Webinar: Introduktion til skoleudvekslingspartnerskaber
Er du og din skole i gang med en ansøgning til et skoleudvekslingspartnerskab inden for Erasmus+? Er du i tvivl om, hvad programmet kan, og hvad det kræver? Vi giver en introduktion til programmet mandag den 9. marts 2020. Tilmeldingsfristen er den 4. marts.
Kontaktseminar om solidaritet og frivillighed i Det Europæiske Solidaritetskorps
Vil jeres organisation være en del af Det Europæiske Solidaritetskorps? Så kom med på kontaktseminar i Budapest den 24. - 29. maj 2020. Søg senest den 13. april.
Ansøg om tilskud til strategiske partnerskaber
Ansøgningsfristen for tilskud til strategiske partnerskaber nærmer sig, og i 2020 prioriteres miljø og klimamål i en dansk kontekst inden for alle sektorer. Ansøgningsfristen er den 24. marts 2020 kl. 12.00 for alle sektorer undtagen Ungdom, som har frist den 30. april 2020.
Studiebesøg i Helsinki om ungdomsarbejde i kommunalt regi
Kom med til landet med de tusind søer den 3.-7. maj 2020 og lær om, hvordan ungdomsarbejde implementeres i finske kommuner. Søg senest 10. marts 2020.
Træningskursus for ungdomsarbejdere om værdien af ikke-formel læring
Har du lyst til at gennemføre internationale aktiviteter for unge med fokus på ikke-formel læring? Så kom med på træningskursus i Georgien den 26. - 31. juli 2020. Søg senest den 20. april.
Følg med på LinkedIn
På vores LinkedIn-side kan du følge med i nyt om ansøgningsfrister, arrangementer i ind- og udland, rapporter og cases. Siden hedder Internationale Uddannelsesprogrammer.
Udsyn udsendes næste gang i slutningen af marts 2020
Billeder: 1+3: Pixabay, 2: Jakob Dall, 4: Pexels, 5: Fotolia