgende lande er tredjelande, der ikke er associeret med programmet, men som grænser op til EU:

    • Lande i det vestlige Balkan (region 1): Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kosovo, Montenegro
    • Lande i Østpartnerskabet (region 2): Armenien, Aserbajdsjan, Belarus, Georgien, Moldova, Ukraine
    • Lande i det sydlige Middelhavsområde (region 3): Algeriet, Egypten, Israel, Jordan, Libanon, Libyen, Marokko, Palæstina, Syrien, Tunesien
    • Den Russiske Føderation (region 4): Rusland.

    Hvis jeres projekt involverer en partner fra Schweiz, skal det schweiziske nationale agentur for Erasmus+ betale for den schweiziske partners aktiviteter.

    Hvor længe?

    Et projekt kan vare fra tre til 24 måneder.

    Hvor mange penge?

    Der kan søges om tilskud til projektstyring, som udgør 500 EUR per måned. Derudover kan der søges tilskud til fysiske arrangementer i projektet, støtte til inklusion og (for uformelle grupper) coachingomkostninger. Endelig kan der søges om rejsetilskud, underhold på rejsen og tilskud til ekstraordinære omkostninger. Erasmus+ Programguiden indeholder de specifikke satser.


    Der kan søges op til 60.000 euro til et projekt.

    I 2025 er der lidt over en 615.000 euro til rådighed i Erasmus+ til Aktiviteter med ungedeltagelse (Youth Participation Activities).

    Inspiration til aktiviteter med ungedeltagelse

    Se video om Finn Nørgaard Foreningens projekt Rygtepatruljen, der er støttet af Erasmus+.


    Acceptér marketing cookies for at se denne video.

    Tillad venligst alle cookies for at se denne video.


    Se video om Kolding Ungdomsskoles valgmøde for unge i 9.-10. klasse


    Acceptér marketing cookies for at se denne video.

    Tillad venligst alle cookies for at se denne video.




    Inspiration til inkluderende projekter

    Vil du hente konkret inspiration og vejledning til, hvordan du kan gøre dine aktiviteter inkluderende for personer med et handicap, så kan du med fordel orientere dig i udgivelsen 'Engage in Inclusion! – Vejledning om inklusion af unge mennesker med handicap i europæiske ungdomsprojekter'. 

    Besøg os på Facebook

    Hvordan ansøger jeg?

    Du skal søge om tilskud gennem Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, som er det nationale agentur for Erasmus+. Vi guider dig gennem ansøgningsprocessen her:

    Information om arrangementer

    Vær opmærksom på, at der løbende bliver afholdt arrangementer med relevans for ansøgere og tilskudsmodtagere af Erasmus+, hvor du kan få mere information og inspiration.

    Kontakt

    Line Katja Mex-Jørgensen
    Fuldmægtig
    Tlf.: +45 72 31 84 06
    Email: lkmj@ufm.dk

    Handlinger tilknyttet webside

    Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
    Senest opdateret 17. marts 2025

    Afsendere