Du er her: Forside Aktuelt Pressemeddelelser 2015 Regeringen vil give mere frihed i fremdriftsreformen

Regeringen vil give mere frihed i fremdriftsreformen

Regeringen vil ændre fremdriftsreformen, så universiteterne får mere frihed og fleksible rammer.

16. november 2015

Det fremgår af regeringens udspil til justering af fremdriftsreformen, 'Frihed og ansvar for studiefremdrift', som offentliggøres i dag.

Fremdriftsreformen fra 2013 blev gennemført for at understøtte en hurtigere studiegennemførsel, blandt andet fordi universitetsstuderende overskrider den normerede studietid betydeligt. De studerende på danske universiteter er fortsat mere end ét år forsinkede i forhold til den normerede studietid.

Uddannelses- og forskningsministeren har i efteråret været i dialog med blandt andet uddannelsesinstitutionerne om de uhensigtsmæssige konsekvenser, som fremdriftsreformen også har medført.

Mens fremdriftsreformen i dag omfatter alle universitetsstuderende, varierer overskridelsen af den normerede studietid meget mellem universiteterne og mellem de enkelte uddannelser. Regeringen mener derfor, at fremdriftsreformen rammer for bredt.

Uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen udtaler:

- Fremdriftsreformen fungerer ikke godt nok. Reformen har været en bureaukratisk spændetrøje for både universiteterne og de studerende. Det vil regeringen lave om. Men intentionen om, at studerende skal være aktive under deres studier, skal vi holde fast i. For deres egen skyld og for samfundets.

Regeringen præsenterer i dag et udspil til justering af fremdriftsreformen, der giver universiteterne ansvaret for at dosere værktøjerne i forhold til den opgave, de skal løse. Dermed får universiteterne mulighed for at målrette indsatsen på de uddannelser, hvor de studerende er mest forsinkede.

Uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen udtaler:

- Frihed og ansvar følges ad. Universiteterne skal have mere fleksible rammer til at indrette sig efter udfordringer og behov, og de skal have større fleksibilitet til at nå målene om studietidsreduktioner.

Regeringen foreslår seks initiativer, der giver universiteterne mere frihed, fleksibilitet og ansvar for de studerendes studiefremdrift.

Frihed og ansvar for studiefremdrift
- Regeringens udspil til justering af fremdriftsreformen

  1. Ophævelse af det centrale krav om tilmelding til fag og prøver (60 ECTS-point)
    Universiteterne og studerende pålægges ikke længere krav om obligatorisk tilmelding til et fuldt studieår. Institutionerne kan i stedet vælge, om der skal fastsættes interne regler om tilmelding til fag og prøver, ligesom de får mulighed for, at studerende kan framelde sig eksamener.
  2. Mulighed for studieaktivitetskrav (bestå-krav)
    Universitetet får mulighed for at fastlægge et løbende studieaktivitetskrav i form af et bestå-krav på op til 60 ECTS-point per studieår (fuldt studieår) på alle eller på enkelte uddannelser. Universiteterne får ikke pligt til at indføre kravet, ligesom de altid skal sikre, at studerende forsat har mulighed for tre prøveforsøg i de fag, der indgår i et eventuelt studieaktivitetskrav.
  3. Mulighed for løbende karaktergivende prøver og fremlæggelser
    Universiteterne får mulighed for at beslutte, at studerende for eksempel skal aflevere skriftlige opgaver i løbet af undervisningen, og at bedømmelsen af disse indgår som en del af den samlede karakterfastsættelse sammen med den afsluttende prøveafholdelse i faget.
  4. Forbedrede muligheder for studerende, der er iværksættere
    Der skal være bedre muligheder for, at studerende, der også er iværksættere, kan få undtagelse for universiteternes eventuelle regler om tilmelding til fag, prøver eller studieaktivitet – på linje med for eksempel de muligheder elitesportsudøvere har i dag.
  5. Faglig relevant merit ved studieskift
    Eventuel merit skal fortsat altid vurderes af uddannelserne, og det præciseres, at tidligere fag altid skal være fagligt relevante, hvis de skal meriteres.
  6. Forbedrede muligheder for faglig supplering for ansøgere til kandidatuddannelser
    Universiteterne får mulighed for at udbyde op til 30 ECTS faglig supplering til ansøgere til kandidatuddannelser, såfremt ansøgeren samtidigt opnår betinget optagelse til en kandidatuddannelse. Fremover finansieres suppleringen som før 2012 med deltidstaxameter fra staten og delvis deltagerbetaling.

Det blev besluttet i 'Reform af SU-systemet og rammerne for studiegennemførsel' fra april 2013, at universiteterne frem mod 2020 samlet set skal reducere den gennemsnitlige studietid med 4,3 måneder. Regeringen lægger op til at justere fremdriftsreformen inden for aftalte den økonomiske ramme og det aftalte mål for reduktion i studietiden.


For yderligere oplysninger, kontakt:

Pressechef Jesper Langergaard, tlf.: 7231 8020, e-mail: jela@ufm.dk
Chefkonsulent Adrian Lema, tlf.: 7231 8126, e-mail: adl@ufm.dk


Senest opdateret 08. april 2016