At lære programmering har en del tilfælles med at lære fremmedsprog. Før du taler det flydende, skal du have et nuanceret ordforråd, forstå sætningsopbygning og mestre grammatik. Sådan er det også med programmering: Du skal lære koderne, sætte dem sammen i den rigtige rækkefølge og opbygge et system, der er til at finde rundt i.
Men hvor sproglære prøves af på mennesker, der grundlæggende ønsker at forstå din hensigt trods kiks i syntaks og grammatik, så er computerens automatiserede svar om “errors” en mere ubarmhjertig og demotiverende oplevelse.
Derfor er det ikke en nem udfordring, lektor Jeppe Moritz Led står med, når han skal få studerende til at lande på systemudvikler-uddannelsen på Erhvervsakademi Sydvest i Esbjerg.
“For mig er det en stor motivation at se andre vokse, og jeg vil gerne kendes på, at de har fået den hjælp og støtte, de har brug for til at gennemføre uddannelsen,” siger han.
For at sikre den rette støtte og hjælp bruger Jeppe Moritz Led blandt andet metoden flipped classroom. Inden de studerende møder, har de set en video, hvor Jeppe Moritz Led gennemgår dagens lektion. Den første tid i undervisningslokalet er sat af til perspektivering og eksempler. Resten af tiden bruges på øvelser, hvor Jeppe Moritz Led går rundt i lokalet og giver individuel vejledning og skub, når de studerende sidder fast.
Flow, Heureka og triumf
Succesoplevelserne kommer i glimt, forklarer Jeppe Moritz Led. Som eksempelvis når han ser, hvordan en studerende har så godt greb om stoffet, at vedkommende kommer i en flow-tilstand, fordi det bare kører:
Når du er i flow, så er du så optaget af stoffet, at du glemmer tid og sted. Koderne skriver sig selv. Det flyder bare ud af dig, og det er en utrolig tilfredsstillende tilstand at være i.
Og så er der de øjeblikke, hvor Jeppe Moritz Led kan se, at det hele falder på plads i hovedet på en studerende:
“Heureka! Du kan se i øjnene på dem, at de har fået en åbenbaring.”
Men den største tilfredsstillelse er nok, når studerende, der har været på kanten til at droppe ud, gennemfører og får gode jobs:
“Når man har været førstehåndsvidne til, hvor stor en kamp det har været, og så ser, at det lykkes. Altså den triumf, der ligger i det. Det, synes jeg, er enormt motiverende.”
Den kunstige høne
Det er meget sigende for Jeppe Moritz Led, at han som 4-årig på sit første besøg i Zoologisk Have var allermest fanget af en mekanisk høne, man kunne putte penge i, og som så spyttede plastikæg ud af enden. Så længe han kan huske, har han altid haft en brændende interesse for, hvordan mekaniske ting fungerer.
“Det resulterede i, at jeg var lidt indadvendt, for jeg brugte meget af mit barneliv på at undersøge og tænke over, hvordan verden hang sammen,” siger Jeppe Moritz Led.
Derfor var det nærliggende, at han skulle uddanne sig til ingeniør. Men i gymnasiet fandt han ud af, at kemi slet ikke tændte ham. Han vendte sig dernæst mod sin anden store interesse - programmering - som han havde dyrket intenst, siden han som 10-årig fik en Commodore 64.
Med titlen cand.it så Jeppe Moritz Led et lidt isoleret arbejdsliv for sig. Men det ændrede sig den dag, han som nyuddannet havde bestilt sin første tid nogensinde hos frisøren. Her mødte han sin tidligere lærer fra det tekniske gymnasium i Esbjerg, der fortalte om en åben stilling i IT-fag. Var det ikke noget for Jeppe Moritz Led?
“Siden er det med at undervise bare vokset på mig. Jeg er langt mest underviser i dag,” siger han.
Feedback er pokkers vigtigt
Jeppe Moritz Led skræddersyr undervisningen, så både de fagligt stærke elever og dem, der har brug for ekstra støtte, får den rette hjælp. Her spiller både mundtlig og skriftlig feedback en vigtig rolle.
I den ånd har han designet og programmeret et automatiseret feedback-program, hvor de studerende får en midtvejsevaluering. Opgaverne i programmet har stigende sværhedsgrad, og løser man 50 procent rigtigt, vil de studerende som hovedregel bestå eksamen. Hvis programmet opdager huller hos enkelte, laver Jeppe Moritz Led en individualiseret plan, der skal få dem på omgangshøjde.
“Der er jo usikkerhed forbundet med at studere: Er man god nok? Gør man det rigtige? Egentlig handler programmet om at give dem en sikkerhed for, at de er gode nok,” forklarer Jeppe Moritz Led.
En højere enhed
I dag smelter Jeppe Moritz Leds interesser for at undervise, programmere og teknik sammen. Det ses hjemme i værkstedet, hvor han “roder med lidt af hvert”. Han har lavet et vandingssystem, repareret datterens fjernsyn og for et par år siden bestilte han mikro-controllere hjem fra Kina.
Dem legede han med i et års tid, hvor han fik computeren til at spille sammen med en motor, LED-lys og et infrarødt kamera. Han begyndte også at se videoer og købe bøger. Det viste sig, at en kollega havde samme interesse og sådan opstod faget “Internet of things”.
“Mange af de ting, jeg går i gang med, starter som en hobby og kan sagtens ende som et fag. Noget af det, jeg elsker mest ved at undervise, er faktisk at give det videre, jeg brænder for. At åbne andres øjne for det, jeg selv er optaget af.”
Blå bog:
Navn: Jeppe Moritz Led.
Titel: Lektor ved Erhvervsakademi Sydvest i Esbjerg.
Fagområde: Underviser på uddannelserne datamatiker og softwareudvikling.
Fødested og bopæl: Født i Esbjerg i 1980. Bor i Esbjerg.
Kontaktoplysninger: E-mail: jle@easv.dk
Ved brug af fotos og tekst skal følgende krediteres:
Foto: Søren Kjeldgaard | Tekst: Mette Dahlgaard