Gå til indhold

Rasmus Otvald Jensen

For kun tredje gang gives Undervisningsprisen til en adjunkt. Rasmus Otvald Jensen er i gang med en lektorkvalificering, og med et smil på læben joker han med, at “det er lidt tidligt at toppe”. Han er forberedt til tænderne, for de studerende må aldrig tvivle på, hvor de skal se hen for at lære.

Rasmus Otvald Jensen har en plan. En masterplan, som vil få enhver projektleders hjerte til at svulme lidt. Planen skitserer nøje, hvad de studerende på Natur- og Kulturformidleruddannelsen på professionsuddannelsen UCN i Hjørring skal igennem i de fire første semestre, hvor Rasmus Otvald Jensen er deres hovedunderviser.

Planen har farvekoder, så den er nem at orientere sig i, og dykker man dybere ned i de enkelte undervisningsgange, ligger der udførlige litteraturhenvisninger og selvproducerede øvebaner, der skal gøre de studerende i stand til at lave blandt andet podcast, grafisk arbejde og idéudvikle. Rasmus Otvald Jensen har også gjort plads til erfaringsnoter i masterplanen. Dem udfylder han efter hver undervisning, så han kan forfine sine præsentationer fremadrettet. 

Nogle vil mene, at Rasmus Otvald Jensen med al sin struktur og planlægning har et stort over-jeg. For ham er det en metode til at bære ansvar på. De studerende må nemlig “aldrig være i tvivl om, hvor de skal se hen for at lære.” 

Det er de heller ikke. Den i øvrigt brogede forsamling i alder og erfaring fremhæver, at Rasmus Otvald Jensens undervisning fik dem til at blive på studiet, selvom nogle af dem faktisk overvejede at stoppe, da pandemien lukkede Danmark ned.

“På et indre plan var det virkelig rart at høre. Det føles meget fedt at være med til at tænde lys i stedet for at puste dem ud,” siger Rasmus Otvald Jensen.

“Jeg er jo ikke noget endnu”

Det er kun tredje gang, at Undervisningsprisen gives til en adjunkt. Med et smil på læben joker Rasmus Otvald Jensen med, at “det er lidt tidligt at toppe”. Og anerkendelsen føles da også en kende uvirkelig, for han havde meget lidt undervisningserfaring med i skoletasken, da han kom til UCN for godt to år siden: 

“Jeg er jo ikke noget endnu,” siger han om det at stå midt i en proces, som gerne skal ende med en lektorkvalificering. Og selvom anerkendelsen luner, føler han sig ikke som en wunderkind. Der er mange ting, han stadig er i gang med at lære, fremhæver han: 

“Det sker ofte, at jeg efter en undervisningsgang får en snert af, at der var noget, jeg kunne gøre bedre. Det er ikke nødvendigvis noget, de studerende bemærker, og jeg leder heller ikke efter egne fejl. Men hvis jeg kan se, at jeg kan blive skarpere, føler jeg mig forpligtet til at arbejde med mit potentiale, da det også kommer de studerende til gode.”

Tager han de mindre selvkritiske briller på, så fryder han sig og føler stolthed, når de studerende sætter det hele på plads ved eksamensbordet.

Det er ret stort at inspirere nogen, til at gøre noget, de ikke vidste, var en mulighed. At sidde til en eksamen og vide, at de studerende ved det, de siger nu, fordi jeg har hjulpet dem til at forstå verden på den måde, er en virkelig fed følelse.

Hensigtsmæssigt overforberedt 

Rasmus Otvald Jensen ved godt, at han har en ekstraordinær evne til at planlægge og strukturere. Men han er også bevidst om, at den grundige forberedelse ikke må blive en spændetrøje. Faktisk har han gehør for at gribe stemninger og reaktioner i undervisningslokalet og bruge dem aktivt i undervisningen. For at kunne det opererer han med begrebet hensigtsmæssigt overforberedt.

”Når jeg går ind i klasselokalet, ser jeg mig selv lidt som en læringsmæssig GPS. Jeg har plottet dagens endedestination ind, men jeg kan jo aldrig vide, om de studerende også har tænkt sig at følge den rute, jeg har lagt. Det er mit ansvar at have alternative ruter klar, så vi kan slå sving omkring det, de reagerer på.”

Derfor er undervisningen også designet til, at de studerende skal på banen. Det gøres både ved at skabe et humoristisk og trygt læringsrum, men også ved bevidst at trigge reaktioner i klasseværelset.

Er kreative mennesker mere uærlige?

Når han eksempelvis tager hul på kreativitetsteori, har han udviklet et sandt eller falsk- diskussionspil, hvor han med afsæt i videnskabelige kilder opstiller 10 påstande, som de studerende skal diskutere. Er det eksempelvis sandt eller falsk, at kreative tænkere kan blive hæmmet af gruppebrainstorm? Eller at kreative mennesker har større tendens til at være uærlige?

”Jeg ved godt - og forventer også - at nogle påstande vil provokere og udløse en reaktion i klasseværelset. Jeg håber, at den reaktion kan motivere dem til, at de på egen hånd dykker ned i den videnskabelige kilde for at forstå konteksten, påstanden indgår i. Uanset hvad får vi skabt en diskussion af kreativitetsbegrebet på en alternativ og sjov måde.”

Og så er vi tilbage ved det at være hensigtsmæssigt overforberedt. For netop quiz-spørgsmålene om kreativitet affødte faktisk spørgsmålet: Er det ikke noget med, at mennesker påvirker hinanden i grupper?

”Når jeg hører sådan et spørgsmål, kommer den alternative rute i spil. For jeg ved jo, at det, den studerende fisker efter, kan kobles til det psykologiske fænomen konformitet. I stedet for at vente 4-5 kursusgange, hvor jeg alligevel vil inddrage fænomenet, inddrager jeg det i den aktuelle situation, hvor der er skabt en interesse i klasserummet. Så er det bare over på Youtube og finde Asch’s konformitetseksperiment.”

Blå bog:

Navn: Rasmus Otvald Jensen.

Titel: Adjunkt ved Professionshøjskolen UCN i Hjørring.

Fagområde: Underviser i Natur- og kulturformidling.

Fødested og bopæl: Født i Horsens i 1990. Bor i Aalborg.

Kontaktoplysninger: E-mail: rao@ucn.dk

Ved brug af fotos og tekst skal følgende krediteres:
Foto: Søren Kjeldgaard | Tekst: Mette Dahlgaard

Handlinger tilknyttet webside

Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Senest opdateret 23. juni 2024