Vil du så ikke være kaptajn?
Ordene faldt i en samtale Kresten Wium Petersen havde med sin arbejdsgiver tilbage i 2008. Den erfarne styrmand luftede sine tvivl om livet på havet, for selvom Kresten Wium Petersen elsker søfart, så følte han sig begrænset og ikke helt på rette hylde. At blive kaptajn - deroppe på broen, hvor han kunne få det sidste ord - syntes heller ikke at være svaret.
“Hvad syntes jeg så var sjovt? Det med at føre skibet, altså håndværket i det, er det fede. Hvor kunne jeg gøre det, hvis det ikke skal være til søs? Jeg kunne gå i land og blive underviser og give nørden i mig mulighed for at dyrke det, der interesserer mig mest,” fortæller Kresten Wium Petersen, der nu underviser på skibsføreruddannelsen på Marstal Navigationsskole.
Beslutningen viste sig at være fornuftig, for “landkrabben” er nu blevet præmieret for sin nysgerrighed, sine gode relationer til sine studerende og for at tage den nørdede og til tider rebelske sømand, der stadig bor i ham, med ind i undervisningen.
De studerende har ressourcer. Lad os bruge dem aktivt
Skibsføreruddannelsen på Ærø adskiller sig fra mange andre videregående uddannelser ved at kræve, at de studerende har 12 måneders konkret og praktisk sejltid med i bagagen, når de starter.
Nogle har været påmønstret et redningsfartøj og hjulpet skibe i havsnød, andre har erfaring med at laste ris og bananer på store containerskibe, og atter andre har rigget sejl på 250 år gamle skonnerter. Netop de mange indfaldsvinkler til faget er en styrke for undervisningen, påpeger Kresten Wium Petersen.
Det er en positiv udfordring, at vi får mange synsvinkler på det, vi gennemgår, for det gør det meget sjovere at være i klasseværelset. De har vidt forskellige perspektiver på, hvad det vil sige at være skibsfører, og det er min påstand, at de lærer lige så meget af hinanden, som de kan af mig.
Søfart nu og i fremtiden
Når Kresten Wium Petersen står midt i en undervisningssituation, handler det ikke kun om at tjekke pensumlisten af. Han ser sig også som en facilitator, der gerne tager et par omveje for at gøre plads til diskussioner om erhvervet og den historie og kultur, der knytter sig til Danmark som søfartsnation.
Det kan eksempelvis være en udfordring at forklare studerende, hvorfor et 270 år gammelt navigationsredskab som sekstanten, der bruger himlens stjerner og horisontspejlet til at udstikke en kurs, er en fast del af pensum, når værfter i dag spytter skibe med avanceret GPS-udstyr ud. Kresten Wium Petersen lytter og prøver at klæde de studerende på til den fremtid, der møder dem.
“Jeg byder altid den lidt skæve synsvinkel og deres evne til at undre sig velkommen. Hvis ikke jeg gjorde det, hvor opstår den geniale idé så? Det er vigtigt i en uddannelse som vores, at vi tør udfordre hinanden på, om vi gør tingene bedst muligt. Den ambition - at forholde sig kritisk - skal min undervisning også rumme.”
Nye broer mellem teori og praksis
Det med at udfordre vanetænkningen er måske allermest synligt, når Kresten Wium Petersen og hans kollegaer på uddannelsen tilrettelægger nye undervisningsforløb. For mens den første del af uddannelsen som skibsfører er meget “hands-on” og praktisk orienteret på, hvordan du fører et skib, så handler den sidste del om ledelse, økonomi, logistik og strategisk tænkning.
Men de teoritunge fag i slutningen af uddannelsen var svære at få til at glide ned hos de studerende. Kresten Wium Petersen slap derfor sin indre nørd løs for at lede efter nye overgange mellem de teoretiske fag og den maritime virkelighed.
Med inspiration fra et af verdens førende tekniske universiteter, det amerikanske MIT, har skolen sørget for adgang til et såkaldt fablab, der er et kreativt værksted, hvor de studerende har fri adgang til blandt andet 3D-printere, loddekolber og computere.
Her skal de studerende finde ud af, hvordan de vil bygge et miniatureskib og bruge deres navigationsfærdigheder til at føre skibet rundt i en bane, de selv planlægger. Opgaven er formuleret sådan, at de studerende samtidig viser, at de kan projektlede, overholde budgetter og anvende avanceret matematik.
Fablab-projekt mimer virkeligheden
I fablab er Kresten Wium Petersen ikke underviser. For at mime virkeligheden mest muligt er han og hans kolleger konsulenter, der tager sig betalt for at hjælpe de studerende over de værste udfordringer. Projektet har en række fordele. Vi starter med den vigtigste:
“Den største gevinst ved projektet er virkeligheds-tilknytningen. Vi går fra den klassiske tavleundervisning og over i problemløsning, hvor de studerende skal sætte det, de har lært, i spil. For når de kommer ud til søs, skal de kunne gøre det hele selv.”
Projektet har også vist sig at klæde de studerende på til fremtiden på en måde, som pensum ikke tager højde for. Ligesom piloter i mange år har fået computerstyret hjælp til at lette og lande fly, ruller den samme udvikling ind over søfart. Men den nye teknologi gør også de studerende nervøse.
“I vores branche tales der meget om, hvordan big data, kunstig intelligens og digitalisering påvirker erhvervet. Vi oplevede, at eleverne var lidt frygtsomme. Autonomi bliver set som det onde: Kommer teknologien og tager deres job?” siger Kresten Wium Petersen og uddyber:
“Nu lærer vi dem noget om autonomi og afmystificerer det lidt.”
Pling!
Det lyder måske meget nemt at printe skibsdele, få et skib til at sejle en bestemt rute ved hjælp af koder og sætte det hele sammen på legoklods-maner. Men det er en stor udfordring, som Kresten Wium Petersen lidt drillende kalder “learning by burning”. Netop når det hele brænder sammen og de studerende må optrevle, hvad der er gået galt, kan han konstatere, at de lærer noget.
Og så lander vi der, hvor undervisningen giver allermest mening for Kresten Wium Petersen. Der, hvor han næsten kan høre, at det siger pling! i hovedet på den studerende:
“Den fedeste situation er jo at se, at lyspæren tændes hos de studerende. Så giver det hele mening. Det er den største ros, jeg kan få.”
Blå bog:
Navn: Kresten Jacob Wium Petersen.
Titel: Lektor, Marstal Navigationsskole.
Fagområde: Underviser i fagene Organisation & Ledelse samt Skibsoperation.
Fødested og bopæl: Født i Valby i 1976. Bor i Marstal.
Kontaktoplysninger: E-mail: kp@marnav.dk
Ved brug af fotos og tekst skal følgende krediteres:
Foto: Søren Kjeldgaard | Tekst: Mette Dahlgaard