Gå til indhold

DiscoverEU – gratis interrailbilletter til 18-årige

Har du altid drømt om at komme på Interrail? EU giver alle 18-årige mulighed for at få en gratis interrailbillet, der åbner hele Europa op for dig.

Discover EU


Hvad er DiscoverEU?

DiscoverEU er et EU-initiativ, der giver unge EU-statsborgere mulighed for at tage på Interrail og rejse med tog rundt i Europa. 35.000 heldige unge fra hele Europa får i denne runde muligheden for at få en gratis interrailbillet via DiscoverEU. Interrailbilletten giver adgang til at rejse 1 til 30 dage mellem 1. juli 2022 og 30. juni 2023.

Hvem kan ansøge? 

DiscoverEU er udelukkende åbent for unge på 18 år. Det betyder, at unge født i perioden 1. juli 2003 til 30. juni 2004 kan ansøge om at deltage i DiscoverEU i den kommende ansøgningsrunde.

Ansøgningsfrist og andet praktisk 

Den kommende ansøgningsrunde løber fra d. 7. april kl. 12:00 til d. 21. april kl. 12:00. Gå ind på den europæiske ungdomsportal og læs mere. Det er også via denne side, man kan ansøge om at deltage i DiscoverEU.

Ud over det generelle DiscoverEU, findes der også DiscoverEU Inclusion. DiscoverEU Inclusion giver særlige muligheder for at unge med ’færre muligheder’ kan søge om at tage på interrail (frist først i oktober 2022).

Kontakt

Line Katja Mex-Jørgensen
Fuldmægtig
Tlf.: +45 72 31 84 06
Email: lkmj@ufm.dk

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 11. oktober 2022