Gå til indhold

Bente Kiens

Et tal eller en observation kan aldrig stå alene. Viden skal kvalificeres og sættes i kontekst. Professor Bente Kiens har fundet en undervisningsform, som hjælper studerende på Institut for Idræt og Ernæring til at komme dybere ned i stoffet.

Hvis man har en stor pose penge, hvordan bruger man så sin investering i folkesundhed bedst: Ved at understøtte fysisk aktivitet i befolkningen? Eller skal man hellere bruge pengene på at forebygge fedme? Værsgo at diskuter.

De kandidatstuderende på Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet har læst en række videnskabelige artikler derhjemme, og nu sidder de i mindre grupper for at diskutere det komplekse spørgsmål, deres underviser, professor Bente Kiens, har stillet dem.

Målet med øvelsen er ikke at få et præcist facit med to streger under. I stedet ønsker Bente Kiens, at de studerende aktivt bokser med stoffet og sætter forskellige fragmenter af viden fra forskellige kilder i forhold til hinanden for på den måde at finde et kvalificeret svar. 

“Det er lidt ligesom at løse en kryds og tværs. De skal finde viden fra de forskellige lærebøger og videnskabelige artikler og så sætte det sammen for at opnå en dybere forståelse. At indlære på den måde, hvor man ser ting i sammenhæng, er rigtig vigtigt og noget, man kan bruge hele livet,” forklarer Bente Kiens. 

Hvorfor? Hvordan? Og hvad så? 

For at hjælpe den dybere forståelse på vej har Bente Kiens gennem de seneste 15-20 år udviklet det, hun kalder en studenteraktiverende undervisningsform. Men det er ikke kun de studerende, der skal være aktive. Undervisningen bliver drevet af, at Bente Kiens og en håndfuld af hendes ph.d.-studerende og postdocs går rundt i grupperne og indtager rollen som moderatorer. 

“Det handler om at få dem til at reflektere: Hvad kan vi bruge den viden til? Hvorfor er det sådan? Hvad kan vi gøre ved det? Jeg kræver af dem, at de skal ned i stoffet,” siger Bente Kiens. 

Hun ynder også at sætte en lup på det, de studerende arbejder med. Kan det molekylære plan oversættes til noget, der eksempelvis kan være samfundsmæssigt brugbart eller bringe forskningen videre? Det er vigtigt, at de studerende bliver i stand til at udlede og anvende viden, forklarer Bente Kiens videre: 

 “Man kan jo blive ved og ved med at læse videnskabelige artikler. Det er bare rigtig ærgerligt, hvis de ikke kan uddrage, hvad den viden skal bruges til.”

Dobbeltrolle

På skift bliver grupperne bedt om at fremlægge for hinanden og så foregår de faglige diskussioner ikke kun i grupperne, men på hele holdet. At de studerende skal på banen, kan måske virke lidt angstprovokerende. Men reaktionerne er gode: 

“Det kan jeg jo læse i evalueringerne: ’Hvor har vi lært meget!’, ’Det bedste kursus, vi har haft!’ eller når de skriver, at jeg er et didaktisk fyrtårn. Jeg bliver selvfølgelig utrolig stolt, og det bekræfter mig også i, at min undervisningsstil er en god vej frem. Også selvom det koster mere tid og kræfter.” 

I det studenteraktiverende setup er det ikke kun de studerende, der går beriget fra undervisningen. For Bente Kiens giver det stor mening og personlig tilfredsstillelse at være med til at opbygge en stærk faglighed hos de studerende. Derudover får professorens postdocs og ph.d.-studerende, der ligesom hende har facilitatorens rolle, brugbar erfaring. 

At indtræde i dobbeltrollen, hvor hun både underviser kandidatstuderende men også bliver de unge underviseres vejviser, er en pligt, der hører med til at være nestor på instituttet, mener Bente Kiens:

“Selvfølgelig er det en praktisk fordel for mig at have dem med. Men det giver dem også et sundt rygstød, for vi evaluerer bagefter og har faglige diskussioner: Hvad kunne vi gøre bedre? Jeg synes, at jeg har en forpligtigelse til at hjælpe de unge forskere til at blive dygtige formidlere.”

En særlig form for stilhed

Bente Kiens føler næsten, at tiden står stille, når undervisningen handler om fedtmetabolisme (fedtstofskifte, red.). For det forskningsområde brænder hun allermest for, og hun kan også tydeligt mærke, at hendes egen begejstring smitter af på de studerende. Der bliver stille i lokalet på en bestemt måde: Ingen taster på computere, og ingen føler behov for at fiske en telefon op af lommen. Antennerne er rettet mod undervisningen. 

Det bedste er at undervise i noget af det, jeg selv holder allermest af i min egen forskning. Når jeg kan se, hvordan jeg virkelig fanger de studerendes opmærksomhed, fordi jeg kender stoffet godt og kan forklare det på en pædagogisk måde. Der går det hele op i større enhed, synes jeg.

At være på en uddannelsesinstitution blandt en masse unge mennesker, der på mange måder er på vej til at finde en identitet både fagligt og personligt, er et livgivende fællesskab at være i. Bente Kiens ser det som et privilegium at få lov til at være med til at præge de studerende, og hun giver gerne råd, når hun bliver spurgt. 

“Deres ungdom og friskhed tilfører en masse dynamik og energi ind i systemet, som der er brug for, så vi fortsat udvikler os. Hvis jeg samtidig kan være en faglig inspiration og en, de har lyst til at søge råd hos, så nærmer vi os en rigtig fin symbiose,” siger Bente Kiens.  

Og så er det vist på tide, at vi vender tilbage til åbningsspørgsmålet. Så hvordan ville professoren selv bruge en stor pose penge? På fedmeforebyggelse eller understøtte fysisk aktivitet? 

“Jeg vil selvfølgelig sige fysisk aktivitet, fordi jeg kommer fra Institut for Idræt og Ernæring. Jeg ved dog, at der skal meget fysisk aktivitet til for at nedbringe svær overvægt, så det står ikke alene. Men fysisk aktivitet har mange andre gode egenskaber end energiomsætning. Det har også positiv indvirkning på væv, knogler og humør, så jeg holder fast i mit svar.” 

Blå bog:

Navn: Bente Kiens.

Titel: Professor ved Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet.

Fagområde: Fysisk aktivitet, kost og metabolisme.

Fødested og bopæl: Født på Frederiksberg i 1950. Bor i Gentofte.

Kontaktoplysninger: E-mail: bkiens@nexs.ku.dk

Ved brug af fotos og tekst skal følgende krediteres:
Foto: Søren Kjeldgaard | Tekst: Mette Dahlgaard

Senest opdateret 29. august 2022