Gå til indhold
Du er her: Forside Uddannelse Videregående uddannelse Regnskab og rapportering Nyheder Online kursusforløb i Navision Stat’s sagsmodul

Online kursusforløb i Navision Stat’s sagsmodul

Der er flere institutioner, der i forbindelse med webinarer om eksternt finansierede projekter har spurgt til sagsmodulet i Navision Stat.

Vi har derfor i samarbejde med Økonomistyrelsen arrangeret et online kursusforløb i november og december 2021 om sagsmodulet i Navision Stat målrettet de selvejende, videregående uddannelsesinstitutioner.

Nedenfor kan I læse mere om kursets indhold, og om hvordan I tilmelder jer. Bemærk, at tilmelding skal ske på faelleskontoplan@ufm.dk senest den 28. november.  

Formål
Formålet med kurset er at give dig et indgående kendskab til de styringsmuligheder, sagsmodulet i Navision Stat tilbyder. Du vil kende til den praktiske anvendelse af funktionalite­ten i modulerne, og du vil kunne bidrage til tilrettelæggelsen af sagsstyringen i din egen institution.

Målgruppe
Kurset er målrettet dig, der overvejer eller skal i gang med at bruge sagsmodulet i Navision Stat.

Indhold
Kurset kommer omkring den kernefunktionalitet, der er knyttet til brugen af sagsmodulet. Kursusformen er en vekselvirkning mellem instruktøroplæg og individuel opgaveløsning i Navision Stat.

Konkret gennemgås disse emner:

  • Kort overblik over sagsmodulet og sammenhængen til øvrige Navision Stat moduler
  • Oprettelse af sager og sagsopgaver
  • Automatisk oprettelse af aliaskonteringskoder med afsæt i sager
  • Oprettelse af ressourcer, herunder styring af kost- og salgspriser på ressourcer
  • Budgettering på sager (timer og drift, budgetversionering, budgetkladde og Excel-integration)
  • Bogføring af poster i sagsmodulet
  • Opkrævning fra sager gennem salgsfakturering
  • Bevillingsstyringsfunktionaliteten i Navision Stat med henblik på automatisk beregning og bogføring af medfinansiering, overhead og periodiseret indtægt
  • Orientering om uddata i tilknytning til sags- og ressourcestyringsmodulerne i LDV

Dato og tidspunkter
Kursusforløbet består af 3 sessioner à 2 timer

Kursusdel

Dato

Tid

1

29. november 2021

09.00-11.00

2

3. december 2021

09.00-11.00

3

6. december 2021

09.00-11.00

Pris og tilmelding
Prisen for kursusforløbet er 1.500,00 kr. ekskl. moms. Tilmelding skal ske på faelleskontoplan@ufm.dk senest den 28. november.

 

Senest opdateret 22. november 2021