Hvem kan få SVU?
For at få SVU er der nogle betingelser, man skal opfylde, uanset hvilken uddannelse man søger SVU til.
- Man skal være i arbejde i Danmark, og have fravær fra arbejdet grundet uddannelsen
- Man skal være optaget på en uddannelse, der giver ret til SVU
- Man skal være mellem 25 år (evt. 20 år) og pensionsalderen
- Man skal være dansk statsborger, bo i Danmark, tilhøre det danske mindretal i Sydslesvig eller kunne ligestilles med danske statsborgere
- Man må ikke få anden offentlig støtte, der dækker leveomkostningerne
- Man må ikke have ret til løn fra et praktiksted
- Man skal have haft arbejde hos nuværende arbejdsgiver i 26 uger
Afhængig af om man søger SVU til en videregående uddannelse eller SVU til uddannelse på folkeskoleniveau eller gymnasial uddannelse, skal man opfylde nogen yderligere betingelser.
Man kan ikke få SVU til de ordinære videregående uddannelser, man kan få SU til.
Satser for SVU
SVU gives som tilskud til dækning af leveomkostninger. SVU skal delvis dække den arbejdsindtægt, man taber ved at uddanne sig i arbejdstiden.
Man kan få dækket eventuel deltagerbetaling på uddannelse på folkeskoleniveau og gymnasial uddannelse, hvis man har ret til SVU.
Sådan får man SVU
Man søger SVU digitalt via svu.dk. Hvis man ikke kan søge digitalt, kan man søge SVU på et papirskema. Ansøgningen skal også udfyldes af arbejdsgiver og uddannelsessted. Søger man SVU til uddannelse på folkeskoleniveau eller til en gymnasial uddannelse, skal ansøgningen afleveres eller sendes til en SVU-administrator på et voksenuddannelsescenter (VUC).
Søger man SVU til en videregående uddannelse, skal ansøgningen afleveres eller sendes til en SVU-administrator på en af de fem professionshøjskoler.
Du kan læse mere på svu.dk: