Mads Pagh Nielsen

Nogle mennesker er svære at sætte i bås, og sådant et menneske er Mads Pagh Nielsen. Han synger i kor, komponerer musik og spiller guitar, bas og trommer. Han har haft en dyb flirt med slægtsforskning, og da han faldt over en interessant kilde om Jelling, skrev han en historiebog. Han går til dans med sin kone, ordner det grove i haven og så har han ret godt tjek på ski-smøring. - Og nå ja, så er han viceinstitutleder, underviser og forsker på Institut for Energi på Aalborg Universitet, hvor han er en drivende kraft i at udbrede ny viden til både politikere og studerende.

Mads Pagh Nielsens familie kan godt miste pusten, fordi han ofte kaster sig over en ny hobby, nye fag eller en tillægsuddannelse som eksempelvis en Master i Offentlig Ledelse. Måske er det netop trangen til hele tiden at lære nyt, som gør, at manden, der let giver efter for impulser, alligevel hænger fast på Aalborg Universitet og har gjort det i 23 år.

“Jeg har verdens bedste job her. Det er jo et job, hvor jeg arbejder med mennesker. Vores studerende og mine kollegaer er fantastisk inspirerende, så det vil jeg ikke undvære. Det er sjovt at gå på arbejde,” siger han.

Flyvende farfar

Mads Pagh Nielsen er opvokset på forældrenes planteskole i Holsted midt mellem Esbjerg i vest og Kolding i øst. Han kunne såmænd godt være endt som gartner selv, men Arthur - en lokal opfinder - og hans farfar plantede en interesse for teknik. Farfaren havde flyvercertifikat, var radioamatør og morsede med sibiriske skibe bag jerntæppet. Arthur lånte planteskolens lade som værksted, hvor han med succes reparerede gamle plæneklippere, der ellers var dømt ude. Hvad Arthur kunne med elektro- og maskinteknik var dybt fascinerende for en lille dreng med kroniske oliepletter på hænderne. Når planteskolen holdt fyraften, blev der diskuteret politik, læst skønlitteratur og i det hele taget udvist samfundsengagement i hjemmet.

“Så det med at komme på en akademisk institution, har jeg ikke helt fra fremmede,” konstaterer Mads Pagh Nielsen, der for snart 30 år siden begyndte på det selvsamme ingeniørstudie, hvor han i dag underviser.

Døren til hans kontor står for det meste åben og hvis ikke, vil en gul post-it-seddel fortælle, hvornår han igen kan forstyrres. Brudstykker af håndtegnede grafer og avancerede formler på kontorets whiteboard vidner om, at Mads Pagh Nielsen engagerer sig, når de studerende banker på:

Jeg går op i mit fag og jeg tager de studerende meget seriøst. At få nye studerende godt i gang, brænder jeg lige så meget for som at vejlede på et speciale eller et ph.d.-projekt. Alle er udfordrende og spændende undervisningsopgaver.

Motivation som drivkraft

Derfor skyder han heller ikke bare en forelæsning af fra hoften, selvom han har erfaringen til at gøre det. For det kræver omtanke og forberedelse at sikre den rette progression, at stille spørgsmål, der får diskussionen til at flyde, og krydre det hele med de nyeste eksempler og opdagelser.

“Det handler ikke kun om at undervise, det handler også om at motivere og give de studerende blod på tanden. Når forelæsningen er ovre, reflekterer vi over, om de så også kan det, der var hensigten,” siger Mads Pagh Nielsen.

Energiforskning er et felt, som spurter derudad. Da Mads Pagh Nielsen selv studerede, kom vores energi fra kulkraftværker. I dag er han specialiseret i grøn energiforsyning – især power-to-x og grønne brændstoffer. Hans studerende vil formentlig stå med helt nye og andre typer energisystemer i fremtiden, for verden har akut brug for vedvarende energikilder, der bremser CO2-udledningen.

“Mine studerende skal ikke bare være superdygtige dybdefagligt. De skal også være rigtig dygtige til at tilegne sig ny viden og have et generelt udsyn til andre fagligheder. Der ligger nogle enorme udfordringer foran os, og derfor får vi brug for ingeniører, der kan facilitere den udvikling og samarbejde på tværs."

Det menneskelige touch

Ingeniører har i dag en række avancerede regnemaskiner, der kan hjælpe med at knække komplekse beregninger. Men computersoftware, datasæt og automatiserede forudsætninger ejer ikke kritisk sans, og før en ingeniør kan bruge de såkaldte højniveau-redskaber, skal de have basale kompetencer på plads. Det Mads Pagh Nielsen kalder “slavearbejdet”:

“Jeg gør meget ud af, at studerende skal lære at lave tingene i hånden først. Vi har de her værktøjer, der på et højt niveau gør en masse ting, som egentlig er usynlige for os. Men resultaterne er ikke bedre, end de forudsætninger og modeller, man har brugt. Hvis man ikke forstår grundlaget, så kan man efter min opfattelse heller ikke vurdere, om resultaterne er rigtige,” siger Mads Pagh Nielsen og uddyber:

“Hvis man ikke har den indsigt, bliver det farligt, synes jeg. For vi kan ikke lægge alt i hånden på kunstig intelligens og computersoftware.”

I det hele taget er det menneskelige touch vigtigt for Mads Pagh Nielsen. At bygge en bro mellem de abstrakte fysiske beregninger og de mennesker, der skal anvende teknologierne, er vigtigt. For det er her, løsningen på fremtidens store udfordringer på energiområdet skal finde sin balance:

“Det tekniske og komplekse kan vi bidrage med for at realisere et grønt energisystem, men det er utroligt vigtigt, at vi samarbejder med folk, der forstår sig på mennesker, så vi får skabt løsninger, man kan leve med.”