Jakob Egholm Feldt

Når Jakob Egholm Feldt, der er ph.d. og professor i Global Historie, underviser på Roskilde Universitet handler det for ham ikke om, at de studerende skal kunne opremse verdens krige, religioner eller styreformer. Tværtimod skal de lære at stille spørgsmål og udforme videnskabelige problemstillinger. På den måde er de ikke studerende i traditionel forstand, men mere i mesterlære som forskere. Han modtager nu Undervisningsprisen 2021 for sin tilgang.

Ikke en tankpasser

Jakob Egholm Feldt kalder sin undervisningsform for forskningsbaseret undervisning.

"Jeg fortæller ikke de studerende om noget forskning, som når en tankpasser fylder benzin på biler. Det kan alle, der har læst en bog jo gøre. Det handler om, hvordan jeg sætter problemstillinger op sammen med dem", siger han og forklarer, at han er inspireret af den tyske sociolog Georg Simmel:

Han spørger: "Hvordan er samfundet muligt?". Og det er ud fra spørgsmål som dette, at jeg sammensætter mine kursus- og vejledningsforløb, siger han og forklarer, at han ikke mener, at universitetets grundlæggende sprog handler om didaktik og læring, men derimod om forskning.

Og derfor er min vigtigste opgave at lære de studerende at arbejde og tænke som en forsker og ikke som en elev, der blot skal høre, hvad professoren siger".

Når de studerende inspirerer

Og på den måde får Jakob Egholm Feldt meget med hjem til sin forskning af at undervise: "Det er meget ofte, at jeg overhører en gruppediskussion og bliver nysgerrig", siger han og fortæller, at der alene inden for det seneste år er opstået to problemstillinger fra de studerendes side, som har givet Jakob Egholm Feldt anledning til ny forskning. Derfor sørger han også altid for at være nysgerrig på de studerende, når et nyt hold starter:

"Hvad opfatter de egentlig som de væsentligste historiske eller humanistiske problemstillinger i samfundet i dag? Hvorfor er de her? Hvad forventer de?", siger han og fastslår, at forskning og undervisning på den måde er to uadskillelige størrelser.

"At være forsker er også at undervise. Det er et vigtig budskab", siger han.

Jeg er ikke superman

Jakob Egholm Feldt lægger stor vægt på fællesskabet, og undervisningen skal derfor ikke fokusere på ham som person.

"Det er ikke mig, der gør de studerende geniale. Så skulle jeg se mig selv som en eller anden form for superman. Sådan er det ikke", siger han og forklarer, at god undervisning opstår i et kollektiv, hvor alle er åbne, lyttende, i dialog og opmærksomme. Og derfor vil han heller ikke gå med på præmissen, der ligger i spørgsmålet omkring, hvornår han lykkes med sin undervisning.

"For mig er det alt for ambitiøst, at sige, hvornår jeg er lykkedes", siger han og fortæller, at han af samme grund har det svært ved evalueringer, der er lavet fem minutter efter timen er slut:

"Det har intet med læringseffekterne at gøre, for de studerende kan have glemt alt om undervisningen, når de senere på dagen laver andre ting", siger han.

"Men når en studerende skriver til mig tre år senere, at vedkommende stadig tænker på noget, vi snakkede om, så ved jeg, at der er noget, der har virket. Derfor skal man være meget tålmodig med at sige, hvornår man er lykkedes".

Læringsmål er for politikere

Og det er også derfor, at Jakob Egholm Feldt ikke giver meget for effektmålinger og den slags. Han mener ganske enkelt ikke, at man kan bruge det til noget.

"Når der står en lang tekst om, at de studerende skal kunne a, b og c og så skal du også sørge for at de får et job bagefter, så bliver jeg fuldstændig demotiveret. Og derfor skænker jeg det ikke en tanke i min undervisning", siger han.

Derfor er han også aktiv i den offentlige debat om, hvordan man højner kvalitet i uddannelse, hvad universitetets rolle i samfundet er samt hvor mange mennesker der egentlig bør få en universitetsuddannelse.

"En del af de udfordringer, vi har på universitet i dag, er, at der går en hulens masse mennesker på universitetet, som i virkeligheden ikke er klar til det. En del ville være gladere, mere trygge og have mindre angst, hvis de gik på nogle andre uddannelser", siger han og fortsætter:

"Men der er et enormt uddannelsespres i samfundet, og i dag er det blevet sådan, at det er universitetet, der skal få de studerende igennem systemet og i mindre grad de studerende selv. Den problemstilling er vigtig at tage fat om".

Give tilbage til samfundet

Pengene fra Undervisningsprisen vil Jakob Egholm Feldt bruge på at undersøge, hvordan universitetet kan højne kvaliteten i uddannelsen. F.eks. vil han gerne undersøge, hvordan undervisningslokalet kan ses som en ‘mini-offentlighed’, eller hvad der sker med den disciplinære viden, når alle universiteter efterhånden går problemorienteret til værks.

"Det vil jeg samle gode kollegaer til samtale om. På den måde vil jeg med prisen gerne give noget viden tilbage til universitetet og samfundet", slutter han.

Foto: Søren Kjeldgaard | Tekst: Mette Wallach