Konference: International rekruttering
- https://ufm.dk/aktuelt/arrangementer/2016/konference-international-rekruttering
- Konference: International rekruttering
- 2016-11-22T12:00:00+01:00
- 2016-11-22T16:30:00+01:00
- Hvordan kan danske universiteter blive bedre til at rekruttere internationalt, og hvad kræver det af institutionerne, hvis de skal kunne udnytte fordelene ved at ansætte dygtige udenlandske forskere? Det vil denne konference om International rekruttering og fastholdelse forsøge at give svar på.
- Tid og sted
- Hvornår 22. november 2016 fra 12:00 til 16:30
- Hvor Aarhus Universitet, bygning 1632-201, Høegh-Guldbergs Gade 6B, 8000 Aarhus C.
Konferencen, som er arrangeret af Aarhus Universitet, tænketanken DEA og Styrelsen for Forskning og Innovation, sætter fokus på, hvordan der kan skabes det bedst mulige fundament for tiltrækning af dygtige udenlandske forskere til danske forskningsinstitutioner. Og lige så vigtigt, hvordan man kan sikre at fastholde de udenlandske medarbejdere samt styrke deres involvering i danske forskningsmiljøer. Fordelene ved ansættelse af dygtige udenlandske forskere omfatter blandt andet styrkelse af kvaliteten af dansk forskning gennem adgang til ny forskning, ny inspiration, styrkede netværk og adgang til flere eksterne forskningsmidler. Men sådanne fordele kræver hurtig integration både professionelt og socialt, ellers risikerer universiteterne, at de mobile forskere hurtigt rejser videre.
På konferencen vil den tredje af i alt tre rapporter om internationalisering af dansk forskning desuden blive præsenteret. Rapporten, der lige som konferencen, omhandler tiltrækning og fastholdelse af internationale forskere, er udarbejdet af tænketanken DEA og medfinansieret af Styrelsen for Forskning og Innovation.
Den første rapport, der omhandler international mobilitet og netværk er allerede offentliggjort og kan findes her. Den anden rapport omhandlende tiltrækning af internationale forskningsmidler forventes offentliggjort i slutningen af oktober og vil blive tilgængelig på DEAs hjemmeside på http://www.dea.nu/publikationer
Tilmelding og program
Alle er velkommen til at deltage. Tilmelding sker efter "først til mølle"-princippet.
Handlinger tilknyttet webside