Gå til indhold

Flere muligheder i Erasmus+ på voksenuddannelsesområdet

Fra 2023 bliver det muligt at sende alle voksne, der indgår i et læringsforløb, på udlandsophold med tilskud fra Erasmus+. Læs mere om de nye regler for mobilitet i voksenlæringssektoren.

Erasmus+ Voksen

EU-programmet Erasmus+ har siden 2021 tilbudt mulighed for, at kursister inden for voksenlæringssektoren kan tilbringe en periode i udlandet med læring for øje. Det har været en forudsætning, at deltagerne havde såkaldte 'færre muligheder' for deltagelse eller læring end andre. Muligheden var altså forbeholdt voksne med et lavt uddannelsesniveau, med sygdom, handicap eller andre barrierer for deltagelse.

Fra 2023 er dette krav ikke længere gældende. Fremover er det eneste krav til voksne lærende, der deltager i de såkaldte mobilitetsaktiviteter i Erasmus+, at de er tilknyttet et uddannelsesprogram eller læringsforløb ved den organisation, som ønsker at sende dem afsted. Der kan både være tale om formel, uformel eller ikke-formel læring og uddannelse.

Det betyder, at elever og kursister på eksempelvis højskoler, daghøjskoler, aftenskoler og andre dele af folkeoplysningen nu kan deltage i mobilitetsaktiviteter.

Der er stadig både en stærk opfordring og et tilskudsmæssigt incitament til at sikre, at de grupper af lærende, der sendes afsted, er mangfoldige og omfattet af målsætningen om øget inklusion i Erasmus+. Det er en central del af Erasmus+-programmet, at ingen skal være forhindret i at deltage.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Emil Thirup-Sorknæs: Tlf. 7231 8318 / ets@ufm.dk.

 

Kontakt

Emil Thirup-Sorknæs
Fuldmægtig
Tlf.: 72318318
Email: ets@ufm.dk

Handlinger tilknyttet webside

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Senest opdateret 23. juni 2024

Afsendere