Du er her: Forside Minister og ministerium Ministeren Taler 2016 Sprog er en hjertesag

Sprog er en hjertesag

Uddannelses- og forskningsminister Ulla Tørnæs' tale ved konference om den National Sprogstrategi på Nationalmuseet den 17. november 2016.

Det talte ord gælder

Sprog er en hjertesag

Kære alle sammen

Tak for at møde talstærkt op her i Nationalmuseets fine lokaler. 

I dag skal vi debattere, hvordan vi bedst styrker fremmedsprog i vores uddannelser.

Det er et emne, der optager mig meget. Sprogkundskaber er en af nøglerne til at gøre Danmark stærkere. Men også et område med udfordringer som frafald og ledighed.

Derfor er det afgørende vigtigt at styrke sprogfagene.

Som Nelson Mandela sagde - og tillad mig i dagens anledning at citere på originalsproget:

”If you talk to a man in a language he understands, that goes to his head. If you talk to him in his language, that goes to his heart.”

Nelson Mandela talte selv tre sprog. Hans modersmål var xhosa. I skolen lærte han engelsk. Og da han sad i fængsel, lærte han sig Afrikaans, så han kunne kommunikere med sine vagter.

Nelson Mandela forstod, at sprog åbner døre. Sprog gør os i stand til at favne og kommunikere med verden udenfor.

Med gode sprogkundskaber kan vi blive klogere på vores fag og blive inspireret af nye arbejdsmetoder i andre lande.

Med gode sprogkundskaber bliver markederne for vores virksomheder større. Sproget hjælper os med at afsætte produkter langt ud over Danmarks grænser.

Og med gode sprogkundskaber skaber vi gode relationer til andre lande, andre mennesker. Når vi kan tale til folk på deres eget sprog, bliver det nemmere at forstå hinandens udgangspunkt og værdier.

Mandela forstod, at gode sprogkundskaber er afgørende for at tage del i verden. Det er også vores tilgang i regeringen.

Derfor skal vi have en national strategi for sprog i uddannelserne. Så vi kan blive endnu rigere kulturelt, økonomisk og menneskeligt.

Arbejdsmarkedets behov

Vi er i gang med at udarbejde sprogstrategien. Konferencen i dag skal give os inspiration og anbefalinger til det videre arbejde.

Derfor er det vigtigt, at vi har en fælles forståelse af udfordringerne.

Som minister for videregående uddannelser og forskning ser jeg især to udfordringer.

For det første efterspørger arbejdsmarkedet flere unge, der behersker et fremmedsprog udover deres kernefag. 

For det andet skal vi uddanne dem, der uddanner os til at mestre sproget. Vi skal have de lærere, tolke og professorer, vi som samfund har brug for. Så vi kan gribe andre om hjertet og favne verden.

Og det puslespil går ikke op i dag.

Lad mig begynde med arbejdsmarkedets behov.

DI’s analyser viser, at 71 procent af danske virksomheder, der agerer internationalt, har et stort behov for medarbejdere, der mestrer et fremmedsprog oven i deres kernefag.

Juristen, der kan fransk. Ingeniøren, der kan tysk. Kemikeren, der kan spansk. Eller journalisten, der kan brasiliansk. Der er især brug for medarbejdere, som behersker et godt og sikkert engelsk.

Manglende sprogkompetencer giver problemer for virksomhederne. Der viser DI’s analyser.

2/3 af de virksomheder, der savner bedre sprogkompetencer, oplever vanskeligheder, når de skal forhandle med udenlandske partnere.

15 procent af dem har direkte tabt ordrer.

Vores unge skal ikke kun forstå kemi, jura eller ingeniørvidenskab. De skal også have sproglig forståelse, fordi det åbner døren til kulturel forståelse, nye ordrer og varige samarbejder. 

Det har alt sammen betydning for en virksomheds eksportmuligheder. Og for Danmarks evne til at samarbejde med udlandet.

Sprog er en forudsætning for, at vi kan trække vækst, viden og velstand til landet.

Nogle sprogfag på Københavns Universitet er næsten 500 år gamle. De er en del af vores kulturarv. Og giver os vigtig viden om os selv.

Vi har brug for et fag som klassisk græsk for at forstå vores forhistorie og ophav. Og vi har brug for et fag som eskimologi for at kunne forstå vores rolle i Rigsfælleskabet.   Men det er ikke nødvendigvis en kvalitet i sig selv at have et meget lille optag. Og det er ikke nødvendigvis alle fag, som findes i dag, der skal udbydes i al fremtid.

Der er brug for, at vi overvejer, hvilke småfag samfundet har brug for i fremtiden. 

Så vi kan holde døren til os selv og verden åben. 

Behov for gode sprogundervisere

Den anden udfordring er, at vi skal have de lærere og undervisere inden for fremmedsprog, som vi har brug for. 

Meget tyder på at vi på sigt kommer til at mangle tysk- og franskundervisere i gymnasiet. Sidste år uddannede vi i Danmark kun 25 cand.mag.’er i tysk og 11 i fransk.

Lad mig tage tysk som eksempel.

Tyskland er det 10. største sprog i verden. Tysk er det største modersmål i EU. Og Tyskland er vores ubestridt største handelspartner i Danmark. Alligevel er tysk ikke et særlig populært fag at læse. Hverken i folkeskolen, på lærerseminarierne eller på universiteterne. Det samme gælder fransk.

Det er afgørende, at både grundskolen og gymnasiet har de sproglærere, der er brug for.

Så vi kan åbne døre for handel og internationalt samarbejde. Og åbne de unges ører for andre sprog end dansk og engelsk.

Nye penge til sprogområdet

I sidste uge landede vi sammen med Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti en aftale om begrænsning af dobbeltuddannelse. Provenuet skal blandt andet bruges til at styrke sprogområdet. Og til at uddanne flere dygtige sprogundervisere for derigennem at styrke sprogenes fødekæde I 2018 afsætter vi 30 millioner kroner til formålet. Og fra 2020 bliver beløbet 15 millioner hvert år. 

Det har været meget vigtigt for mig, at vi kan give sprogstrategien et økonomisk skub med på vejen. Og jeg er rigtig glad for, at vi nu kan give sprogområdet et tiltrængt løft. Vi har brug for jeres input

For vi skal styrke sprogkundskaberne hele vejen op gennem uddannelsessystemet. Derfor har regeringen sat arbejdet med en national sprogstrategi i gang.

Og jeg er glad for at se, at jer, der er her i dag, kommer fra mange dele af uddannelsesverdenen.

Jeres debat skal bidrage med inspiration til vores videre arbejde med sprogstrategien.

Nelson Mandela brugte sine sprogkundskaber gennem hele livet. Til at skabe forandringer, til at åbne døre og til at skabe en bedre fremtid.  

Jeg håber, at også I vil være med til at skabe en bedre fremtid for sprogfagene i Danmark.

Vi har brug for jeres bud på løsninger, der kan løfte sprogkompetencerne i Danmark.

Så vi kan bruge sproget til at åbne døre og trække vækst, viden og velstand til Danmark. 

Rigtig god konference.

Og tak for ordet.

Senest opdateret 21. november 2016