Gå til indhold

Swiss Nordic Bio 2017

Deltag i Swiss Nordic Bio 2017, og få en unik viden om de schweiziske og tyske markeder, samt chancen for at møde din fremtidige investor, start-up-partner eller internationale F&U projektpartner i Zürich.
  • Swiss Nordic Bio 2017
  • 2017-02-07T00:00:00+01:00
  • 2017-02-08T23:59:59+01:00
  • Deltag i Swiss Nordic Bio 2017, og få en unik viden om de schweiziske og tyske markeder, samt chancen for at møde din fremtidige investor, start-up-partner eller internationale F&U projektpartner i Zürich.
  • Tid og sted
  • Hvornår 07. februar 2017 til 08. februar 2017

Har du længe været interesseret i pharma og medico-markederne i DACH-regionen, men mangler viden om forretningsmulighederne? Deltag i Swiss Nordic Bio 2017, og få en unik viden om de schweiziske og tyske markeder, samt chancen for at møde din fremtidige investor, start-up-partner eller internationale F&U projektpartner i Zürich. Arrangementet finder sted i Zürich den 8. februar 2017 og er arrangeret i samarbejde med Innovation Centre Denmark i München.

Succesen fortsætte under nyt navn

Efter 10 succesfulde år afholdes Swiss-Scandinavian Bio-Business Seminar i år under navnet Swiss Nordic Bio 2017. Formålet med Swiss Nordic Bio er at linke nordiske og schweiziske investorer, industri og innovation inden for biotech, pharma og medtech.

Swiss Nordic Bio tiltrækker årligt ca. 170 deltagere. Sammenlignet med lignende store pharma- og biotech-events er Swiss Nordic Bio en mere uformel konference. På konferencen vil du få mulighed for at høre oplæg og paneldiskussioner om investerings- og samarbejdsmuligheder i Schweitz og i den øvrige DACH-region. Derudover vil du under uformelle rammer få chancen for at pitche dit produkt eller forretningsmodel for kapitalstærke venture capitals på 1-1 møder. Erfaringer fra tidligere år viser, at omkring 50 % af disse møder fører til efterfølgende diskussioner. Der vil desuden være rig mulighed for at netværke med ligesindede og møde nøglepersoner fra nogle af Europas største pharma-virksomheder.

Præseminar for danske deltagere

I år arrangerer Innovationscenteret (ICDK München) som noget nyt et eksklusivt præseminar aftenen inden, den 7. februar 2017, for danske deltagere. Dette seminar i Zürich vil give dig unik indsigt i pharma og medico- landskabet i DACH-regionen og fortælle mere om, hvordan danske start-ups, SMV’er samt forskning- og innovationsmiljøer kan styrke deres evne til at tiltrække kapital. På seminaret vil der være oplæg ved repræsentanter for tyske, schweiziske og danske venture capitals, som vil fortælle om de internationale muligheder, identificere potentiale partnere, og hjælpe dig med at modne dine idéer.

Du vil ved deltagelse i både ICDKs præ-seminar den 7. februar og selve Swiss Nordic Bio konferencen den 8. februar få viden om internationalisering og eksport til DACH-regionen samt indblik i investorscenen i DACH-regionen. Derudover vil du få mulighed for direkte eksponering til både investorer såvel som mulige samarbejdspartnere.

Tilmelding

Deltagelse på Swiss Nordic Bio koster 300 CHF, men ICDKs seminar aftenen inden er gratis. Innovation centre Denmark har mulighed for at tilbyde et rejselegat på op til 3000 DKK til deltagende SMV'er.

For tilmelding og spørgsmål kontakt innovationsattaché, Emilie Normann på tlf. (+49) 171 309 6314 eller mail eminor@um.dk.

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 28. juni 2022