Studiebesøg i Sverige om dokumentation af ungdomsarbejde
Kom med på studiebesøg i Göteborg og hør, hvordan kommuner og klubber arbejder med dokumentation og udvikling af ungdomsarbejde. Studiebesøget finder sted den 12.-14. maj 2020, og ansøgningsfristen er den 24. februar.
Nyt nummer af nyhedsbrev for vejledere sætter fokus på tendenser i fremtidens vejledning
Insight er et fælles europæisk nyhedsbrev for vejledere. Nyhedsbrevet udgives af det europæiske Euroguidance-netværk, som arbejder for at fremme den internationale dimension i vejledningen. I det nyeste nummer kan du bl.a. læse om uddannelse af vejledere i de nordiske og baltiske lande samt et interview med Danmarks første professor i vejledning, Rie Thomsen.
Kursus i kvalitetsudvikling i Det Europæiske Solidaritetskorps
Hvordan kan I som organisation udvikle kvaliteten af jeres volontørprojekter? Få svar og inspiration på kursus i Østrig den 24.-28. februar 2020. Ansøgningsfristen er den 2. januar.
Kursus om ungdomsudvekslinger for nybegyndere
Skal I afholde jeres første ungdomsudveksling, eller vil I bare gerne have en grundig introduktion? Så tag med til Slovakiet den 17.-21. marts 2020. Ansøg senest den 5. januar.
Nye film om danske voksenundervisere
EPALE (Electronic Platform for Adult Learning in Europe) Danmark har lavet tre film om nogle af de dygtige, danske voksenundervisere. Vi får indblik i alle tre voksenunderviseres hverdag og tanker om deres vigtige arbejde. Vi følger Anja Skaar Jacobsen fra Københavns VUC, Daniel van der Noon fra Byhøjskolen i Aarhus og Ervin Mariager fra Clavis Sprog og Kompetence.
Arbejder du med voksenundervisning, så opret en profil på EPALE. Det er gratis og uforpligtende, og det er den mest omfattende platform for viden om voksenundervisning i verden.
Aarhus: Skriveseminar for ansøgninger om Erasmus+ strategiske partnerskaber for alle uddannelsessektorer
Styrelsen for Forskning og Uddannelse inviterer til skriveseminar om tilskud fra Erasmus+ til strategiske partnerskabsprojekter i Aarhus den 28. januar 2020 og i København den 4. februar 2020.
- Læs mere og tilmeld dig skriveseminaret i Aarhus (senest d. 14. januar)
- Læs mere og tilmeld dig skriveseminaret i København (senest d. 21. januar)
Immigration skal ses som en ressource
Alt for få europæere har lyst til at blive iværksættere. Det problem kan det stigende antal immigranter og flygtninge i Europa være med til at afhjælpe. Læs om Crossing Borders der i 2017 fik bevilget tilskud til et strategisk partnerskab, der sætter fokus på integration af immigranter og flygtninge.
Skriveseminar for Erasmus+ i skole- og voksensektoren, Vejle
Styrelsen for Forskning og Uddannelse inviterer til skriveseminar i Vejle om tilskud fra Erasmus+ i skole- og voksensektoren. Seminaret finder sted den 13. januar 2020, og tilmeldingsfristen er den 6. januar 2020.
Indkaldelse af ansøgninger til Nordplus 2020
Nordisk Ministerråds uddannelsesprogram, Nordplus, inviterer nordiske og baltiske institutioner og organisationer, som beskæftiger sig med uddannelse og læring, til at søge om tilskud i ansøgningsrunden for 2020.
Følg med på LinkedIn
På vores LinkedIn-side kan du følge med i nyt om ansøgningsfrister, arrangementer i ind- og udland, rapporter og cases. Siden hedder Internationale Uddannelsesprogrammer.
Udsyn udsendes næste gang i slutningen af januar 2020
Billeder: 1: JINT vzw, 2: Jacob Dall, 3: Fotolia, 4: Wilson Vitorino via Pexels, 5: Epale, 6: Dan Mark (Study in Denmark), 7: Pixabay, 8: Nordplus