Gå til indhold

Konference: Hvordan internationaliserer vi vores institution? Inspiration fra det europæiske uddannelsessamarbejde

Hvordan kan institutioner og organisationer blive endnu bedre til at arbejde strategisk med internationalisering til gavn for både elever, studerende og undervisere i de danske uddannelsesinstitutioner. Kom til konferencen 'Hvordan internationaliserer vi vores institution?' Deltagelse er gratis.
  • Tid og sted
  • Hvornår 26. oktober 2015 fra 09:00 til 15:30
  • Hvor DGI-Byen i København

Konferece salen 2014

Uddannelsesinstitutionernes strategiske tilgang til europæisk uddannelsessamarbejde er på dagsordenen på konferencen ’Hvordan internationaliserer vi vores institution?  - Inspiration fra det europæiske uddannelsessamarbejde’. Konferencen afholdes mandag den 26. oktober 2015 i DGI-Byen i København.

Programmet byder blandt andet på oplæg om, hvordan man skaber udvikling i uddannelsessektoren. Aalborg Kommune, VUC Storstrøm og Svendborg Ungdomsskole deltager med gode eksempler på udfordringer og gevinster ved at have en strategisk tilgang til europæisk uddannelsessamarbejde i deres organisation, mens repræsentanter for uddannelsessektoren vil debattere, hvorledes arbejdet med internationalisering kan videreføres og udvikles - også når der gennemføres større uddannelsesreformer. 

Konferencen favner alle uddannelsessektorer samt ungdomsområdet og henvender sig til rektorer, skole- og uddannelsesledere, undervisere og vejledere, lærere og koordinatorer af internationalt samarbejde samt andre med indflydelse på og interesse for uddannelse og læring.

Program for konferencen

09:00Registrering og morgenbuffet
09:30

Åbning af konference og spørgsmål fra salen v/ kontorchef Peter Grønnegård, Styrelsen for Videregående Uddannelser

10:00 Dagens program v/ facilitator Dorthe Krogsgaard
10:05

Internationalisering i de videregående uddannelser og spørgsmål fra salen
v/ Adam Tyson, Acting director for Higher Education, Europa- Kommissionen 

11:00 Pause
11:15

Casepræsentation: Sådan arbejder institutionerne strategisk med internationalisering:

Aalborg Kommune: Om kommunens globaliseringsvision for uddannelsesområdet - med fokus på internationalisering i grundskolen 

VUC Storstrøm: Fra ildsjæl til strategi - om at bevæge sig mod en strategisk tilgang til internationalisering i VUC'erne

Svendborg Ungdomsskole:
Om at arbejde med internationale aktiviteter som en integreret del af skolens dagligdag - både den ind- og udgående mobilitet

12:30 Frokost
13:30

Paneldebat: Internationalisering i en reformtid:

Laust Joen Jakobsen, rektor på UCC og formand for professionshøjskolernes internationale gruppe

Hanne Helleshøj, direktør for SOSU Fredericia-Vejle-Horsens

Pia Allerslev, børne- og ungdomsborgmester i Københavns kommune

14:15 Hvordan styrker vi kerneopgaven gennem internationalisering? v/ Mikkel Haarder, direktør for EVA
15:00 Overrækkelse af PIU-prisen (Praktik I Udlandet) v/ Lars Mortensen, afdelingschef i Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling
15:20 Opsamling, farvel og tak 


Følg og tweet med på #intudd

 

 


Inspiration til europæisk uddannelsessamarbejde

Billede af publikationHent inspiration til det europæiske uddannelsessamarbejde i publikationen 'Internationalisering og kvalitet i uddannelserne - inspiration fra det europæiske uddannelsessamarbejde'.

  

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 10. november 2021