Gå til indhold

Udsyn - Nyt om internationale uddannelsesprogrammer, januar 2020

2020 er skudt i gang, og det er nu tid til årets første Udsyn. I dette nummer af nyhedsbrevet finder du invitationer til udenlandske konferencer, indkaldelse af ansøgninger til Kulturaftalernes stipendier og andet spændende indhold.

NAFSA

Deltag i NAFSA-konference i USA

Styrelsen for Forskning og Uddannelse inviterer videregående uddannelsesinstitutioner og repræsentanter for disse til at tilmelde sig Study in Denmark-standen på årets NAFSA-konference i St. Louis, Missouri. Institutioner skal senest tilmelde sig den 2. marts 2020.

Dan Mark

Kulturaftalernes stipendier

Der er nu åbent for ansøgninger til stipendier under Kulturaftalerne for udenlandske studerende  til længerevarende studieophold ved en række videregående uddannelsesinstitutioner og sommersprogkurser i dansk sprog og kultur, som udbydes af forskellige kursusudbydere. Ansøgningsfristen er den 1. marts 2020.

Danske studerende og forskere har mulighed for at søge stipendier til studieophold i Japan.

Udsyn

Invitation til informationsmøde om tilskudsmuligheder

Styrelsen for Forskning og Uddannelse inviterer til informationsmøde om tilskudsmulighederne i de to EU-programmer, Erasmus+ Ungdom og Det Europæiske Solidaritetskorps. Informationsmøderne finder sted i København den 19. februar og i Odense den 21. februar. Tilmeldingsfristen er den 14. februar 2020 for begge møder. 

Konference

Konference om aktivt medborgerskab (Community Education Conference)

Det irske Erasmus+ kontor inviterer til tematisk konference om aktivt medborgerskab. Konferencen finder sted den 25. til 28. marts 2020, og ansøgningsfristen er den 17. februar 2020.

Skolebesøg

Lav gode inklusionsprojekter for nytilkomne Erasmus+ modtagere

Det irske Erasmus+ kontor inviterer til skolebesøg for lærere, ledere og organisationer, der arbejder med folkeskolens elever. Skolebesøgene finder sted den 4. til 6. marts 2020, og ansøgningsfristen er den 7. februar 2020.

Inspirationskatalog

Inspiration og information om Erasmus+ - Den internationale dimension

Læs den nye spændende publikation med information om og inspiration til den internationale dimension af Erasmus+, hvor videregående uddannelsesinstitutioner kan samarbejde med lande uden for Europa. Gennem Erasmus+ programmerne kan videregående uddannelsesinstitutioner få tilskud til samarbejde, udvikling og aktiviteter for studerende, undervisere og forskere. Få inspiration til de mange muligheder gennem konkrete anbefalinger og projekteksempler.

Youth in Transition

Dansk projekt shortlistet til international pris

I september 2019 blev projektet Youth in Transition placeret blandt favoritterne til en international pris. Læs med når Regina Lamscheck-Nielsen, direktør for konsulentfirmaet Moeve og projektpartner, fortæller om projektet og prisen.

     Følg os på LinkedIn

    Følg med på LinkedIn

    På vores LinkedIn-side kan du følge med i nyt om ansøgningsfrister, arrangementer i ind- og udland, rapporter og cases. Siden hedder Internationale Uddannelsesprogrammer.

    Udsyn

    Udsyn udsendes næste gang i slutningen af februar 2020.

    Billeder: 1: NAFSA, 2+3: Dan Mark (Study in Denmark), 4: Pixabay, 5: Jacob Dall, 6: Pixabay, 7: Youth in Transition

    Handlinger tilknyttet webside

    Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
    Senest opdateret 23. juni 2024