Fra Kalø Økologisk Landbrugsskole er der 7.000 kilometer til Beijing, fortæller et skilt i vejkanten. Aarhus kan nås på en halv time, og fra Billund går direkte fly til de fleste destinationer i Europa.
Men samtidig, og en smule omvendt, er dét, der kendetegner den økologiske landbrugsskole, faktisk en ophævelse af alle afstande og grænser.
Af skolens 67 årselever kommer hver fjerde nemlig fra et andet europæisk land, stort set alle elever rejser ud i løbet af uddannelsen til faglært landmand, og lærerværelset er tilsvarende internationalt.
Mathilde, Torsten og hollandske Anne van de Peppel er tre gode eksempler på typiske Kalø-elever. Alle har de gennemført videregående uddannelse med udsigt til et liv med kontorarbejde, inden de besluttede sig for at tage en landbrugsuddannelse, og alle tillægger de det internationale studiemiljø på Kalø stor værdi og medvirkende til deres uddannelsesvalg
Lokale løsninger fra globale landmænd
I Holland kan man specialisere sig i biodynamisk landbrug, men der findes ikke en økologisk landbrugsuddannelse, fortæller Anne. Den hollandske landbrugsuddannelsesmodel med hyppig vekselvirkning mellem skole og praktik er desuden en hindring for, at hollandske elever kan tage på længere oplæringsophold i udlandet. Det var derfor Anne valgte Kalø Økologisk Landbrugsskole og aldrig har fortrudt sin beslutning. Med tilskud fra skolens Erasmus+-bevilling, har hun foreløbig kunnet dygtiggøre sig inden for økologisk grøntsagsdyrkning på en gård i Storbritannien og siden i Chile.
Muligheden for at rejse ud og arbejde praktisk, var også det, der tiltalte 31-årige Torsten Lorenzen, der forud for optagelsen på Kalø arbejdede på et kontor i fire år. Nu er han senest hjemvendt fra en oplæringsperiode på en gård nord for Göteborg, der er specialiseret i noget af det, der interesserer ham allermest ved det økologiske landbrug. Nemlig en mere bæredygtig produktion af kødkvæg gennem, hvad han med et fagudtryk kalder, ”holistisk afgræsning”.
Mathilde Jacobsen adskiller sig ikke fra de to andre. Og så alligevel lidt. Som datter af en robotvirksomhedsejer, så hun under sit ophold på en norsk gård pludselig et stort potentiale for robotter i landbruget. Hun er nu projektansat i farens virksomhed, og her er ambitionen at udvikle en robot med et multispektralt kamera, der kan filme sig til sukkerindholdet i frugten, og hermed give landmanden mere præcis besked om modenheden på frugten i en vinmark - eller æbleplantage for den sags skyld. Mathilde kalder det ”smart farming” og taler også om de bæredygtige aspekter af samtænkningen af robotteknologi og landbrug.
I følge skolens forstander Nikolaj Malte Houkjær taler elevernes erfaringer for sig selv. På hver deres måde er de eksempler på, at hans elever har brug for verden, og at verden har brug for de klimabevidste landmænd, som udlandsopholdene er med til at gøre dem til.
”Landbruget er en af de sektorer, der sætter det største klimaaftryk på kloden. Vi har derfor et stort ansvar for at værne om miljøet gennem landbruget, og det ansvar spænder på tværs af landegrænser og kulturer. Det er vigtigt, at vi globalt finder fælles løsninger på de udfordringer, som vi åbenlyst står overfor. Og i den sammenhæng skal man ikke undervurdere, hvordan danske, veluddannede landmænd kan rejse ud og dele gode løsninger. I flere afrikanske lande er der eksempelvis potentiale for at dyrke fire gange så mange afgrøder som herhjemme. Produktionen er bare ikke fulgt med, og her vil danske faglærte kunne bidrage til at booste den lokale fødevareproduktion på en bæredygtig måde”, siger han.
I Catalonien har det ikke regnet siden november
Kalø Økologiske Landbrugsskole udbyder også uddannelsen til faglært landmand på dansk. Men erfaringen siger, at de få elever, der vælger den danske linje, ret hurtigt skifter mening og overgår til den internationale engelsksprogede linje, dvs. til ’global organic farmer’, som linjen også kaldes.
En ting er elevernes individuelle oplæringsophold i udlandet. En anden vigtig del af uddannelsen til ’global organic farmer’ er de klassebaserede ophold på Kaløs nøje udvalgte partnerskoler i hhv. Norge, Østrig, Holland og Spanien.
Guillermo Esteve fra Spanien, der selv er tidligere elev og nu underviser på Kalø, fortæller om sit og en gruppe hovedforløbselevers nylige besøg på den spanske landbrugsskole Escola Agrària de Manresa:
”Det var en meget stor oplevelse for os alle at se, hvordan klimafordringerne rykker tættere og tættere på os, og få indsigt i, hvordan man i Manresa overhovedet klarer sig igennem, når der ikke er faldet regn siden november”, siger han og tilføjer:
”Det bliver pludselig meget konkret, hvordan eksempelvis overgangen til et mere plantebaseret landbrug med mindre CO2-udledning er vigtigt for både kloden og levevilkårene i andre lande”.
Guillermos kollega Natalia Krasnianska, der kommer fra Ukraine og underviser Kalø-eleverne i økonomi og afsætning, oplever på samme måde som Guillermo, hvor stor læring, der er forbundet med at erfare teori i praksis. Og hvordan læringen så næsten eksploderer, når praksis ikke nødvendigvis er den danske praksis, men i hendes undervisning på andet hovedforløb forlægges til Østrig.
”I Østrig, hvor der er mange flere små landbrug og producenter end i Danmark, har landmænd tradition for at samarbejde i kooperativer, hvilket er til stor inspiration for de mange af vores elever, der drømmer om at blive nicheproducenter. Det er også altid en stor oplevelse for dem at se, hvordan supermarkederne i Østrig bugner af lokale fødevarer, mens udenlandske produkter er gemt væk på nederste hylde”, fortæller Natalia.
I klasseværelserne på Kalø er de mange indtryk fra skolebesøg og ophold i udlandet helt sikkert med til at løfte de faglige diskussioner og refleksioner over egen praksis, mener også Markus Schaumburg-Müller, der er underviser i husdyrhold og bæredygtighed. Natalia supplerer ham:
”Ja, og udover, at alle kommer hjem med ny viden, så er klasseværelserne på Kalø jo
i forvejen fyldt med en masse viden og erfaringer, fordi vores elever har rødder i så mange forskellige kulturer udover den danske. Og den læring, der opstår, når forskellige kulturelle aspekter deles, den er helt unik”, siger hun.
Størstedelen af de udenlandske elever på Kalø har hidtil været fra Italien, Spanien, Portugal og Frankrig. Men skolen har nu også elever fra Holland, Ungarn og Tyskland. Skolen har endnu kunnet optage alle ansøgere. Eleverne visiteres enten til et 10-ugers eller et 20-ugers grundforløb afhængig af, om de er over eller under 25 år, har kørekort og studentereksamen med biologi og naturfag.
Fakta om Kalø Økologisk Landbrugsskole
- Skolen er en del af Viden Djurs.
- Uddannelsen til Global Organic Farmer startede i 2016.
- Fra 2016 er antallet af grundforløbselever, der optages, mere end fordoblet fra 50 årlige elever til nu ca. 110 fordelt på optag i hhv. januar og august.
- Hovedforløb for uddannelsen udbydes ligeledes to gange årligt.
- Alle elever bor på landbrugsskolen, der i øvrigt deler mange faciliteter med Kalø Højskole.
- Hidtil har faglærte fra Kalø ikke officielt kunnet kalde sig økologiske landmænd, men fra i år er et særligt økologiske speciale blevet godkendt i landmandsuddannelsen.
- Skolen har ansat undervisere fra Danmark, Spanien, USA og Ukraine.
Hovedparten af de faglærte fra Kalø får jobs som selvstændige landmænd/nicheproducenter eller som ansatte i nicheproduktioner. Andre tager arbejde i NGO’er, bliver undervisere eller videreuddanner sig eksempelvis til jordbrugsteknologer.
