Gå til indhold

Webinar: Introduktion til skoleudvekslingspartnerskaber (KA229)

Er du og din skole i gang med en ansøgning til et skoleudvekslingspartnerskab inden for Erasmus+? Er du i tvivl om, hvad programmet kan, og hvad det kræver? Vi giver en introduktion til programmet mandag den 9. marts 2020.
  • Tid og sted
  • Hvornår 09. marts 2020 fra 15:00 til 16:30

Målgruppe

Webinaret henvender sig til kommende ansøgere, uanset om din skole skal indgå som projektkoordinator eller som partnerskole. Webinaret vil være tiltænkt de skoler, som allerede er i gang med en ansøgning – enten som partner eller koordinator.

Indhold

En repræsentant fra Styrelsen for Forskning og Uddannelse vil give et overblik over aktiviteterne i et Erasmus+ skoleudvekslingspartnerskab. Du vil få information om muligheder, kriterier og budgetkategorier samt blive introduceret til platformen eTwinning. Du vil også få indblik i, hvad det kræver at være henholdsvis koordinatorskole og partnerskole. I den sidste del af webinaret vil vi give en hurtig introduktion til ansøgningsskemaet, så du og din skole er klædt på til at udfylde jeres eget ansøgningsskema.

Tilmelding

Tilmelding til webinaret skal ske senest onsdag den 4. marts 2020.
Du vil nogle dage inden webinaret modtage et link, som du skal bruge til at tilgå webinaret.

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 27. februar 2020