Du er her: Forside Uddannelse Tilskud til udveksling og internationale projekter Opslag Indkaldelse af ansøgninger til Nordplus 2020

Indkaldelse af ansøgninger til Nordplus 2020

Nordisk Ministerråds uddannelsesprogram, Nordplus, inviterer nordiske og baltiske institutioner og organisationer, som beskæftiger sig med uddannelse og læring, til at søge om tilskud i ansøgningsrunden for 2020.
Kontakt
Henrik Neiiendam Andersen
Chefkonsulent
Tlf.: +45 72 31 88 95
Email: HNA@ufm.dk
Malene Birgitte Sejberg Rickmann
Fuldmægtig
Tlf.: +45 72 31 89 27
Email: mbsr@ufm.dk
Alexander Theis Kjærby Andersen
Fuldmægtig
Tlf.: +45 72 31 89 05
Email: atka@ufm.dk
Niels Martiny
Områdeleder
Tlf.: +45 72 31 82 23
Email: nima@ufm.dk

Arbejder du eller din organisation med uddannelse eller læring, kan du søge midler fra Nordplus til transnational udveksling af undervisere, elever, studerende og kursister, samt netværks- og projektsamarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og -aktører i Danmark, Estland, Finland, Færøerne, Grønland, Island, Letland, Litauen, Norge, Sverige og Åland.

Ansøgningsfristen er mandag den 3. februar 2020, og det samlede tilskudsbeløb for Nordplus for 2020 er 10 millioner euro.

Ønsker du at ansøge?

I forbindelse med den annoncerede ansøgningsrunde afholdes der inspirations- og fyraftensmøder i løbet af efteråret.

Vi holder følgende arrangementer for skole- og voksenuddannelser:

For videregående uddannelser:

For videregående uddannelser samt erhvervsrettet grund- og efteruddannelse:

400.000 Euro ekstra til mobiliteter

I 2020 tilføres et ekstra beløb på ca. 400.000 euro til elev-, student og lærerudvekslinger i Nordplus Junior. Nordplus Högre Utbildning og Nordplus Voksen. Det ekstraordinære beløb forøger programmets budget betragteligt og gør, at muligheden for at komme i betragtning til tilskud til mobilitet i 2020 er meget større.

Nordplus Fokus for 2019-2020

I 2019 og 2020 introducerer vi et nyt Nordplus Fokus, ”Digitale kompetencer“. Nordplus opfordrer ansøgere til at indsende ansøgninger, der sigter efter at styrke elevers, studerendes og voksnes digitale kompetencer. Dette fokus relaterer til alle Nordplus programmer og alle sektorer inden for uddannelse og læring. 

Ændringer i Nordplus 2020

Den vigtigste ændring i Nordplus 2020 er, at videreuddannelse for akademisk personale er en støtteberettiget aktivitet i Nordplus Högre Utbildning . Denne ændring er indført med henblik på at gøre det fordelagtigt for akademisk personale at udnytte Nordplus Fokus - ”digital kompetence“. Ændringen er gyldig for 2020 ansøgningsrunden.

Nordplus-programmerne 2018-2022

Nordplus består af fem delprogrammer, der tilsammen dækker hele uddannelsessektoren. Programmerne bidrager alle til Nordisk Ministerråds ambition om at styrke kvalitet og udvikle det nordisk-baltiske samarbejde omkring uddannelse, samt hjælpe til at skabe en nordisk-baltisk uddannelsessektor. Læs mere om Nordplus’ målsætninger i Nordplus håndbogen.

Tre af programmerne – Nordplus Junior, Nordplus Voksen og Nordplus Videregående – er inddelt på sektorer, mens Nordplus Horisontal og Nordplus Nordens Sprog understøtter henholdsvis aktiviteter på tværs af sektorer og samarbejdet om de nordiske sprog inden for alle sektorer.

Du kan igennem alle programmerne søge om støtte til projekter og netværk, mens du i Nordplus Junior, Nordplus Voksen og Nordplus Videregående også kan søge om tilskud til mobilitet.

De fem Nordplus programmer er:

  • Nordplus Junior – støtter netværk, projekter og mobilitet for grundskole, ungdomsuddannelser og førskole
  • Nordplus Högre Utbildning – støtter netværk, projekter og mobilitet for videregående uddannelsesinstitutioner
  • Nordplus Voksen - støtter netværk, projekter og mobilitet for alle aktører, der beskæftiger sig med voksnes læring
  • Nordplus Horisontal – støtter tværsektorielle projekter og netværk
  • Nordplus Nordens Sprog – støtter netværk og projekter der sigter mod at styrke forståelsen af de nordiske sprog

Sådan kommer du videre

Du kan få hjælp til ansøgningsprocessen med denne vejledning: 

Ansøgningsfristen for hele Nordplus programmet er 3. februar 2020 kl. 23:59 Centraleuropæisk tid (CET).

Nordplus håndbogen

Nordplus håndbogen er en guide til ansøgere – her kan du finde detaljeret information for hvert program om tilskudsmuligheder og krav:

Espresso - Nordplus online ansøgningssystem

Du skal oprette og indsende ansøgningen i vores online ansøgningssystem – opret dig og få adgang til Espresso her:

Partnersøgningsdatabasen

Det er et krav, at der i din ansøgning er tale om et samarbejde mellem institutioner og organisationer fra flere af de øvrige deltagerlande. Mangler du en partner til dit projekt, kan du enten søge eller oprette dig i Nordplus’ partnerdatabase. Besøg Partnersøgningsdatabasen:

Information og vejledning i dit land

Der er Nordplus-kontorer i alle de lande, som deltager i programmet. Hvis du har spørgsmål, skal du kontakte dit lokale Nordplus-kontor, som kan hjælpe dig på vej – find kontaktinformationer på alle Nordplus-kontorerne:

I ansøgningsperioden holder Nordplus kontorerne nationale informationsmøder for at vejlede ansøgere og informere om programmets muligheder. Hold øje med informationsmøderne på dit nationale Nordplus-kontors hjemmeside:

Du kan også følge Nordplus:

Nordplus er underlagt EU’s regler om statsstøtte. Fra 2018 kan skolerne under Dansk Skoleforening i Sydslesvig deltage i projekter som partnere finansieret af Danmark. Læs mere om dette i Nordplus håndbogen.

      Senest opdateret 11. november 2019