Om stillingen
Institut für Europäische und Vergleichende Sprach- und Literaturwissenschaft, Afdeling for Skandinavistik, tilbyder undervisning i dansk, islandsk, svensk og norsk på bachelor-, kandidat- og ph.d.-niveau.
Som dansklektor vil dine primære opgaver være undervisning i dansk sprog, litteratur og kultur på universitetsniveau. Undervisningen omfatter ca. 10 lektioner à 45 minutter ugentligt fordelt som følger:
Sommersemester:
- Dänisch Sprachbeherrschung 1 (8 lektioner)
- Dänisch Sprachbeherrschung 3 (4 lektioner)
Vintersemester:
- Dänisch Sprachbeherrschung 2 (4 lektioner)
- Landeskunde Dänemarks (2 lektioner)
- Dänisch Sprachbeherrschung 4 (2 lektioner)
Derudover omfatter stillingen eksamensafholdelse, opgaveretning og administrative opgaver. Lektoren forventes desuden at vejlede studerende om studiemuligheder i Danmark og deltage aktivt i kulturformidling. Dette kan inkludere:
- Arrangering af underholdningsindslag til instituttets halvårsfester i samarbejde med eleverne, arrangering af filmaftener og lignende
- Organisering af besøg fra forfattere og andre kulturpersoner samt ekskursioner
- Samarbejde med ambassaden og relevante institutioner
- Deltagelse i konferencer, faglige arrangementer og afdelingens arrangementer
Kvalifikationer
Vi lægger vægt på, at du:
- Har en kandidatgrad i dansk eller et beslægtet fag
- Behersker dansk på modersmålsniveau
- Har undervisningserfaring, gerne med undervisning i dansk som fremmedsprog
- Har et godt kendskab til danske samfundsforhold og til dansk litteratur, film og kultur
- Er indstillet på at engagere dig i kulturformidlende arbejde
- Behersker skriftligt og mundtligt tysk på højt niveau
- Har gode samarbejdsevner
Løn og ansættelsesvilkår
Lektoren ansættes ved Universitetet i Wien som Lektor/Lektorin für Dänisch i henhold til universitetets regler, herunder de østrigske regler for syge-, pensions- og arbejdsløshedsforsikring.
Sendelektoren modtager løn fra universitet. Lønnen udgør 33.968,20 € brutto årligt.
Tilskud fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen yder et årligt tilskud på 237.217,99 kr. (2025-niveau).
Beløbet udbetales bagudrettet pr. måned.
Det personlige tilskud og tilskud til rejse og flytning indberettes som B-indkomst til de danske skattemyndigheder. Om der skal betales skat af tilskuddene i Danmark afhænger af en række personlige forhold, som ansøger bør afklare med sin skatteforvaltning. Hvis man bliver ansat, opfordres man til snarest muligt at kontakte de udenlandske skattemyndigheder samt eventuelt den nuværende sendelektor.
Ansættelsen er betinget af, at der eksisterer en gældende aftale mellem universitetet og Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
Ansøgning
Der er ansøgningsfrist 19. maj 2025.
Ansøgningen skal indeholde CV, dokumentation for eksaminer, undervisnings- og evt. forskningsvirksomhed.
Ansøgningen og bilag sendes i én samlet pdf-fil til Lektoratsudvalget per e-mail på lektoratsordningen@ufm.dk med emnefeltet: Lektor i Wien.
Samtaler forventes afholdt af Lektoratsudvalget i uge 22 i København.
Efter afholdelse af samtaler indstiller Lektoratsudvalget udvalgte kandidater til universitetet.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen ønsker at fremme ligestilling i alle dens aspekter. Derfor opfordres alle interesserede, uanset personlig baggrund, til at søge stillingen.
Yderligere oplysninger
Oplysninger om stillingen og praktiske forhold kan fås hos:
- Prof. Roger Reidinger, Leder af Afdelingen for Skandinavistik
Tlf: +43-1-4277-43054
E-mail: roger.reidinger@univie.ac.at - Amanda Christensen, Nuværende sendelektor
Tlf: +45-1-4277-43058
E-mail: amanda.christiansen@univie.ac.at