Odense: Skriveseminar for skoleområdet - få hjælp til din Erasmus+ partnerskabsansøgning
- https://ufm.dk/aktuelt/arrangementer/2018/odense-skriveseminar-for-skoleomradet-fa-hjaelp-til-din-erasmus-partnerskabsansogning
- Odense: Skriveseminar for skoleområdet - få hjælp til din Erasmus+ partnerskabsansøgning
- 2018-02-07T00:00:00+01:00
- 2018-02-07T23:59:59+01:00
- Vi hjælper koordinatorer fra området børnehaver, grundskoler og ungdomsuddannelser videre med ansøgninger om tilskud til partnerskaber mellem skoler og andre institutioner gennem Erasmus+.
- Tid og sted
- Hvornår 07. februar 2018
-
Hvor
University College Lillebælt, Niels Bohrs Allé 1, 5230 Odense M.
Lokale D.431
Har din skole, institution eller organisation planer om at søge om tilskud til europæiske projektsamarbejder gennem Erasmus+?
Husk, i Erasmus+sammenhæng dækker skoleområdet både dagtilbud, grundskoler og ungdomsuddannelser.
Styrelsen for Forskning og Uddannelse holder skriveseminar, hvor du kan få hjælp til at arbejde videre med din ansøgning og få svar på eventuelle spørgsmål.
Hvem henvender skriveseminaret sig til?
Skriveseminaret er målrettet koordinatorer og ansøgere i strategiske partnerskaber, som arbejder inden for området børnehaver, grundskoler og/eller ungdomsuddannelser - og som har planer om at indsende en ansøgning om tilskud fra Erasmus+ ved ansøgningsfristen den 21. marts 2018. Skriveseminaret henvender sig både til projekter, der er baseret på samarbejde mellem udelukkende skoler, og samarbejder, der arbejder på tværs af institutioner/organisationer.
Hvad får du ud af at deltage i skriveseminaret?
Vejledere fra Styrelsen for Forskning og Uddannelse giver dig et overblik over ansøgningsprocessen, herunder hvilke formelle krav, der skal være på plads inden ansøgningstidspunktet. Ansøgningsskemaet gennemgås trin for trin - og derudover vil du høre mere om prioriteter på området samt vurderingskriterierne. Det faglige indhold i ansøgningen, som også fungerer som selve projektplanen, er ansøgerne selv ansvarlige for.
Vi forventer, at deltagerne ved seminaret allerede er godt i gang med projektansøgningen. Husk at orienter dig grundigt på ansøgningssiden for Erasmus+.
- Læs mere om Erasmus+ for dagtilbud, grundskoler og ungdomsuddannelser
- Læs mere om strategiske partnerskaber i Erasmus+ Programme Guide 2018
Program
Skriveseminaret finder sted i tidsrummet klokken 10.00 til 15.00. Detaljeret program for seminaret lægges her på siden i løbet af januar.
Tilmelding
Følg nedenstående link til tilmeldingsformular. NB: Du vil ikke modtage en bekræftelses-mail.
Handlinger tilknyttet webside