Gå til indhold

Konference om internationalisering og kvalitet i uddannelserne

Hvordan kan europæisk uddannelsessamarbejde bidrage til at øge kvaliteten i uddannelserne og i de danske læringsmiljøer? Det er omdrejningspunktet på konferencen Internationalisering og kvalitet i uddannelserne – inspiration fra det europæiske uddannelsessamarbejde. Deltagelse er gratis.
  • Tid og sted
  • Hvornår 27. november 2014 fra 09:00 til 16:00
  • Hvor DGI Byen, København

Uddannelsessamarbejde på tværs af Europas grænser er på dagsordenen på konferencen Internationalisering og kvalitet i uddannelserne – inspiration fra det europæiske uddannelsessamarbejde.

Konferencen formidler resultater af europæiske uddannelsesprojekter og sætter scenen for en debat om, hvordan EU’s uddannelsesprogrammer spiller sammen med de europæiske og nationale politiske prioriteter på uddannelsesområdet.

Med afsæt i en række undersøgelser, der fortæller om den internationale aktivitet på uddannelsesområdet, og præsentationer af cases om udlandsophold og europæiske samarbejdsprojekter ser konferencen nærmere på, hvad udveksling af elever, studerende og undervisere samt internationalt samarbejde mellem uddannelser og erhvervsliv betyder for kvaliteten af uddannelser. Syddansk Erhvervsskole, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og ungdomsorganisationen Somali Diaspora vil blandt andet deltage med gode eksempler fra tidligere projekter.

Konferencen favner alle uddannelsessektorer samt ungdomsområdet og henvender sig til rektorer, skole- og uddannelsesledere, koordinatorer af internationalt samarbejde og andre med indflydelse på og interesse for uddannelser og læring.

Fristen for tilmelding var den 14. november 2014, og der er dermed lukket for yderligere tilmeldinger.

Program

09:00Registrering og morgenbuffet
09:30 Åbning af konferencen ved kontorchef Peter Grønnegård
09:40 Dagens program ved facilitator Dorte Krogsgaard
09:45 EU-Kommissionens visioner for det europæiske uddannelsessamarbejde ved Laurs Nørlund, chef for Europa-Kommissionens repræsentation i Danmark 
09:55 Spørgsmål til Peter Grønnegård og Laurs Nørlund
10:05

Undersøgelser der belyser internationale aktiviteter på uddannelsesområdet:

Undersøgelse på Undervisningsministeriets område ved Lise Nordvig Rasmussen, Rambøll

Forskellige undersøgelser og statistik for de videregående uddannelser ved chefkonsulent Ken Thomassen, Styrelsen for Videregående Uddannelser
Pause
11.15 Cases om mobilitetsprojekter ved Somali Diaspora Organisation og Tornbjerg Gymnasium
11:45

Paneldebat om international mobilitet:

- Søren Kristensen, TECHNE
- Stina Vrang Elias, adm. dir. DEA
- August Solkær, næstformand  
  Danske Skoleelever

12:30 Frokost
13:15 Cases om samarbejdsprojekter ved Syddansk Erhvervsskole og Aarhus Universitet/Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
13:45

Paneldebat om internationalt samarbejde:

- Christoph Schepers, chefkonsulent Studieskolen
- Thomas J.B. Hansen, Siemens Wind Power A/S
- Kristian Thorn, vicedirektør 
  Aarhus Universitet og formand for 
  INTER

Pause
15:00 PIU-prisoverrækkelse ved Per Påskesen, forbundssekretær i Dansk Metal og formand for Danske Erhvervsskoler - Bestyrelserne
15:15

Kvalitet og europæisk samarbejde ved Bjarke Møller, direktør for Tænketanken EUROPA

15:50 Opsamling, farvel og tak
  • Konferencen arrangeres af Uddannelses- og forskningsministeriet i samarbejde med Europa-Kommissionens Repræsentation.
  • Erasmus+ logo
  • Europa-Husets logo

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 10. november 2021