Jonas Fannikke Holbech

Når Jonas Fannikke Holbech bliver inviteret til konfirmation, et jubilæum eller forældremøde på skolen, skal han lige tage en dyb indånding. At sidde ved et nysseligt bord, smalltalke “og hvor kender du så Agnete fra?” falder ham ikke naturligt.

På samme måde er hans instinkt også at træde ud af rampelyset, når hans arbejdsplads Københavns Erhvervsakademi kårer årets underviser og igen-igen kalder ham op på scenen. Faktisk er lektoren på Multimediedesigneruddannelsen ikke i tvivl om, at han af natur er en temmelig introvert type.

Men det er som om, at den trykkende opmærksomhed forsvinder, hvis vi krydsklipper til en undervisningsseance foran 60 studerende. Den faglighed Jonas Fannikke Holbech står på, når han lærer unge mennesker, hvordan de mestrer det sprog og de koder, der ligger i maskinrummet under hjemmesider, virker nærmest som en superheltekappe.

“Det må gerne være energisk og der må gerne være knald på. Jeg kan godt lide at stå lige der. Der er ikke noget federe end undervisning, der virker. Hvor man føler, at de studerende stiller de rigtige spørgsmål, udfordrer en, og hvor det bliver dialogbaseret. Dét er der godt nok meget energi i, og så er jeg helt færdig, når jeg kommer hjem,” siger Jonas Fannikke Holbech.

Da maven vendte sig

At Jonas Fannikke Holbech i år bliver modtager af Undervisningsprisen ville nok have overrasket hans yngre jeg. Året var 2004, og den dengang 27-årige unge mand havde fået ansættelse som ekstern lektor på et programmeringsfag på IT-universitetet. Da han for første gang træder ind i auditoriet, sætter sin computer på bordet og kigger op på de cirka 90 mennesker, der sidder foran ham, vender han sig resolut om:

“Jeg gik ud på toilettet og kastede op i håndvasken. Jeg var simpelthen ikke mentalt forberedt på at stå foran den flok, selvom jeg jo selv havde prøvet at sidde på stolerækkerne og kigge ned på den lille mand, der stod dernede i bunden. Heldigvis håndterede jeg det jo, og selvom min undervisning sikkert ikke var særlig god i begyndelsen, så endte jeg med fine evalueringer.”

Ro på. Det skal nok gå.

I dag er Jonas Fannikke Holbech vejviser og læremester for unge mennesker, der skal igennem en turbouddannelse på to år spækket med et kompliceret pensum. Kodning er drønsvært selv for en generation, der er født ind i den digitale tidsalder. Det ved Jonas Fannikke Holbech og han husker at fortælle sine elever, at det tager tid, kræver gentagelser og også mange fejlskud, før koderne og deres meningsgivende rækkefølge sidder i fingerspidserne:

Så ro på. Det siger jeg ofte til mine studerende. Jeg tænker jo, at det må være enormt svært at lære noget, hvis du er presset og mærker en tvivl på dine evner, kontra hvis du har en erfaren underviser, der forsikrer dig om, at alt ikke behøver falde på plads første gang.

Men når det så alligevel falder på plads, og man nærmest hører et “klik” i hovedet på en studerende, så giver undervisningsjobbet allermest mening, forklarer Jonas Fannikke Holbech.

“Uddannelsesinstitutioner taler lidt højtravende om, at man skal åbne den studerende for faget, og åbne faget for den studerende. Det bliver meget konkret, når man engang imellem får lov til at være den person, der kan flytte et ungt menneske. Det er fedt.”

Vejen til god undervisning

Alle programmører ved, at udviklingen inden for feltet går stærkt og at man skal holde sig på tæerne for at forblive fagligt relevant. Det betyder, at Jonas Fannikke Holbech lytter til en times podcast hver dag om sin egen branche og tager i virksomhedspraktik et par uger hos nogle af de bureauer og større danske arbejdspladser, der står i kø for at hapse nyuddannede programmører.

“Jeg har brug for at verificere min faglighed, at bruge den og også mærke om de valg, jeg tager omkring curriculum, rammer virkeligheden. I det hele taget gør jeg meget ud af at have et stærkt bånd til industrien, for det kommer i sidste ende også de studerende til gode.”

Med sin stærke tilknytning til industrien er det måske heller ikke så underligt, at Jonas Fannikke Holbech uden tøven fastslår, at han først og fremmest er programmør. Og det er på grund af hans dybe viden, ja nærmest nørderi, at han føler sig kvalificeret til at indtage rollen som underviser.

“Jeg kan godt lide programmering, fordi jeg kan forholde mig til det. Det er systemer og kasser og ikke elastik i metermål, sådan som pædagogik godt kan opfattes. Jeg har lært, at programmering og at være fag-faglig giver mig en ro, så jeg også bliver en dygtig formidler,” siger Jonas Fannikke Holbech og uddyber:

“God undervisning er et samarbejde mellem mennesker. Det kræver, at du kan forklare ting på forskellige måder og sætte dig i de studerendes sted. Det kræver også, at du som underviser ved, at der er nogle ting, der skal erfares og indøves, før det sidder rigtig fast. Hvornår man bruger hvad, kræver en ret god menneskelig forståelse og det har jeg relativt let ved, så længe vi er inde på mit fagfelt.”

Ud af comfort zone

Men hvordan har Jonas Fannikke Holbech det så med den opmærksomhed, hans undervisning tiltrækker udenfor klasselokalet, og som nu betyder, at han skal trykke hånd med en kongelig, få opmærksomhed fra pressen og lægge øre til hyldesttaler, når Undervisningsprisen uddeles?

“Jeg kan mærke, at jeg instinktivt ikke bryder mig om det. Jeg kan grundlæggende ikke lide, når tingene er ude af mine hænder. Men der er vel mange, der har det sådan? Det tror jeg.”