Gå til indhold

Udsyn - Nyt om internationale uddannelsesprogrammer, oktober 2014

Du kan nu søge tilskud til europæiske uddannelsesprojekter i 2015. I den forbindelse afholder Styrelsen for Videregående Uddannelser en række informationsmøder. Læs også om en ny kampagne, der skal få flere studerende på udlandsophold . Og så er der nyt fra det danske Euroguidance Center.

Nyhedsbrev oktober_mand med tablet

Søg tilskud til europæiske uddannelsesprojekter i 2015

Har du planer om at deltage i europæiske mobilitets- og samarbejdsprojekter i 2015? Du kan nu se hvilke projektforslag, der kan søges tilskud til gennem Erasmus+.

Kampagne skal få flere danske studerende på udlandsophold

Flere danske studerende skal tage på studie- og praktikophold i udlandet - og gerne i vækstlande. Det er målet med en ny kampagne med sloganet ”Fagligt udsyn gi’r personlig udvikling”, som Styrelsen for Videregående Uddannelser har skudt i gang.

Fotograf: UC Sjælland, Peter Jorvad

Internationalisering og kvalitet i uddannelserne

Få ny inspiration til europæiske uddannelsesprojekter på konferencen 'Internationalisering og kvalitet i uddannelserne - inspiration fra det europæiske uddannelsessamarbejde'. Mød blandt andet Syddansk Erhvervsskole, Danmarks Medie - og Journalisthøjskole og ungdomsorganisationen Somali Diaspora, der deler ud af gode eksempler fra tidligere projekter. Konferencen afholdes den 27. november 2014 i København.

Projekteksempel: Farvel fængsel - goddag samfund

Projektet ’The Inmates Social Inclusion’ klæder de indsatte i Statsfængslet ved Horserød bedre på til at møde samfundet igen. Hør om inklusionsprojektet, der også tæller partnere i Polen, Ungarn og Italien.

Nyhedsbrev oktober_bøger

To nye pjecer om vejledning

Styrelsen for Videregående Uddannelser har netop udgivet to pjecer, som er målrettet vejledere, der arbejder med internationale aktiviteter. Pjecerne kan bestilles gratis på euroguidance@uds.dk eller downloades via nedenstående links:

Nyhedsbrev oktober_pige med spørgsmålstegn

Kunsten at kommunikere i medierne

Nuværende og tidligere projektholdere inden for ungdomssektoren i Erasmus+ inviteres til en spændende kursusdag, hvor vi stiller skarpt på formidling af projektresultater. Kurset afholdes den 10. november 2014. Deltagelse er gratis.

Informationsmøde om tilskud til mobilitetsprojekter i erhvervsuddannelser

Erhvervsrettede grund- og efteruddannelser inviteres til informationsmøde om mobilitetsprojekter i Erasmus+. Informationsmødet finder sted den 15. december 2014 i København og den 16. december 2014 i Aarhus. Deltagelse er gratis.

Hør om mulighederne for tilskud til voksenuddannelsesprojekter 

Arbejder du med undervisning og læring for voksne? Kom til informationsmøde om mulighederne for tilskud til voksenuddannelsesprojekter i EU og Norden. Informationsmødet finder sted den 24. november 2014 i Vejle og den 1. december 2014 i København  Deltagelse er gratis.



Udsyn udsendes næste gang  november 2014

Nyhedsbrevet Udsyn udsendes næste gang i slutningen af november 2014. Har du ønsker eller gode idéer til indhold, er du velkommen til at sende en mail til cmv@uds.dk

Fotos: 1:Fotolia, 2: University College Sjælland, Peter Jorvad, 3+4: Fotolia

Handlinger tilknyttet webside

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Senest opdateret 23. juni 2024