Du er her: Forside Aktuelt Temaer Deponering af radioaktivt affald i Danmark Nyt om deponering af radioaktivt affald i Danmark Danmark henter viden om mellemlagring af radioaktivt affald i Holland

Danmark henter viden om mellemlagring af radioaktivt affald i Holland

En dansk delegation har besøgt det hollandske langtids-mellemlager for radioaktivt affald for at indhente viden og erfaringer, som kan bruges i undersøgelsen af en mellemlager-løsning i Danmark.
Kontakt
Chefkonsulent
Telefon: +45 72 31 88 76
E-mail: kbbs@ufm.dk
Orlov
Telefon: +45 72 31 86 54
E-mail: imen@ufm.dk

31. maj 2016

Holland har som det hidtil eneste land i verden valgt langtids-mellemlagring som national strategi for håndtering af radioaktivt affald. Det betyder, at Holland vil opbevare alle typer radioaktivt affald i en periode på mindst 100 år, inden affaldet til sidst skal deponeres i et slutdepot.

Sideløbende med undersøgelser af grundlaget for en mellemlager-løsning for det radioaktive affald i Danmark besøgte en dansk delegation den 24. maj det hollandske langtids-mellemlager COVRA i Borsele.

Mere viden

Langtids-mellemlageret i Borsele er et godt eksempel på, hvordan et mellemlager kan etableres som led i en langsigtet plan for håndtering af radioaktivt affald. Målet med besøget var at få mere viden om, hvordan et mellemlager fungerer i praksis.

Delegationen bestod af embedsmænd fra Uddannelses- og Forskningsministeriet samt ansatte i Dansk Dekommissionering og GEUS.

Det hollandske langtids-mellemlager for radioaktivt Affald, COVRA, i Borsele
Det hollandske langtids-mellemlager for radioaktivt Affald, COVRA, i Borsele. Den orange bygning med de tre ’skorstene’ i midten huser det brugte brændsel fra Hollands kernekraftproduktion. (Foto: Kristoffer Brix Bertelsen)

Den hollandske løsning

Mens det hollandske langtids-mellemlager er i drift, skal der forskes i håndtering af radioaktivt affald og slutdeponering. Samtidig skal der opspares kapital til anlæg af et slutdepot gennem en afgift, som betales af brugerne af mellemlageret. Det er for eksempel energiselskaber, hospitaler og industri. På den måde håber Holland at kunne drage nytte af forskningsmæssige nybrud i fremtiden, mens opsparingen sikrer, at fremtidige generationer ikke bliver påført urimelige finansieringskrav, når slutdepotet til sin tid skal bygges.

I Holland betragtes håndtering af radioaktivt affald som en normal industriel aktivitet på linje med håndtering af andre farlige affaldstyper. Det hollandske mellemlager ligger som konsekvens af det i et industriområde omgivet af containerterminaler og fabrikshaller.

Åbenhed og transparens

Den hollandske løsning bygger på en høj grad af afmystificering af affaldshåndteringen. Myndighederne og beslutningerne ønsker at vise, at radioaktivitet er en naturlig del af menneskers fysiske miljø, som blot skal håndteres på en bestemt måde.

Nøgleordene i den hollandske tilgang til affaldshåndteringen er åbenhed og transparens. Helt konkret giver det sig udtryk i meget få synlige sikkerhedsforanstaltninger. Besøgende på mellemlageret i Borsele får fremvist alle dele af lageret og kan tage foto uden begrænsninger. De eneste helt fortrolige oplysninger er, hvornår affaldstransporterne modtages.

Deponering af radioaktivt affald i Danmark

  • Fra 1957-2000 havde Danmark tre atomreaktorer i drift til forskningsformål på Forskningscenter Risø.
  • I 2003 besluttede Folketinget, at anlæggene skal afvikles senest i 2023. Siden 2003 har der været undersøgelser i gang af, hvordan det radioaktive affald fra Risø-anlæggene og fra andre kilder, for eksempel hospitaler, bedst kan opbevares i fremtiden.
  • Undersøgelserne og den politiske diskussion har især drejet sig om, hvorvidt et slutdepot eller et mellemlager er den bedste løsning til opbevaring af radioaktivt affald i Danmark.
  • Når undersøgelserne er afsluttet i løbet af 2016, træffes der politisk beslutning om, hvilken løsning, der skal gennemføres.

 

Senest opdateret 01. juni 2016