For at få et bedre billede af, hvem de studerende er, hvad der motiverer dem, og hvilke ligheder og forskelle, der er mellem de nordiske lande, har de nationale Erasmus+ Agenturer i de nordiske lande fået lavet en undersøgelse, der er mundet ud i rapporten ”The Space of Nordic Erasmus+ Students”.
Studiet er baseret på Erasmus+-studerendes slutevalueringer fra årene 2016 og 2017 og afdækker blandt andet en række sammenhænge mellem studerendes motivation, studieretning, valg af destination for Erasmus+-ophold og tilfredshed med opholdet.
Fakta om "The Space of Nordic Erasmus+ Students"
Rapporten er baseret på over 25.000 nordiske Erasmus +-studerendes slutevalueringer fra årene 2016 og 2017. Den udarbejdet af de tre forskere Ashley Haru, André Bryntesson & Mikael Börjesson fra The Swedish Centre for Studies of the Internationalisation of Higher Education ved University of Uppsala på baggrund af en statistisk analyse af de studerendes svar.
Rapporten er bestilt af de nationale Erasmus+-agenturer i de nordiske lande i fællesskab.
Rapporten beskriver først, hvad der kendetegner den typiske studerende, der deltager i Erasmus+ og derefter undersøger forskerne, hvilke mønstre der gør sig gældende i forhold til de studerendes motivation.
I studiet har forskerne identificeret tre akser, der til sammen udgør det såkaldte space, som beskriver de nordiske studerendes motivationsmæssige orientering. Akserne er: 1) grad af akademisk orientering, 2) grad af arbejdsmarkedsorientering og 3) grad af kulturel orientering. Til slut giver forskerne nogle bud på, hvordan man kan forstå de identificerede mønstre ud fra de enkelte landes uddannelsessystem.
Pointer fra rapporten
Generelt ligger de nordiske lande over gennemsnittet for hele EU, når man ser på andelen af færdiguddannede, der har været på udlandsophold; gennemsnittet i EU var 8 % i 2017, mens den danske andel lå på 9,2 %.
Rapporten starter med at tegne et signalement af den typiske studerende på udvekslings- eller praktikophold gennem Erasmus+. Kvindelige studerende er lige som studerende med høje karakterer og stærk socioøkonomisk baggrund overrepræsenterede, mens studerende over 30 år næsten er fraværende.
Mange businessstuderende og få studerende fra velfærdsuddannelser
Studerende inden for businessstudier udgør den største gruppe. I Danmark er studerende inden for sprogstudier overrepræsenterede og indtager en tredjeplads efter samfundsvidenskabelige studier på andenpladsen. Sundhedsfaglige studerende og studerende på velfærdsuddannelser er til gengæld underrepræsenterede i Erasmus+-statistikken.
De udgående studerende fra danske institutioner er karakteriseret ved at næsten en fjerdedel har anden nationalitet end dansk. Af denne gruppe udgør studerende med tysk statsborgerskab en femtedel. Som destination foretrækker de udgående studerende fra danske institutioner Storbritannien som land, mens Paris er den mest populære by og Amsterdam har de to mest populære modtagerinstitutioner. For indgående studerende er Danmark favoritdestination for islandske studerende.
Gode oplevelser hænger sammen med akademisk motivation
Rapporten afdækker en række mønstre og sammenhænge mellem studerendes motivation og en række andre variabler. Overordnet set konstaterer rapporten, at danske, norske og svenske studerende ligner hinanden, mens islandske og finske studerendes motivationsmønstre skiller sig ud ved henholdsvis at være mere akademisk- og kulturelt orienterede.
Der er på tværs af landene en sammenhæng mellem stærk akademisk motivation og 1) integration på den udenlandske institution og 2) tilfredshed med Erasmus+-opholdet. Kulturelt motiverede studerende er generelt mindre tilfredse og føler sig mindre integrerede. Rapporten viser også, at studerende fra kunstneriske uddannelser, internationale studerende og ældre studerende er mere akademisk orienterede end andre, og at indkomne studerende, der læser i Århus og København, er mere akademisk orienterede end studerende, der f.eks. læser i Sydeuropa.
