Gå til indhold

Odense: Invitation til gymnasieelever - Bliv fremtidens forsker

Alle gymnasieelever inviteres hermed til et åbent arrangement om, hvordan nysgerrighed kan blive til forskning og være med til at forme fremtiden. Arrangementet er for nysgerrige gymnasieelever, der interesserer sig for forskning og gerne vil vide mere om, hvordan man bliver forsker.
  • Tid og sted
  • Hvornår 05. april 2018 fra 16:30 til 18:45
  • Hvor Odense Katedralskole, Jernbanegade 34, 5000 Odense C

 Forskning er drevet af nysgerrighed, og nysgerrigheden er det brændstof, der giver forskerne energien til hele tiden at stille spørgsmål til stort og småt i verden omkring os. På alt fra mikroskop- til samfundsniveau bidrager danske forskere med nye spørgsmål og svar, der gør os klogere på os selv, vores natur og den verden vi indgår i. Derfor er det gennem forskning, vi skal løse klimaudfordringer, udvikle førerløse biler og finde kuren mod kræft.

Men hvad kræver det at være forsker? Hvordan kan nysgerrighed blive til forskning? Og hvordan ser en forskers karrierevej ud?

Uddannelses- og Forskningsministeriet inviterer i samarbejde med Akademiet for Talentfulde Unge og Danmarks Frie Forskningsfond til en eftermiddag, hvor du kan møde tre prishædrede – og nysgerrige – forskere, der fortæller om deres vej ind i dansk forskning, og giver et inspiration til, hvordan du selv kan forme og forfølge din nysgerrighed og forskerdrømmen.

Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind og EliteForsk-prismodtageren N. Asger Mortensen
Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind og EliteForsk-prismodtager 2018 N. Asger Mortensen

Til arrangementet vil du møde nogle af Danmarks dygtigste forskere herunder en EliteForsk-prismodtager, en Sapere Aude: DFF-Forskningsleder og en modtager af et EliteForsk-rejsestipendium. De vil fortælle om deres forskning og faglige gennembrud, og om deres vej fra gymnasiet til toppen af dansk forskning. Efter hvert oplæg taler vi om, hvordan en forskerkarriere kan være noget for dig, og hvordan du finder vej ind i dansk forskning.

Dagens vært er Linda Greve, cand.theol., retoriker og ph.d. i videnskommunikation. Linda Greve stiller spørgsmål om, hvordan du kan bruge forskernes erfaringer og realisere dine forskerdrømme og sørger for, at alle får lejlighed til at give et bud på, hvordan fremtidens forskerkarriere skal se ud.

Program

15.30:  Velkomst

15.40:  Personalisering af politik. En ny form for repræsentation? Forholdet mellem vælgere, politiske partier og politikere er i fokus, når Helene Helboe Pedersen og hendes team af forskere undersøger, om repræsentationen i det moderne demokratier er blevet mere personaliseret. For at forstå, hvordan den demokratiske repræsentation fungerer og udvikler sig, søger de svar på, om politikerne er blevet mere uafhængige af partierne? Om vælgerne er blevet mere optaget af politikernes personlige holdninger end partiernes programmer? Og om vælgere og politikere er enige om, hvad god repræsentation er?

Helene Helboe Pedersen, Sapere Aude: DFF-Forskningsledere, lektor i statskundskab, Aarhus Universitet

16.10:  En dosis partikelaccelerator til bedstemor. Hvis du bliver over 65 år gammel, vil du med 80 % sandsynlighed rammes af slidgigt og måske få brug for en ny hofte eller et nyt knæ. På trods af den store hyppighed ved man ikke, hvad der forårsager slidgigten, og ny forskning har vist at selv navnet er forkert – slid er nemlig ikke årsagen! Hør om, hvordan både kemi, medicin, mikrobiologi, fysik, statistik og programmering kombineres på tværs, når enorme mængder data fra store internationale partikelacceleratorer skal analyseres automatisk, så vi kan opnå ny viden om sygdommen.

Morten Bormann Nielsen, EliteForsk-rejsestipendiat 2015, ph.d. i materialekemi, Teknologisk Institut 

16.40:  Pause med sandwich – fortæl os, hvad du vil bidrage med som fremtidens forsker.

17.10: Metal nanopartikler – Fra strukturelle farver til mulige kvanteeffekter. Guld og sølv associeres med helt bestemte fremtoninger, men som nanopartikler understøtter de en bred palette af farver. Det skyldes plasmoner – kollektive svingninger i metals fri elektroner. Egyptere og romere var lykkeligt uvidende om plasmoner og nanoteknologi i deres jagt på farvestrålende glas. Med den nyest nanoteknologi åbnes der op for plasmon laserprint af farver med en svimlende opløsning (>100,000 DPI), og der er nu adgang til eksperimentelle teknikker. Hør hvordan N. Asger Mortensen udforsker de mulige kvanteeffekter i ultrasmå partikler (<5 nanometer), når han går på opdagelse på grænsefladen mellem den klassiske elektromagnetisme og kvantefysikkens verden.   Han fortæller om de nyeste landvindinger i nanoteknologi og avanceret spektroskopi baseret på både lys og elektroner. Det er grundvidenskabelige forskning, der har perspektiver for en række anvendelser i bl.a. fremtidig kvantebaseret teknologi.

Ved N. Asger Mortensen, EliteForsk-prismodtager 2018 og VILLUM Investigator, professor i fysik, Syddansk Universitet

17.45: Tak for i dag

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 04. juni 2024