Som underviser kan du have følelsen af at være helt høj efter en undervisningsgang. De studerende har været engagerede, stillet gode spørgsmål og du har måske endda trykket på en usynlig kontakt, der tændte et lys i øjnene på dem. På samme måde kan du stå foran en gruppe studerende, hvor forbindelsen mangler, telefonerne bliver trukket op af bukselommen og nogle smutter endda, selvom du har forberedt dig til tænderne.
Den sidstnævnte situation kan føles som et fagligt knockout og det er forskelligt, hvordan vi som mennesker reagerer, når følelsen af utilstrækkelighed rammer. Kendetegnende for lektor Lena Brogaard ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitet, så var hendes reaktion “Det skal være løgn!”.
“Det var virkelig ikke sjovt i øjeblikket. Man kan sige, at det gode, der kom ud af den ubehagelige oplevelse var, at det motiverede mig til at sige: Okay der er noget, der ikke fungerer, så hvad kan jeg gøre anderledes? Jeg endte med at reformere faget fuldstændig,” forklarer hun.
Hvem er I? Hvad interesserer jer?
Så hvad gjorde Lena Brogaard? Hun gik forskningsbaseret til værks: pløjede først pædagogisk litteratur igennem og lavede en survey blandt de studerende for at vurdere deres behov. Det gjorde hende i stand til at konstatere, at pensum på kurset slet ikke tog højde for, at de studerende kom fra vidt forskellige studieretninger. Nogle følte sig talt ned til, andre forstod ikke en klap af, hvad hun sagde. Altså stod Lena Brogaard med et diversitetsproblem.
Hendes løsning blev at tilrettelægge kurset, så de studerende fik mulighed for at lære stoffet af forskellige veje gennem eksempelvis variation i øvelsesformer, undervisningsteknikker og pensum. Den flerstrengede tilgang betyder, at de studerende nu møder mere talstærkt op og at deres færdigheder er målbart forbedret. Det, Lena Brogaard lærte på den hårde måde dengang som helt ny underviser, bruger hun stadig som et aktivt redskab:
“Der ligger for mig en stor opgave med at forstå, hvem jeg står overfor, når jeg underviser eller vejleder. Hvor kommer I fra? Hvad har I skrevet projekter om før? Hvor ligger jeres faglige interesse? Jeg har fundet ud af, at den tilgang klæder mig på, så jeg kan lave målrettet og koncentreret undervisning og vejledning,” forklarer Lena Brogaard.
Et stort ansvar
I det hele taget har Lena Brogaard stort fokus på relationen mellem underviser og studerende. De skal ikke bare føle sig fagligt forstået, men også være forsikrede om, at alle spørgsmål er velkomne. Det gør hun eksempelvis ved at italesætte, at hun selv husker, hvordan det indimellem har været svært at forstå kompliceret teori eller frygtede statistikprogrammer. Hvis ikke de studerende føler sig trygge, risikerer de at brænde inde med relevante spørgsmål.
“Hvis de ikke føler, at de kan stille alle spørgsmål, så går de fra min undervisning med mindre viden, end de kunne have fået. Derfor gør jeg virkelig meget ud af at opfordre dem til at spørge løs og skabe rum for en ærlig snak,” siger hun.
Hvis relationen til de studerende alligevel knækker, så stopper Lena Brogaard op: Hvad foregår der? Har jeg tabt jer? Skal jeg spole tilbage, eller er I bare lidt trætte i dag? Hun kalder det sin fallback at insistere på ærlighed, og den manøvre hænger tæt sammen med en grundlæggende ansvarsfølelse i Lena Brogaard.
Jeg har altid syntes, at det var et kæmpe ansvar at få lov til at uddanne folk, og det vil jeg gerne gøre godt. Jeg vil gerne have, at der kommer kompetente mennesker ud, som kan gøre en forskel i verden, og det er jo en del af mit ansvar, at klæde dem på til det. Hvis jeg ikke lykkedes med det, så er det virkelig utilfredsstillende for mig både personligt og fagligt,
“De bliver bedre og jeg bliver bedre”
Lena Brogaard har efterhånden fået mere elefanthud som underviser og ved også godt, at der er grænser for, hvor langt hun kan gå for at bære studerende gennem studiet. Men hun sætter en ære i at være velforberedt, at udvikle sig som underviser og så skruer hun også lidt på knapperne hos privat-Lena, når hun træder ind i et undervisningslokale. For det med at stå der i centrum og være den, der driver energien i lokalet frem, er ikke nødvendigvis hendes yndlingsposition i verden. Men hun gør det alligevel, for det med at udvikle sig fagligt sammen med de studerende er et tilfredsstillende parløb at være i.
“De studerende forstår og lærer ting på mange forskellige måder og det betyder, at jeg skal kunne forklare den samme metode eller teori på forskellige måder. Det er en kæmpe udfordring og jo også virkelig fedt, fordi jeg selv får en masse ud af det. Der er altså en konstant udvikling, som vi går igennem sammen. De bliver bedre og jeg bliver bedre,” siger Lena Brogaard.
Når det hele spiller og de studerende stiller gode spørgsmål, der viser, at de er på vej til at forstå pensum på en dybere måde, så får Lena Brogaard selv ny energi. Det er sjovt og tilfredsstillende at se, hvordan brikkerne falder på plads for de studerende:
“Når man virkelig fanger dem, kan jeg få en fornemmelse af at være helt høj. Når de stiller vanvittigt gode spørgsmål og jeg kan høre, at nu sidder stoffet i skabet, så går jeg også fra undervisningslokalet lidt euforisk,” siger Lena Brogaard.
Blå bog
Navn: Lena Brogaard
Titel: Lektor på Samfundsvidenskab og Erhverv, Roskilde Universitet
Fagområde: Underviser i Politik og Forvaltning
Fødested og bopæl: Født i Holstebro, 1986. Bor i Valby.
Kontaktoplysninger: brogaard@ruc.dk
Ved brug af fotos og tekst skal følgende krediteres:
Foto: Søren Kjeldgaard | Tekst: Mette Dahlgaard