7 døgn fuld af forskning
- https://ufm.dk/aktuelt/arrangementer/2018/7-dogn-fuld-af-forskning
- 7 døgn fuld af forskning
- 2018-04-20T09:00:00+02:00
- 2018-04-27T00:59:00+02:00
- Oplev Danmarks eneste universitetshospital for heste, køer og får, kom til Science Slam om kræftforskning, nyd en middag inspireret af menuer fra kongelige tafler eller prøv at passe en babyrobot.
- Tid og sted
- Hvornår 20. april 2018 09:00 til 27. april 2018 00:59
Det er blot nogle af de mange ting du kan opleve når vi den 20. april åbner for den 14 udgave af videnskabsfestivalen Forskningens Døgn.
I løbet af de 7 døgn festivalen varer, kan du gå på jagt i et væld af events og foredrag, som finder sted i hele landet. Så der er rig mulighed for at få stillet din nysgerrighed og blive meget klogere på alt mellem himmel og jord. Du kan for eksempel blive klogere på, om robotterne overtager dit arbejde? Om insekter virkelig er en af fremtidens fødevarer? Og om fedme og diabetes blot et spørgsmål om livsstil?
Om Forskningens Døgn
Forskningens Døgn er en landsdækkende videnskabsfestival, der finder sted hvert år med over 700 events og foredrag og mere end 75.000 besøgende.
Uddannelses- og Forskningsministeriet er initiativtager til Forskningens Døgn. Sekretariatet for Forskningens Døgn er placeret i Styrelsen for Forskning og Uddannelse og varetager den overordnede udvikling, koordinering og markedsføring af videnskabsfestivalen.
Bag de mange events står landets hospitaler, museer, biblioteker, skoler, kommuner, virksomheder, uddannelses- og forskningsinstitutioner og foreninger, som selv bestemmer, hvad deres event skal handle om.
Handlinger tilknyttet webside