Gå til indhold

Udsyn - Nyt om internationale uddannelsesprogrammer, august 2017

Vær med til at fejre 30-året for Erasmus+ på konference om europæisk uddannelsessamarbejde. Ansøgningsfristerne for tilskud til europæiske ungdomsprojekter og forberedende besøg gennem Nordplus nærmer sig. Og så har du nu mulighed for at vinde Den Europæisk Sprogpris. God fornøjelse med Udsyn!

 Erasmus+ konference 2017

Invitation til konference om europæisk uddannelsessamarbejde med Erasmus+

Vær med til at fejre 30-året for Erasmus+ og få en status på det europæiske uddannelsessamarbejde. Vi inviterer til konferencen ’30 år med Erasmus+: Status og fremtidsperspektiver’ den 17. november 2017 i DGI-Byen. Deltagelse er gratis. Vi glæder os til at byde dig velkommen.

Tilskud til ungdomsområdet

Få tilskud til europæiske projekter inden for ungdomsområdet

Den 4. oktober 2017 kl. 12.00 er der frist for at søge om penge til fire forskellige projekttyper inden for Erasmus+. Nemlig ungdomsudvekslinger, Europæisk Volontørtjeneste (EVS), strategiske partnerskaber og transnationale ungdomsinitiativer.

Erasmus+ og SDU

Projekteksempel: Erasmus gjorde Syddansk Universitet internationalt

”Vi har som målsætning, at alle studerende får international erfaring, og antallet af både ud- og indgående studerende skal stige. I 2020 skal 1.100 studerende rejse ud på studie- eller praktikophold". Interview om det europæiske uddannelsesarbejde gennem 30 år på SDU.

Europæisk uddannelsessamarbejde

Seminar: Internationalisering i erhvervsuddannelserne

Interessen for international mobilitet i erhvervsuddannelserne er fortsat stor. Det viser søgningen til Erasmus+ og det store antal elever, som tager på praktikophold gennem PIU-ordningen (Praktik i Udlandet). Vi inviterer til seminar om international mobilitet i erhvervsuddannelserne. Det sker den 10. til 11. oktober 2017 i Fredericia.

Nyhed_ansøgningsfrist

Nordplus: Ansøgningsfristen for tilskud til forberedende besøg nærmer sig

Med tilskud til et 'forberedende besøg' kan institutioner og organisationer mødes på tværs af de nordiske og baltiske lande for at planlægge et kommende projektsamarbejde og udarbejde en fælles ansøgning. Ansøgningsfristen er den 1. oktober 2017.

Konference: Voksenlæreren og innovation

Hvordan skaber vi den bedste kompetenceudvikling for nordiske voksenlærere? Og hvilke kompetencer er der brug for? Nordplus inviterer til konference den 27. til 28. september 2017 i Lund, Sverige.

Webinar om Nordic Master

Webinar om tilskud til Nordic Master

Er din institution interesseret i at oprette en Nordic Master-uddannelse? Ansøgningsfristen for at søge tilskud er den 29. september 2017. Som optakt til ansøgningsrunden afholdes webinar den 30. august 2017 kl. 12.00.

Udsyn 2017

Vind Den Europæiske Sprogpris 2017

Kender du til et projekt eller en person, som arbejder innovativt og engageret med læring af fremmedsprog? Du har nu mulighed for at indstille gode projekter eller ildsjæle til Den Europæiske Sprogpris 2017. Ansøgningsfristen er den 25. August 2017.

Abonnér på Erasmus+ nyhedsbrev

Nyhedsbrev om Erasmus+

I anledning af 30-året for Erasmus+ udsender EU-Kommissionen et månedligt nyhedsbrev med cases, statistik og andet godt fra og om det europæiske uddannelsesarbejde på tværs af sektorer.


Udsyn udsendes næste gang i september 2017

Har du ønsker eller gode idéer til indhold, er du velkommen til at sende en mail til Cindy Maria Vinløv på cmv@ufm.dk.

Fotos: 1: Jakob Dall, 2: Thomas thor Strathan, 3: SDU, 4: Jakob Dall, 5: Fotolia, 6: Jakob Dall, 7: Fotolia og 8: EU-Kommissionen. 

Handlinger tilknyttet webside

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Senest opdateret 23. juni 2024